2003 SÆSONEN CONTRA 1997 SÆSONEN
Vi nærmer os en afslutning på en af de mest spændende Formel 1-sæsoner i mange år. Pointstillingen efter Indianapolis har med ét taget luften ud af det meste af spændingen, men sammenlignet med sidste års ørkenvandring, har 2003 alligevel været en neglebider af rang. Før USAs Grand skilte kun syv points tre kørere i toppen af feltet, og løbet forinden var det helt galt med kun to points forskydelse mellem de samme tre kørere. Noget der fik tankerne til at vandre tilbage til tidligere sæsonafslutninger, og håbet om et brag af en finale.
Denne sæson markerer samtidig en milepæl for den sidste verdensmester i Formel 1-feltet foruden Michael Schumacher. Det er nu bekræftet af BAR-teamet, der har droppet Jacques Villeneuve til fordel for Takuma Sato. Villeneuve har kun et verdensmesterskab under kappen tilbage fra 1997. I 1998 tog Williams-teamet et styrtdyk og Jacques skiftede til BAR-teamet, og siden da har det gået op og ned - men fortrinsvis ned ad bakke for den iltre canadier. Specielt i år, hvor han er blevet målt mod det engelsk rå talent, Jenson Button, har det set skidt ud for Villeneuve, og han kører sit sidste løb i Formel 1 på Suzuka i 2003.
For dels at markere Jacques Villeneuves slutning i Formel 1, samt hylde den spænding der herskede i sporten gennem langt hovedparten af alle løbene, skruer vi tiden tilbage til en af de mest spændende sæsonafslutninger i nyere tid. En sæson hvor næsten halvdelen af det nuværende F1-felt deltog, hvor spændingen om hvem der ville vinde sæsonen blev holdt til et godt stykke inde i det sidste løb, hvor kontroverser med FIA også nåede at spille en rolle, og hvor en F1-racer stadig var en to meter bred F1-racer med slicksdæk.
PORTUGALS - NÅ NEJ EUROPAS GRAND PRIX
Vi skruer tiden tilbage til 1997 og det der egentlig skulle have været Portugals Grand Prix på Estoril. Løbet på den portugisiske bane var programsat fra starten af sæson, dog med forbehold udstukket til banens ledelse af Bernie Ecclestones FOA (i dag FOM, red.) om kraftige forbedringer af forholdene på banen. Da det i sæsonens løb viste sig, at disse forbedringer ikke kunne imødekommes, blev det derfor besluttet at skodde løbet. Situationen minder om årets beslutning om ikke at have Belgiens Grand Prix med på kalenderen, selvom bevæggrundene var forskellige. Dog var man hurtig til dengang at erstatte Estoril med Jerez i Sydspanien og omdøbe det til Europas Grand Prix.
Løbsweekendens omgivelser bliver husket for en række negative ting. Det var det kun syvende Formel 1-løb på banen. Byen Jerez var slet ikke gearet til at afholde et Formel 1-løb, og da slet ikke en sæsonfinale. Selve sæsonen huskes for en række ting. Bridgestone blev introduceret i Formel 1, og der var lagt op til de første spæde tegn på en dækkrig mellem det japanske dækmærke og F1-historiens mest succesfulde dækmærke, Goodyear. Michael Schumachers bror, Ralf Schumacher, var debutant i feltet for Jordan-teamet. Der var tre debuterende teams denne sæson - Prost der havde overtaget Ligier-teamet, Sir Jackie Stewart lavede sit eget team og satte danske Jan Magnussen bag rattet, og Lola-teamet debutterede med en katastrofebil, der smed kørere og medarbejdere på porten efter kun 1½ løb.
Det var sæsonens syttende og sidste løb, og der var virkelig lagt op til en neglebider af rang. Optakten til løbet var reelt set startet allerede ved løbet forinden med et forspil fra tidligere i sæsonen. Jacques Villeneuve har sat sig selv i en uheldig situation ved gentagne gange at overhale i gule flagzoner, og op til sæsonens næstsidste løb på Suzuka, havde canadieren modtaget en betinget dom på udelukkelse fra ét løb. Overhalede han endnu engang i en gul flagzone ville dommen blive effektueret. Og som den rebel vi kender ham, skulle han naturligvis lige afprøve FIA, og lørdag morgen på Suzuka gjorde han det igen.
