F1JOURNAL.COM

DER VAR LAGT OP TIL KAMP
Fuji Speedway Circuit 24 oktober 1976. Sæsonen nærmede sig afslutningen og mesterskabet skulle afgøres i sidste øjeblik. Niki Lauda Ferrari lå bedst til at tage titlen i sin Ferrari før løbet, idet han førte med tre point ned til James Hunt. McLaren-esset skulle bruge fire point mere end Lauda for at vinde. Faktisk var det et under at Lauda i det hele taget var i stand til at køre løbet. Kun små tre måneder forinden var han kørt galt på Nürburgring under Tysklands Grand Prix i en gevaldigt stor ulykke og var tæt på at miste livet. Ved et mirakel kom han sig dog, og blev i stand til at køre Formel 1 kun 6 uger efter, meget forbrændt.

Nu sad der så millioner af tv-seere parate til at se det endelige opgør mellem Lauda og Hunt. Men det eneste der blev vist på skærmen var kaskader af vand og diskussioner mellem officials, kørere og teamchefer. Vandmasserne flød i stride strømme henover banen. I opvarmningen var kørerne helt nede på ca. 30 kilometer i timen rundt i kurverne. I langt tid lød meldingen da også at løbet ville blive aflyst. Alle kørerne på nær Brambilla og Regazzoni nægtede at køre. Først til allersidst nåede man til enighed om at afvikle løbet. Det var ved at blive mørkt og hvis man ikke startede kunne man ikke nå at sende de sidste TV-billeder grundet mørkets frembrud.

DEN IDYLLISKE FUJI-BANE
Fuji Speedway lå idyllisk ved foden af Japans 3776 meter høje hellige bjerg Fujiyama. Sneen på toppen af bjerget ligger der året rundt og gør naturen smuk. Banen var blevet åbnet tilbage i 60'erne og skulle være det første under titlen Japans Grand Prix. To gange blev den brugt i Formel 1 i 1976 og 1977. I 1977 fik James Hunt sin sidste Grand Prix sejr, men denne blev overskygget af en alvorlig ulykke, da Gilles Villeneuve i sin Ferrari kørte ind i Ronnie Petersons Tyrrell tidligt i løbet.

Begge kørte af banen og resulterede i to dødsfald. Men alt det var først året efter, så vi skruer lige uret tilbage igen. Banen havde en af de længste lige strækninger overhovedet set i Formel 1-historien. Denne blev efterfulgt af små hurtige sving. Dette var dog ikke det originale design. Som navnet også antyder skulle banen have været en højfartsbane i amerikansk stil. Finanserne rakte dog ikke til den oprindelige plan.

Fuji 1976 var én af de første gange vi så japanske kørere, teams og dækfirmaer i Formel 1. Der var sat Ford Cosworth motorer i bilerne fra Kojima og Maki, dækfirmaerne var repræsenteret af Dunlop og Bridgestone og der var tre japanske kørere, henholdsvis Masahiro Hasemi, Kazuyoshi Hoshino og Noritake Takahara. Der var dog ingen af dem der fik nævneværdig succes. Først tyve år senere så vi igen et grand prix-dæk fra Bridgestone i den øverste ende.

NIKI LAUDA PÅ MOUNT FUJI I 1976 - © Rob Ryder

KVALIFIKATION: HUNT I P2 - LAUDA P21
James Hunt startede i første række fra en position som nummer to og lagde sig fra start i spidsen af løbet. Lauda derimod startede helt tilbage fra en position som nummer 21. Der var vand overalt omkring ham og Lauda kunne intet se. Det gjorde det bestemt heller ikke bedre, at hans øjeskade fra ulykken i Tyskland var skyld i, at han var så godt som blind på det ene øje. Lauda havde allerede før løbet startede, overvejet at opgive løbet grundet omstændighederne. Den eneste grund til at han besluttede sig for at køre ud, var at Ferrari skulle have deres startpenge. Men efter to omgange fik han nok.

