FINANSFOLK PÅ SPRING - HAR FORMEL 1 BRUG FOR DEM?
Formel 1 er én stor pengestøvsuger. Alle bidrag modtages med kyshånd - jo flere nuller der står på checken, jo mere velkommen er investeringen. Et F1-teams fornemmeste pligt er at hente solide pengeressourcer ind i folden, og så bruge hver en øre før sæsonen er forbi. Sådan er Formel 1 i dag - sådan har Formel 1 faktisk været længe. Men kampen om pengene er tilspidset som aldrig før. I halvfemsernes højkonjunktur voksede investeringerne i verdens dyreste sport ind i himlen. 11. september 2001 satte et eftertrykkeligt punktum for den opadgående spiral, og kampen om pengene blev en blodig affære med ofre som Prost og Arrows.
I dag synes billedet klart for enhver. Det er de store bilkoncerner der bestemmer. En række teams er allerede opkøbt af de store bilfirmaer, en række har indgået ægteskabspagter med dem, og i bunden ligger der tre teams og krydser fingre for deres overlevelse i sporten. Tydeligst ses det hos Minardi og Jordan, men krisen lurer også lige om hjørnet for det schweiziske Sauberteam. Derfor er de på konstant udkig efter investorer, der kan hjælpe dem igennem endnu en sæson i Formel 1.
Der er ingen tvivl om at de tre teams har brug for mangemilliardærer med en "sund" interesse for Formel 1. På mange måder er der heller ingen tvivl om at Formel 1 har behov for de tre uafhængige teams, der er garanter for at der stadig er lidt sport tilbage i pengemaskinen F1. Spørgsmålet er bare om de milliardærer der kunne tænkes at sætte penge i Formel 1, har lyst til at investere sådan som det hele ser ud for øjeblikket. Vi kigger derfor på tre af de mest sandsynlige investorer, der står og venter i kulissen.
DEN GALE MAND FRA SIBIRIEN
De sidste måneder er der dukket en mand op af det rene ingenting. Det ypperligste eksempel på at det russiske kapitalistiske eventyr godt kan lade sig gøre. Manden er 36 år og hedder Roman Abramovich. Han svælger sig i dyr champagne og det lækreste kaviar verden har set. Og så er han i øvrigt ejer af den engelske Premiere League fodboldklub, Chelsea FC. På et tidspunkt da klubben stod i gæld til halsen, fandt Abramovich et par håndører frem fra inderlommen og opkøbte den pengetrængte klub.
Det lyder som et eventyr, og det er det også. I en alder af kun fire år havde han mistet begge sine forældre, og på mange måder så det ud til at hans fremtid skulle blive en svær omgang i nederste etage af en russisk kulmine. Men han ville mere, og var i skolen kendt for sit lynende intellekt. Efter en tur i trøjen i den sovjetiske hær, blev han i Sibirien konfronteret med de kolossale olieforekomster sovjetstaten havde i baglandet. Senere udnyttede Roman denne viden i den russiske kontrarevolution i starten af halvfemserne til det yderste. Han blev ved hjælp af en god ven introduceret for Boris Yeltsin.
I de tidlige dage af det nye kapitalistiske anarki, var det de gode kontakter der bestemte hvem der skulle blive fremtidens magthavere i Rusland. Abramovich var én af dem. Hans kontakt til Yeltsin gav ham mulighed for at handle med den sibiriske olie, og opbyggede for alvor oliefirmaet Sibneft til en russisk magtfaktor. Så voldsom en magtfaktor at han tidligere i år kunne opkøbe konkurrenten Yukos Oil, og rykke op som verdens fjerdestørste olieproducent. Samtidig sidder han på 50 % af Rusal, et monopolfirma der producerer oliebaseret aluminium, 100 % af den russiske TV-station ORT samt 26 % af det velkendte flyselskab Aeroflot.
FRA FINANSFYRSTE TIL GUVERNØR
I 2000 stillede han op til guvernørvalget i den nordøstlige provins Chukotka - og vandt med 92 % af stemmerne. Han stillede ikke op for at få magt, men fordi han følte det kunne være sjovt at prøve politik. "Det er en ny oplevelse for mig. Jeg har aldrig styret et territorium før. Jeg har aldrig talt til offentligheden før. Men nu ville jeg prøve at se om det er noget jeg synes er sjovt." Valget kom en anelse bag på finansfyrsten, og lidt i vildrede hev han en flok kompetente forretningsfolk med sig fra Sibneft over i administrationen af den russiske provins. Og for at honorere det folk der havde stemt på ham, byggede han en solid portion hoteller og indkøbscentre - af penge hentet af egen lomme.