Dommen faldt prompte og Jacques Villeneuve blev gjort bekendt med at han ikke ville få lov at stille op til løbet i Japan. Williams valgte at sætte tingene på spidsen, og appelerede dommen således at Jacques kunne deltage i løbet. Det var dog ikke den eneste kontroversielle joker der blev hevet op af hatten i sæsonens næstsidste løbsweekend. Williams beskyldte nemlig samtidig Ferrari for at bruge traction control i Japan, og det skulle vise sig ikke at være helt desperat og ubegrundet. Michael Schumacher indrømmede at Ferrari havde afprøvet systemet i en af de frie træninger, men kunne ikke bruge det til noget, da det ikke var udviklet nok, og droppede Ferrari det igen inden kvalifikationen.
Manden i centrum, Jacques Villeneuve anno 1997 - Foto: Herb Edgecomb
BLOKADER - EN REST AF DET GAMLE FORMAT
I en række af sæsonens sidste løbsweekender havde Ferrari introduceret deres andenkører, Eddie Irvine, i en meget aktiv rolle. Han skulle ikke bare bistå Michael Schumacher i løbene, i en strategisk rolle som andenviolin. I flere af tidstagningerne lå han samtidig og blokkerede for Jacques Villeneuve når han forsøgte at sætte hurtige omgange. Blokkeringer er alt andet lige en marginal variant af en svinestreg, så det var ikke fordi det havde anden effekt, end at sætte canadieren under et psykisk pres.
På selve løbssøndagen på Suzuka, viste Eddie Irvine sig som den ultimative andenkører for Michael Schumacher. Ved løbsstarten var Jacques hurtigst afsted fra sin pole position med Schumacher i haserne. Villeneuve brugte nu aktiv blokade på Schumacher og kørte bevidst meget langsomt i håb om at andre kørere ville komme op og overhale tyskeren. Skulle FIAs dom ende med en diskvalikation af canadieren, var det vigtigt at Schumacher fik så få points som muligt med fra Japan. Eddie skulle dog være manden der lavede om på Jacques' planer. Inden længe lavede han en dobbeltoverhaling på Hakkinen og Schumacher, og få omgange efter på Villeneuve.
Eddie Irvine stak af i spisen af løbet. Da Schumacher senere kom forbi Villeneuve, lod Eddie sig falde tilbage, lod førstekøreren komme forbi og afventede at Villeneuve indhentede ham. Og så var der dømt "touché". Situationen var nu vendt på hovedet, og Eddie Irvine blokkerede intensivt for Villeneuve, således at han kunne glemme alt om at komme op og true Schumacher. Da løbet var forbi var Schumacher vinderen og Jacques hentede kun to points. To points han mistede da Williams valgte at tilbagetrække deres appel.
KLAR TIL EN GYSER AF RANG
Den 26. oktober 1997 var der således lagt op til en gyser, der kunne gøre "Nightmare on Elm Street" rangen stridig. På visse måder fik Jacques det som om han deltog i "Nightmare on Jerez de la Frontera". Hans nerver var tyndslidte efter det retslige opgør op til løbet. For at sætte ham yderligere under pres fortsatte Eddie Irvine med at blokkere ham i tidskørslerne, hvilket tydeligt viste sig, da Jacques kom tilbage i pitten. Han fløj op af sin Rothmans-Williams og styrtede over i Ferrari-pitten hvor han skældte og smældte på den smågrinende Irvine. Nerverne sad tydeligvis udenpå Villeneuves køredragt, og Eddie nød at hans masterplan virkede efter hensigten.