Han kørte sin Ferrari i pit og forlod banen helt med sin kone Marlene. Det var han dog ikke ene om. Også Carlos Pace og Larry Perkins fra Brabham, samt Emerson Fittipaldi fra det brasilianske team Copersucar stoppede frivilligt efter kort tid. Ferraris teamchef, Mauro Forghieri, var bestemt ikke enig i den beslutning. Han var rasende på sin kører, men forsvarede ham i første omgang med at forklare at det skyldtes motorproblemer. Lauda nægtede dog kategorisk og henviste til vejrsituationen med ordene "Bloody stupidity".

I sin bog "Kapløb med døden" skriver Lauda senere om episoden: "Normalt er de sidste to-tre løb på året det rene vanvid, også for en sund og stærk kører. Dertil kom for mit vedkommende de legemlige og psykiske følger af uheldet og oven i købet presset fra James Hunt, der stormede frem for at vinde verdensmesterskabet. Da jeg ankom til Tokyo, var det klart, at jeg var langt nede i kræfter. Jeg havde haft brug for en opladning, for lidt tid, lidt fred og ro. I stedet kom der regn. I regnvejr har man altid brug for en ekstra reserve motivation og overvindelse. Men jeg havde ikke flere reserver. De var brugt op. Regnen ødelagde mig totalt".

SELV SIKKERHEDSBILEN AKVAPLANEDE
James Hunt ville heller ikke selv køre i det voldsomme regnvejr. Faktisk var vejret skyld i, at selv safetybilen akvaplanede, da den kørte ud for at inspicere banen før brug. Men til trods herfor lagde Hunt stærkt ud og lagde sig i spidsen. Hunt kørte fantastisk! Han blev en kort overgang angrebet af Vittorio Brambilla i March-raceren. "The Monza Gorilla" spandt dog rundt, da han lå på siden af Hunt og måtte udgå. Løbet fortsatte og Hunt lå stadig i spidsen da regnen hørte op. Efterhånden tørrede banen op og Fujiyamas snetopper dukkede frem i baggrunden. Hunt så ud til at køre sig frem til sejr og sikre sig mesterskabet i fin stil.

Men Hunt fik med tørvejret større og større problemer. Hans tørvejrsdæk gik mere og mere i stykker, mens han blev skarpt forfulgt af Patrick Depailler i en Tyrrell og Mario Andretti i en Lotus. I pitten var der uenighed om Hunt skulle ind. Teddy Mayer og Alistair Caldwell hos McLaren kunne ikke beslutte sig. Imens kørte Depailler og Andretti forbi og sendte Hunt ned på en tredje plads. Dette ville dog stadig give Hunt points nok til at passere Lauda i VM-stillingen. Og da Depaillers ene dæk sprang i stykker så det mere end lyst ud. Depailler måtte i pit for at skifte dæk på alle seks hjul.

MARIO ANDRETTI PÅ MOUNT FUJI 1976 - © Rob Ryder

Men problemet med dækkene blev værre. Stadig var man i McLaren lejren ikke enig i, hvad der skulle ske og Hunt blev mere og mere frustreret og rådvild. Til sidst blev valget truffet af dækkene selv. En punktering på det venstre forhjul betød nemlig at Hunt måtte i pit. Da han kom tilbage fra pitten lå han nummer fem, med kun fem omgange tilbage. I Ferrari-lejren var de glade. Situationen så håbløs ud for Hunt og McLaren og titlen så derfor ud til at være hjemmefor den stejlende hingst. Men Hunt ville det anderledes. Hurtigt passerer han Alan Jones i hans Surtees og Clay Regazzoni i hans Ferrari. Hunt lå nu nummer tre, men vidste det ikke selv. Radiokontakten med pitten var forsvundet og han kæmpede hårdt for at indhente Depailler. Helt i spidsen lå Andretti og førte med over en omgang ned til de andre. Han lå bare og sparede sine dæk og hans tilstedeværelse var med til at forvirre Hunt endnu mere. Da han kører i mål som nummer tre og dermed bliver verdensmester anno 1976 er han stadig overbevist om at han har tabt.