Penge har den russiske mangemillionær nemlig masser af. Hans formue estimeres til et sted mellem 20 og 45 milliarder kroner og ifølge Forbes er han nummer 19 i ranglisten over Europas rigeste mænd. Hans forretningstalent efterlader mange i chok, og tøver ikke et sekund når der er noget han vil have. Efter at have opkøbt fodboldklubben Chelsea, gik han i gang med at opkøbe spillere for at få dem helt frem i toppen igen. Han ville blandt andet på et tidspunkt have fat i Emile Zola, men klubben Cagliari ville ikke sælge. Romans svar kom prompte - "så køber jeg bare Cagliari".
KAN VANVIDDET OMSÆTTES TIL EN FORMEL 1-INVESTERING?
Svaret er ja. Vil Roman Abramovich investere i Formel 1? Svaret kender kun Roman selv. Og faktisk er det ikke til at sige om Roman ved hvad han vil. Men han interesserer sig for Formel 1 og har besøgt både Jordan og Minardi ved Tysklands Grand Prix. Ingen af teamcheferne fra de to teams kunne definere om Abramovich rent faktisk var på shoppingtur, da han besøgte Formel 1 på Hockenheim. Men der er ingen tvivl om at begge teamchefer vil byde en russisk investering velkommen med åbne arme.
Specielt Paul Stoddart har givet udtryk for at Roman er mere end velkommen i Minardi-teamet. Nicolas Kiesas team vil kunne komme rigtig langt i Formel 1, hvis en tilsyneladende investeringsglad mand som Roman, lægger en trecifret millionbeløb i teamet. Set udefra er der faktisk ingen tvivl om at Romans lidt vanvittige facon sagtens kan resultere i en solid Formel 1-investering. Spørgsmålet er bare om den selv samme Formel 1-investering på lang sigt kan resultere i vanvid for det "heldige" team. Det kræver hår på brystet at være F1-teamchef, og skulle styre et topprofessionelt team samtidig med at man skal holde en mand som Roman i stram snor.
TANDPASTASÆLGEREN DER FIK EN GOD IDE
Dietrich Mateschitz er et velkendt fænomen i Formel 1. Han har været en del af sporten i adskillige år i rollen som sponsor og samtidig luret i baglandet for at finde den rette vej ind i sporten - ikke bare som investor men allerhelst som teamejer. Investorrollen har han allerede prøvet da han for nogle år siden var delejer af det schweiziske Sauber-team. En kontrovers over kørervalg med teamchefen Peter Sauber, gjorde dog at han i 2001 valgte at opgive sin investering i teamet, og fortsætte som sponsor.
Dietrich - eller Dieter som han populært kaldes - er 58 år gammel og "still going strong". Manden er fuldstændig bidt af spænding, og elsker at leve livet på et overdrev. Han har besteget bjerge, paraglidet, sprunget faldskærm og frit fald, fløjet jetfly - ja listen er næsten uendelig. Han elsker film - og specielt en god stuntman-præstation. Interessen er så dybtfølt at han har taget initiativ til at afholde en pendant til Oscar-uddelingerne, om end blot for stuntmen. Med store øjne sidder han selv på forreste række når Taurus-priserne skal uddeles i The World Stunt Awards.
FRA TANDPASTA TIL RED BULL
Ligesom Roman Abramovich er Mateschitz startet fra bunden, og har ved hjælp af snedig forretningssans opbygget et sandt verdensomspændende forretningsimperium. Efter endt uddannelse på Wiens Højskole for Verdenshandel, gik østrigeren i krig med at markedsføre tandpasta. Han rejste verden tynd for firmaet "Blendax", og kom på sine ture til Fjernøsten på tværs af begrebet energidrik. Han så det som en ideel ting at introducere for den mere og mere stressede vestlige verden, og erhvervede i 1983 en licens på en energidrik.
Efter at have brugt 3½ år på gennemgribende forberedelse dannede han i 1987 firmaet Red Bull GmbH med adresse i Østrig. Det var også her hans hovedmarked lå i de første år, inden han i starten af halvfemserne ekspanderede sit salg til også at omfatte Tyskland samt en række østeuropæiske lande. Og så begyndte det at gå stærkt. Siden drikken er blevet introduceret for det amerikanske marked, er omsætningen steget til den i dag ligger på himmelråbende 21,5 milliarder kroner om året.
PENGENE BLIVER BRUGT PÅ SPÆNDING
Alt hvad der er spændende pirrer Dieter Mateschitz i en sådan grad at han simpelthen ikke kan lade være med bruge penge på det. Og da først hans blik var fokuseret på Formel 1, gik der ikke længe før han var involveret. Fra sponsorrollen gik han i 1995 videre som investor i Sauber-teamet, hvor han købte godt 60 % af aktierne for omkring 215 millioner kroner. Han gik samtidig på jagt blandt potentielle Formel 1-kørere og kastede sin kærlighed på den brasilianske kører, Enrique Bernoldi.