"Det er fjerde gang han har gjort det overfor mig her på to dage, og er bare et dumt psykologisk spil som de spiller," sagde Jacques Villeneuve om blokaderne fra Irvine og Ferrari. "Schumacher har sagt at han ikke vil gøre noget forkert og at han håber der ikke opstår dumme situationer i løbet, så det håber jeg bare bliver tilfældet for hans egen skyld. Men det viser hvor langt Ferrari er klar til at strække sig for at hjælpe Michael med at vinde dette mesterskab."
Der var kun et enkelt point mellem Michael Schumacher og Jacques Villeneuve - Schumi havde 78 og Villeneuve 77 points - og det var derfor bydende nødvendigt for begge kørere at tage sejren. Af samme årsag var det ligeså bydende nødvendigt at tage pole position i kvalifikationen om lørdagen. Og allerede lørdag den 25. oktober 1997 blev der skrevet Formel 1-historie på den sydspanske bane 100 km syd for Sevilla. I kvalifikationens 14. minut satte Jacques Villenueve foreløbig pole med tiden 1:21.072. Michael Schumacher forsøgte sig kort efter, men måtte tage til takke med en tredjehurtigste tid på 1:21.798. I sit andet forsøg var Schumacher hele tre tiendedele foran Villenueve på anden split, og alt tydede på en pole til tyskeren. Men da han krydsede målstregen blev han noteret for 1:21.072. Tidstabellen viste den utrolige lighed +0.000 - eksakt samme tid til tyskeren.
Jean Todt og Ross Brawn stod måbende og kiggede på oversigtsskærmen, samtidig med at kommentatoren på Canal+, Klavs Lyngfeldt, kluklo i vantro over det mærkværdige resultat. Det hænder med jævne mellemrum i Formel 1 at to biler biler tager eksakt samme tid i en kvalifikation. Men det er yderst sjældent at det sker for biler der ligger i pole position. Men det skulle blive endnu mere surrealistisk. Med 10 minutter tilbage af kvalifikationen gik Villeneuves teamkammerat på banen, og så ud til at kunne tage pole.
Frentzen var to tiendedele hurtigere end Villenueve på første split - en tiendedel under på anden split - og da hans tid tonede frem på skærmen var der nok nogle der tabte kæben. 1:21.072 - tre mand på præcis samme tid. Det er sjældent at noget så usandsynligt sker i Formel 1 - noget så tilpas usandsynligt at det nok aldrig kommer til at ske igen. Personale fra både Williams og Ferrari stod måbende og så på, altimens teknikere fra TAG-Heuer fik travlt med at checke efter om der var en fejl i deres tidstagningsudstyr. Men den var god nok. Der var skrevet F1-historie, og alle glødende F1-fans der så denne kvalifikation kan tydeligt huske tiden 1:21.072.
Hovedmodstanderen: Michael Schumacher - Foto: Jason Newton
FRA KVALIFIKATION TIL SELVE LØBET
"Jeg ligger i en underdog-position nu og vi skal kæmpe os tilbage. Der er ingen strategi for os i løbet, vi skal bare lægge os forrest. På mange måder er det faktisk lettere. Går noget galt er det naturligvis Michael der vinder titlen," sagde Villeneuve op til løbsdagen. Michael Schumacher var i eksakt samme situation. Løbet skulle vindes, da han kun havde et points forskel ned til Villeneuve. Dramaet var skåret ud i pap og bøjet i neon - specielt da Max Mosley i kørernes briefing gjorde det klart at der ville falde meget hårde straffe for kørere der ved uregelmæssig kørsel fik indflydelse på mesterskabet.
I morgenens warmup skete der interessante ting rent positionmæssigt, da Hakkinen endte op som hurtigste mand foran Gerhard Berger i Benetton-raceren. Jacques Villeneuve var helt nede på en femteplads og Michael Schumacher endnu længere nede på en syvendeplads. Så der var nerver på op til søndag eftermiddag klokken 14.00, da starten skulle gå til sæsonfinalen, Europas Grand Prix. I forreste startrække holdt de to titeludkæmpere næsten side om side - Villeneuve i pole, dog i det beskidte spor på den spanske asfalt.
