1994 SKULLE HAVE VÆRET TYRENS ÅR
Vi skal tilbage til 1992. Nigel Mansell dominerer Formel 1 i en Williams-Renault FW14B og er godt på vej mod sit første verdensmesterskab. Ayrton Senna er den eneste, der til dels kan tage kampen op mod de overlegne Williams-Renault racere. Han kører i en McLaren-Honda og er netop ved at tage kampen op mod Williams-Renault, da Honda fortæller Ron Dennis, at de trækker sig endegyldigt ud af Formel 1 ved udgangen af sæsonen.
Dermed stod Ron Dennis' McLaren hold med et problem af de store. Den eneste fabrikant, der bare kunne røre Williams-Renault bilerne en smule var Honda med deres V12 motor. Selv om der fandtes andre V12 motorer i feltet, var det ikke nogen, der havde nogen chance mod de mægtige Renault V10 motorer.
I mangel af en ordentlig motorleverandør skrev McLaren under på en motorkontrakt med Ford, der betød at de skulle køre med de samme HB motorer som fabriksteamet Benetton fik stillet til rådighed. Dog med den undtagelse, at de ville være en generation bagud i forhold til Benetton. Skæbnen og resultaterne ville dog andet og McLaren kørte fra midten af 1993 med de samme motorer som Benetton. Derfor gik McLaren tidligt på jagt efter en ny motorleverandør til teamet, en leverandør som kunne levere kraftige vindermotorer fra starten af 1994 sæsonen.
Ayrton Senna vandt fem løb med en Ford motor
1994 BLEV LØVENS ÅR
De fleste ved, at McLaren i 1994 kørte med Peugeot motorer. Peugeot havde efter nogle gode år på Le Mans med sejre i 24-timersløbene i 1992 og 1993 en V10 racermotor, som kunne holde til en masse. Man ville gerne indsætte dem i Formel 1 for at få et afkast af de mange investeringer, der var foretaget i udviklingen af denne motor.
På grund af manglende konkurrence trak Peugeot sig ud af Gruppe C mesterskabet efter 1993, og det betød at man stod med en moderne sportsvogns- og motorfabrik, der ikke havde nogen videre fremtid. Blikket blev vendt mod Formel 1, hvor det lykkedes for Peugeots ledelse at overbevise Ron Dennis i, at Peugeot skulle være McLarens kommende motorleverandør i Formel 1.
De fleste kender resultatet af det samarbejde. Bedste resultat var to andenpladser. En til Martin Brundle i Monaco og en til Mika Hakkinen i Belgien efter diskvalifikationen af Michael Schumacher. Derfor kom det for de færreste som en overraskelse, da McLaren annoncerede, at man havde indgået et længerevarende samarbejde med Mercedes, der var vendt tilbage til Formel 1 i 1993.
Mika Hakkinen kørte i 1994 med Peugeot motorer
TILBAGE TIL 1993
Vi vender blikket tilbage til 1993. McLaren har stor succes som førsteudfordrer til de stærke Williams-Renault racere arbejdet hårdt bag kulisserne på at finde en motorleverandør, der ville gå helhjertet ind i Formel 1. Omkring august måned starter de første rygter omkring et kommende samarbejde mellem Chrysler og McLaren. Rygterne siger, at Chrysler vil gå mere aktivt ind i Formel 1 og at McLaren skulle bygge en testbil til dem. Det er italienske aviser som starter rygterne, der gik hen og viste sig at være sande.
Chrysler var på dette tidspunkt involveret i Formel 1 gennem deres ejerskab af Lamborghini, og det var Lamborghini navnet, der skulle promoveres gennem et makkerskab med McLaren. Det skulle ske gennem en ny og superkompakt V12 motor, der skulle tage kampen op mod Renault, Ford og Ferrari. Motoren skulle bygges specielt til McLaren, og den skulle få sin testdebut på Estorilbanen i slutningen af september.
Siden 1989 leverede Chrysler V12 motorer til flere teams i feltet. Larrousse var teamet, som Lamborghini debuterede hos, og selv om det var en svær sæson så scorede Philippe Alliot et point på Jerez banen sidst på sæsonen. Interessen for Lamborghinis motor var stigende og Team Lotus sikrede sig Lamborghini motorer til 1990 sæsonen.
Lamborghinis rygte blev bedre og bedre. Lamborghini motoren kørte point hjem flere gange i 1990. Højdepunktet kom på Suzuka banen, hvor Aguri Suzuki tog 3. pladsen og fire point til Lamborghini. I 1991 blev Larrousse og Team Lotus skiftet ud til fordel for franske Ligier og Modena teamet, som var opstået af resterne af konkursramte mexicanske GLAS team. Det blev ikke til nogle point i 1991, men Erick van de Poele var tæt på at score point på den våde Imola bane i 1991. Med få omgange tilbage udgik han fra pointene. Det gjorde det ikke meget bedre af, at Erick van de Poeles holdkammerat Thierry Boutsen sluttede på plads syv i den anden Ligier.
I 1992 leverede Lamborghini motorer til Minardi og Larrousse igen. 1992 var ikke specielt vellykket, men det blev til 1 point til Bertrand Gachot fra Venturi og et point til Christian Fittipaldi fra Minardi.