TAB OG VIND MED SAMME SIND - ELLER?

Hunt hopper ud af sin bil og går han mod teamchefen Mayer med sure miner og med gloser der ikke skal nævnes her. Han er ophidset over at dårlige pitsignaler har kostet ham sejren. Meget forbavset modtages han af grinende og jublende ansigter. Mayer mødte ham med fremstrakt hånd med tre fingre i vejret. Hvad var det der skete? Først da han ønskes tillykke med sejren begynder det at gå op for ham. Han er verdensmester anno 1976. En mekaniker løber over til Hunts McLaren og river nummeret 11 af siden. I stedet vifter han i triumf med tallet 1.

Som tidligere skrevet vandt Hunt året efter løbet på Fuji. Desværre for ham skulle det blive karrierens sidste GP-sejr. Efter en kort periode hos Wolf trak han sig fra sporten. I stedet fortsatte han som F1-kommentator sammen med den legendariske Murray Walker på BBC. Racerkøreren, verdensmesteren, playboyen, alkoholikeren og kvindebedåreren James Simon Wallis Hunt dør uventet af et hjerteslag den 15. juni 1993 i en alder af kun 45 år.

RESULTATET FRA JAPANS GRAND PRIX, MOUNT FUJI 1976

Pos.	Kører	Team	Chassis	Omgang	Tid
1	M. Andretti	John Player Team Lotus	Lotus 77	73	1.43.58.860
2	P. Depailler	Elf Team Tyrrell	Tyrrell P34	72
3	J. Hunt	Marlboro Team McLaren	McLaren M23	72
4	A. Jones	Durex/Theodore Team Surtess	Surtees TS19	72
5	C. Regazzoni	Scuderia Ferrari	Ferrari 312T2	72
6	G. Nilsson	John Player Team Lotus	Lotus 77	72
7	J. Laffite	Ligier Gitanes	Ligier JS5	72
8	H. Ertl	Hesketh Racing	Hesketh 308D	72
9	N. Takahara	Team Surtees	Surtees TS19	70
10	J. Jarier	Shadow Racing Team	Shadow DN5	69
11	M. Hasemi	Kojima Engineering	Kojima KE007	66
	J. Scheckter	Elf Team Tyrrell	Tyrrell P34	58	Overophedning
	H. Binder	Walter Wolf Racing	Wolf-Williams FW05	49	Problemer med hjulet
	T. Pryce	Shadow Racing Team	Shadow DN8	46	Problemer med motor
	V. Brambilla	Beta Team March	March 761	39	Problemer med motor
	H. Stuck	March Engineering	March 761	37	Problemer med elektronikken
	J. Mass	Marlboro Team McLaren	McLaren M23	35	Spandt af
	J. Watson	Citibank Team Penske	Penske PC4	33	Problemer med motor
	K. Hoshino	Heros Racing	Tyrrell 007	27	Løb tør for brændstof
	A. Merzario	Walter Wolf Racing	Wolf-Williams FW05	23	Problemer med Gear
	E. Fittipaldi	Copersucar-Fittipaldi	Fittipaldi FD04	9	Trak sig grundet vejret
	C. Pace	Martini Racing	Brabham BT45	7	Trak sig grundet vejret
	N. Lauda	Scuderia Ferrari	Ferrari 312T2	2	Trak sig grundet vejret
	L. Perkins	Martini Racing	Brabham BT45	1	Trak sig grundet vejret
	R. Peterson	Lavazza March	March 761	0	Problemer med motor
	M. Kuwashima	Walter Wolf Racing	Wolf-Williams FW05	0	Sponsor trak sig
	T. Trimmer	Maki Engineering	Maki F102	0	Kvalificerede sig ikke