Da lamperne slukkedes blev canadieren offer for den beskidte asfalt og sine egne tyndsslidte nerver. Hans bil stod nærmest stille i forhold til Michael Schumachers, der tog første sving uden problemer. Heinz-Harald Frentzen var selv startet fra det beskidte spor, men havde helt undgået hjulspind, hvorfor han også gik forbi Villeneuve, der måtte stille sig tilfreds med en tredjeplads efter de to første sving. Michael Schumacher var allerede på springtur fra resten af feltet, og efter kun to omgange var tyskeren over to sekunder foran Frentzen på andenpladsen.
FRA UNDERDOG TIL BULLDOG
Jacques Villeneuve var gået ind til løbet som dét han selv kaldte underdog, grundet sin pointmæssige underlegenhed. Da lamperne gik ud blev han også startens underdog og tabte to vigtige placeringer allerede inden første sving. I de indledende omgange så Villeneuve lidt rystet ud, men genfandt hurtigt rytmen. På fem omgange havde han to gange sat hurtigste omgangstid, og lagde an til et angreb på teamkammeraten Frentzen. Angrebet kom dog aldrig.
Williams-teamet ville ikke risikere noget, og Heinz-Harald Frentzen blev over radioen gjort bekendt med at hans teamkammerat var på vej op bagfra, hvorfor Frentzen valgte at trække ind til siden i syvende omgang og lade Villeneuve passere. Det virkede ikke bare som en klog beslutning, men nærmest som den eneste beslutning for folkene bag canadieren. Det første stint var slet ikke i Williams-teamets favør. De havde ikke nok vejgreb til at kunne holde trit med Schumacher, og efter små femten omgange var tyskeren næsten fem sekunder foran canadieren. Villeneuve var dog hele otte sekunder foran Frentzen, og havde dermed bevist at et positionsskift på banen, var deres eneste chance for at indhente Schumacher.
Med sine fem sekunders forspring, gik løbet spændingsmæssigt ind i en lidt mere afdæmpet atmosfære. Tiderne mellem de to frontkæmpere var uhyggeligt identiske. Michael Schumachers bedste omgangstid lå på 1:24.129 og Villeneuves bedste lå på 1:24.114. I nittende omgang lige før Schumacher gik ind til sit første pitstop, kørte de identiske omgangstider på 1:24.773. Schumacher brugte kortere tid i pitten end Villeneuve, der gik ind i omgangen efter. Efter begge køreres afsluttede pitstop lå de på banen med David Coulthard imellem sig, og Ferrari havde dermed avanceret yderligere i forhold til situationen før pitrunden.
Uheldigt var det dog for Schumacher at han var havnet som en sandwich mellem David Coulthard og Mika Hakkinen, hvorimod Villeneuve havde fri bane foran sig. Frentzen var oppe foran og kunne definere tempoet, således at Villeneuve fik en mulighed for at trække ind på førerfeltet. Dette udnyttede canadieren maximalt, og reducerede afstanden op til Schumacher med godt tre sekunder, og var pludseligt helt oppe i gearkassen på tyskeren. Gyseren var vækket til live igen, og folk med svage nerver kunne igen sidde og klapre tænder foran tv-skærmene mens canadieren prøvede indtil flere angreb på ex-verdensmesteren fra Ferrari. Schumacher var hensat til en defensiv rolle, og fik slet ikke mulighed for at køre rene hurtige omgange og stikke af fra Villeneuve.
Ophedede momenter fra sæsonfinalen på Jerez 1997
TRAFIK ELLER PIZZABESTILLING - DET RØDE TRUMFKORT
Kampen så meget hård ud fra Michael Schumachers synspunkt. Han havde en topmotiveret kører klistret i sine sidespejle, der var placeret i en bedre bil med højere topfart på de to små langsider på Jerez-banen. Topfart er ikke den afgørende faktor på en bane der til sammenligning minder mest om Hungaroring. Ferrarien var således sat rigtig godt op til de små snævre sving, men det var op til Schumacher at finde den faktor der skulle til for at han kunne slippe for Villeneuves tilstedeværelse i sine sidespejle.