Ayrton Senna roste Lamborghini motoren og sagde, at det var en motor med fremtid.
Til sæsonen 1993 byggede Lamborghini en ny motor. Chrysler ville slå igennem nu, og havde planer om, at Lamborghini skulle hedde Chrysler i fremtiden, men samtidig havde man kun Larrousse at levere motorer til. Et team der ikke var et topteam, og dermed besværliggjorde muligheden for at se, hvor god V12 motoren egentlig var.
Det var daværende præsident for Chrysler Bob Eaton, der tog kontakten til Ron Dennis. Han vidste, at Ron Dennis ikke var tilfreds med Ford som motorleverandør. McLaren er et topteam og skal have en stor motorfabrik bag sig. McLaren byggede en MP 4-8B til formålet at teste Lamborghini motoren.
ENDELIG KOM TESTEN
Den 20. september 1993 var dagen, hvor testdebuten skulle foregå. Det foregik på Silverstone, og der var ingen reklamer på bilen overhovedet. Bilen var helt hvid, og der var end ikke motorlogo på bilen. Ayrton Senna sad bag rattet, mens Chryslers vice-præsident Francois Castaing overværede testen. Resultatet af den test var lovende, men der skulle gå en uge mere inden McLaren officielt udtalte sig.
Efter Portugals Grand Prix på Estoril var afviklet den 26. september blev McLaren teamet på banen. Den 28. september testede Ayrton Senna McLaren-Lamborghini konstellationen igen og sagde efter testen, at motoren var meget lovende. "Den er meget god, men der er behov for lidt flere kræfter, og den er ikke så sofistikeret. Jeg er sikker på, at den kunne gå hen og blive god til næste sæson."
Ayrton Senna testede den 28. september Chryslers V12 motor
Kommentarer som Bob Eaton fortalte bestyrelsen hos Chrysler, der var meget optimistiske omkring fremtiden. Ayrton Senna udtalte blandt andet, at han gerne ville stille op med Chrysler motoren i Japans Grand Prix, men den udmelding blev hurtigt dementeret af Ron Dennis.
Sideløbende med testen på Estoril testede Mika Hakkinen på Silverstone med samme motor, og kørte næsten 1½ sekund hurtigere med Lamborghini motoren end med den normale Ford motor. Resultaterne talte nærmest for sig selv, og Chrysler lovede, at de ville have en ny, kraftigere og lettere motor klar til 1994.
Mens alt pegede på, at McLaren ville sikre sig Chrysler V12 motorer til 1994 var der franske Larrousse team i gang med at sikre sig en Peugeot motorkontrakt til 1994. Teamet skulle være officielt fabriksteam for løven, og alt så lyst ud for Chrysler og Larrousse.
Motoren skulle så omdøbes Chrysler V12, men inden man kom i gang med at udvikle den nye motor smed Ron Dennis bomben. McLaren skulle i 1994 køre med Peugeot V10 motorer, og det var noget, der gjorde ondt på Larrousse teamet og Chrysler. Chryslers PR-chef Tom Kowaleski sagde efter McLarens annoncering af Peugeot som ny samarbejdspartner, at "Vi er meget skuffede for at sige det mildt. Vi har arbejdet hårdt de sidste par måneder, heriblandt med at etablere et team, der skulle sikre samarbejdet mellem McLaren og TAG Electronics. Motoren var hurtig og Ayrton Senna sagde nogle opmuntrende ting omkring den. Der var en stærk forståelse omkring et fortsat samarbejde. Beslutningen siger nok en del om Formel 1."
FARVEL TIL LARROUSE OG LAMBORGHINI
Chrysler bestyrelsen var så desillusioneret efter Ron Dennis' svigt, at de kort efter solgte Lamborghini og motorprogrammet til en gruppe af indonesiske investorer under navnet Megatech. Dermed var det slut med den buldrende tyr i motorsportens fuldblodsklasse.
Larrouse kørte deres sidste sæson med Ford motorer efter, at Lamborghini var blevet solgt.
Larrousse havde håbet, at de kunne fortsætte med Lamborghini motorer, men med salget af Lamborghini til Megatech gruppen stod Larrousse uden motorer. Ford introducerede til 1994 den nye Ford Zetec-R motor til Benetton teamet, og det gjorde, at Larrouse fik adgang til de i 1993 vindende HB motorer. Desværre for Larrousse betød mangelen på Lamborghini motorer, at de måtte sælge deres sæder til højest bydende og da 1994 sluttede var det farvel til Larrousse teamet.
Dermed slutter et af motorsportens sorte kapitler. I Formel 1 kan man ikke vende tilbage og sige, hvad nu hvis samarbejdet var blevet til noget. Men hvad nu hvis det var blevet til noget. Det var Ayrton Sennas manglende tro på Peugeot motorerne, der var en af årsagerne til hans skifte til Williams-Renault, og hvor havde McLaren stået med en stor amerikansk bilkoncern bag sig tilbage i midten af 90'erne? Så hvad nu hvis..?
Af Michael D. Larsen
michael@f1journal.com