Trumfkortet skulle vise sig at være den foranliggende trafik i form af kørere der skulle distanceres med en omgang. Michael Schumacher udnyttede reaktionen på en ildrød racer i langsommere køreres spejle, og smøg sig igennem kører efter kører. Villeneuve kendte også godt til Ferrari-bilernes farvemæssige trumfkort når de skal igennem foranliggende trafik. Så han måtte bruge lige lovlig meget dæk og lettere hasarderede manøvrer for at komme med rundt om de samme biler på samme tidspunkt, og dermed ikke åbne et hul op til Schumacher. Dette virkede også OK for Villeneuve indtil et vidst punkt.
Michael Schumacher blev let og elegant sluppet forbi den argentiske Sauber-kører, Noberto Fontana, noget Jacques Villeneuve ikke nåede i samme sving. Den langsommere Sauber-racer blev dog ved med at spærre for Villeneuve i flere sving, og først på start/mål-langsiden fik en tydeligt irriteret Villeneuve mulighed for at passere Fontana. Det var anden episode i sæsonen hvor en Sauber havde ligget i vejen for Villeneuve i et løb. Da Sauber netop havde startet 97-sæsonen med en motorkontrakt fra Ferrari i lommen, var det svært at få sig selv til at kalde det et tilfælde. Men man skal jo som bekendt lade tvivlen komme folk tilgode - der lå jo ingen beviser for at Sauber skulle hjælpe Ferrari til en sejr.
Situationen voksede dog kort efter fra mistanke til begrundet mistanke, da Ferraris teamchef, Jean Todt, lidt mærkværdigt pludselig valgte at forlade sin normale plads i Ferrariboksen på pitvæggen. Han travede ned gennem pitten indtil han fik øjenkontakt med folkene på pitvæggen hos Sauber-teamet. Han stak en pegefinger i vejret og nikkede bekræftende, fuldstændig som havde han bestilt en styks af en ikke nærmede defineret vare. Var det pizza Jean Todt bestilte hos Sauber-teamet, eller var det endnu en blokkering senere i løbet?
Svaret får vi nok aldrig. Da Michael Schumacher og Jacques Villeneuve efter deres andet pitstop skulle have bevæget sig op mod Noberto Fontana igen, var han et godt stykke tid forinden havnet i gruset efter at have oversatset på vej ud af Drysack-kurven. Både Schumacher og Villeneuve passerede uhindret forbi. Så det er kun overladt til gisninger hvad det var der foregik mellem Ferrari og Sauber den dag. Det var dog ikke den eneste pizzabestilling der blev foretaget den dag - men mere om det senere.
DET ANDET VITALE PITSTOP
Efter Schumacher og Villeneuve havde passeret den første store klynge af trafik, havde canadieren tabt hele tre sekunder til tyskeren. Sekunder der var svære at indhente eftersom Villeneuve havde brugt en del mere dækslitage på at kæmpe sig forbi trafikken. Han indhentede godt og vel et sekund inden Michael valgte at gå ind til sit andet pitstop på 42. omgang. Efter stoppet kom Schumacher lige akkurat ud foran den efterfølgende gruppe og David Coulthard. Villeneuve blev ude på banen en ekstra omgang inden han gik ind til sit stop, og efter dette stop skulle han helst ud foran Schumacher. Stoppet var et sekund langsommere, men dette til trods, kom Villeneuve ikke bare ud bag Schumacher men også bag David Coulthard.
Det blev på mange måder det andet pitstop, der blev det afgørende ved Europas Grand Prix på Circuito de Jerez i 1997. Jacques Villeneuves gentagne forsøg på at finde en vej forbi Schumacher tidligere i løbet, havde gjort ham sulten - meget sulten. Dette fik klart indflydelse hans nerver, således at han missede en mulighed for at komme foran Schumacher i andet pitstop. David Coulthard gik i pit og Michael Schumacher blev således hurtigt indhentet af Villeneuve i omgangene efter.
Villeneuve halede næsten halvandet sekund ind på Schumacher per omgang, og inde i 48. omgang lå Jacques rigtig tæt på Schumacher igen. Et angreb ville komme rigtig snart. I Drysack-kurven kom angrebet - og det kom ikke bare bag på Michael Schumacher - det kom vidst bag på de fleste tilskuere både live og i tv. Jacques Villeneuve havde i en hel omgang ledt efter den mindste åbning for at komme forbi, og det det var tid til anden tur ned mod Drysack-kurven, besluttede Jacques Villeneuve sig for at tage hovedet under den ene skulder og udbremse Schumacher.
Øjeblikket der afgjorde 1997-mesterskabet - Collage: F1Journal.com
KOLLISIONEN DER AFGJORDE MESTERSKABET
Opbremsning var så lang og hård samt fyldt af kulfiber- og gummirøg, at der er en ikke-opklaret risiko for at Jacques var endt i gruset. Han var dog så tilpas sulten at han bare ikke kunne vente en omgang til. Michael Schumacher havde allerede påbegyndt sin svingkurve i den langsomme men bløde Drysack-kurve, da Villeneuve dukkede op på indersiden akkompagneret af en solid mængde dækafbrænding. Schumacher var tydeligt overrasket og afbrød sin inddrejning i svinget.
Og her må man formode at der i et splitsekund skete en mærkelig stressblanding af instinkt, pres og beregning, der gjorde at Schumacher selv afgjorde F1-mesterskabet på den værst tænkelige måde. Efter at have stoppet sit indsving, drejede han igen rattet med fuld kurs mod Jacques Villeneuves bil. Ferrariens højre forhjul ramte dermed Villeneuves venstre sidekasse, og stoppede hans glidetur betydeligt. Schumacher derimod, gled selv i gruset, og kunne ikke få sat bilen i bevægelse igen. Resultatet var at Michael faktisk muligvis havde reddet Villeneuve fra en oversatsning og samtidig havde sendt sig selv ud af spillet. Canadieren skulle nu bare cruise bilen i mål og minimum ende på en femteplads for at kalde sig verdensmester.
Michael havde haft en brøkdel af et sekund til at blive enig med sig selv over om han skulle lukke Villeneuve forbi eller ej. Hans interne regnestykke blev givetvis ikke lagt af hans bevidsthed, men med al sandsynlighed af sindets supercomputer - instinktet. En række konstateringer havde han allerede gjort. Han vidste at Jacques Villeneuve for tredje gang i løbet indhentede ham massivt med over et sekund per omgang. Han vidste også at Jacques' bil var hurtigere på langsiden - en del hurtigere. Han vidste at Ferrari havde gjort noget forkert efter sidste pitstop, og at Williams havde gjort noget rigtigt - for Frentzen indhentende Schumi ligeså hurtigt som Jacques. Kort og godt, han vidste at han ville blive overhalet før eller siden.
Inden han satte sig i bilen vidste han også godt at han skulle holde Villeneuve bag sig. Eneste andet alternativ var at begge kørere skulle udgå for at han alligevel blev verdensmester med sit ene points forspring. Forudgående indtryk der har indflydelse på et menneskes instinkt, når en beslutning skal tages inden man egentlig har tid til at tænke sig om. Om Schumacher meget bevidst eller kun per instinkt traf den forkerte beslutning ved kun han selv. Men beslutningen var forkert - det var der ingen tvivl om.
DEN ANDEN PIZZABESTILLING
Villeneuve cruisede sin bil i mål. Han endte ikke på førstepladsen, men blev på sidste omgang overhalet af Hakkinen og Coulthard. Og dette slutresultat er et kapitel for sig. Indtil tre omgange før målstregen, var det Coulthard der havde ligget foran Hakkinen, men en teamordre blev iværksat, og skotten måtte ydmygende lade sin teamkammerat passere sig på start/mållangsiden. Hakkinen kørte sig ubesværet op bag Villeneuve, der havde sat farten betydeligt ned. I de sidste sving af den sidste omgang fik først Mika Hakkinen lov at passere, og lige bagefter David Coulthard.
Williams-teamets tekniske chef, Patrick Head, havde ligeledes bestilt pizza hos McLaren-chefen Ron Dennis. Lige før afslutningen gik Patrick Head over til Ron Dennis, og de udvekslede et par ord sammen. Aftalen kom frem lige efter løbet i et interview med Head - McLaren fik lov at passere Villeneuve mod at de overhalede ham uden risiko for at nogen røg af banen, således at Jacques kunne krydse stregen og blive verdensmester. Aftalen blev effektueret uden problemer i sidste omgang. Podiet gjaldede den finske og engelske nationalsang, men Jacques Villeneuve stod med sit afblegede hår og strålede som en overlykkelig lille dreng.
Kilde: FIA
EFTERSPILLET PÅ KOLLISIONEN
Sejren var hjemme for Jacques Villeneuve og Williams. Ferrari og Michael Schumacher havde tabt. Så burde den historie i virkeligheden ikke være længere. Men Michael Schumachers defensive kollisionstræk skabte furore i sig selv, og i særdeleshed da det lige efter løbet på et pressemøde blev bekendtgjort at FIA-løbskommissærerne Paul Gutjahr, Jacques Regis og Javier Conesa havde kaldt situationen for en race incident - et hændeligt uheld - og der højlydt blev buet af beslutningen fra journalisterne ved pressemødet.
I dagene efter løbet øgedes presset på FIA. Specielt i lyset af Max Mosleys dundertale til kørerne inden løbet. Efter et massivt pres, meddelte FIA at de ville kigge på sagen igen, og lagde op til at komme med en revurderet dom. Dommen blev lavet om og Schumacher blev gjort skyldig i at have forestået kollisionen. Han blev frakendt sin andenplads i verdensmesterskabet og hensat til sidstepladsen. Noget der ligeledes medførte skarp kritik af FIA.
Men ligegyldig hvor let nogle føler Michael Schumacher slap i forhold til FIA-kendelsen, tabte han det mest af alt selv i det øjeblik hvor han tog den forkerte beslutning. Han tabte det yderligere, da han efterdels gik ud og bedyrede sin uskyld, og det hele gik galt da han tre måneder efter sæsonafgørelsen ændrede forklaring og påtog sig "en del af skylden". Det blev en af de vigtigste brikker i det verdensbillede, der i dag tegner Schumachers modstandere. At han lavede en bevidst svinestreg, og at han ændrede forklaring bagefter.
Set i et overordnet lys af Schumachers samlede karriere er situationen og afgørelsen i 97-sæsonen et mere eller mindre ubetydeligt komma i hans scrapbog. Det satte ham ikke et så dårligt et lys at det ikke ville blive overskygget af nogle helt formidable resultater til dato. Frem til dato er mesterskabet for Villeneuve i 1997 også blevet en mindre og mindre del af hans samlede c/v. Han har til gengæld truffet så mange vitalt forkerte beslutninger siden, at han nu med sikkerhed bliver nødt til at forlade Formel 1 med bøjet nakke.
2003-sæsonen bliver heller ikke afgjort ved nær så spændende en sæsonafslutning. I år kan Michael Schumacher køre titlen hjem fuldstændig blottet for succes, og skal bare sikre sig ét point eller at Kimi Raikkonen udgår af løbet, for at stille den sjette og rekordgivende VM-pokal på kaminhylden i Schweiz. Men det har trods alt været en uhyggeligt spændende sæson, med masser af neglebidere af samme underholdningskaliber som Jerez 1997. Den eneste forskel er bare, at holder man denne spænding helt til sidste løb, eksploderer det i spænding for både kørere, teams og publikum - sidste chance for at tage guldet, mand mod mand, med relativt lige odds imod sig. Den må vi have til gode til en anden gang...
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