Efter en kontrovers med Peter Sauber, valgte han dog at lade Bernoldi hyre af Arrows-teamet mod en anselig sponsorcheck til Tom Walkinshaw. Sidstnævnte var dig grundigt i gang med at grave sin egen karrieremæssige grav, og Dietrich bakkede stille og roligt ud af samarbejdet i forbindelse med at Arrows måtte dreje nøglen om. Han er stadig sponsor hos Sauber-teamet, men sponsorkronerne fra Arrows er dog ikke droppet i Formel 1. Nu går pengene i stedet til Ferrari. Michael Schumacher og Rubens Barrichello kan derfor i denne sæson ses drikke af dunke med Red Bull-logoer.
FREMTIDEN I FORMEL 1 FOR MATESCHITZ
Godt og vel en tredjedel af Red Bulls salg ligger i USA - og Dietrich er uhyre fokuseret på det amerikanske marked. Han har derfor lagt en langsigtet plan for sin indtræden i motorsportens topklasse. Og den plan har lige præcis alt at gøre med USA og alle de sponsorpenge han ved ligger og venter på den anden side af Atlanten. Han har således lanceret et massivt talentprogram, hvor unge amerikanere får mulighed for at afprøve deres evner i både gokarts og sportsvogne.
I sidste ende skal de største af talenterne afprøves mod hinanden i formelracere, og vinderne... dem er han overbevist om at han nok skal skaffe ind i Formel 1. Da han nu to gange har prøvet at have med stædige teamchefer at gøre, synes planen krystalklar. Dietrich vil have sit eget Formel 1-team - på enten den ene måde eller den anden måde. Han har det spændende udviklingsprogram kørende sammen med Eddie Cheever og John Menard fra Menard Cheever Technologies.
De to herrer er repræsenteret i IRL-serien i USA, og specielt John Menard er kendt for sine gode kontakter til General Motors. Så sent som op til 2003-sæsonen lurede Mateschitz og Menard med en plan om at opkøbe Arrows, udstyre dem med Ferrarimotorer og lade General Motors lægge navn til. Om Mateschitz bliver manden der overbeviser General Motors om at de skal indtræde i motorsportens fornemmeste klasse, eller om han laver et samarbejde med nogle andre etablerede motorsportsfolk ved kun han selv. Men vejen synes meget klar - vi kommer til at se meget mere til Dietrich Mateschitz i fremtiden.
AHLAN WA SAHLAN - VELKOMMEN TIL DUBAI
I hjertet af rige arabiske oliestater ligger UAE - De Forenede Arabiske Emirater. En sammenslutning af stater der i 1971 gik sammen i en fælles nation. Én af disse stater, Dubai, regeres af Sheik Maktoum (III) bin Rashid Al Maktoum. Regeringen, alle landets officielle organer, TV, luftfart, hovedindustri har én ting til fælles. Efternavnet Al Maktoum. Hvor mange penge familien er god for er en gåde som ikke er til at gennemskue selv for verdens største efterretningstjenester. Men det er også rasende ligegyldigt.
Familien råder over paladser så store, at der er flere toiletter end i en mindre dansk provinsby. Så behøver man i virkeligheden ikke interessere sig for præcis hvor mange penge familien råder over. De får i hvert fald finansfyrster som Roman Abramovich og Dietrich Mateschitz til at fremstå som rene ligegyldigheder. Hvis det er dét de ville, kunne de ikke bare købe Formel 1 - de kan købe Bernie Ecclestone og hele hans familie. Og interessen for Formel 1 eksisterer faktisk.
AHMED BIN SAEED AL MAKTOUM - DEN FARTGALE
Én af den herskende sheiks sønner, Ahmed bin Saeed al Maktoum, har en mindre betydningsfuld post i landets store familie. Han er præsident for landets civile luftfartsorgan og ejer Dubai Lufthavn. Han er samtidig bestyrelsesformand i luftfartsselskabet United Emirates og sidder dermed på en anselig sum penge. Han er samtidig involveret i bankvirksomhed, skønhedsindustrien, ejendomssalg og administration, entreprenørvirksomhed, rejsebureauer, et har sit eget universitet.
Og så er han bidt af fart. Hans to umiddelbare største interesser er hestevæddeløb - som han selv deltager i - og topmoderne racingbåde. Han afholder med jævne mellemrum store konkurrencer for havets svar på Formel 1. Og mest interessant - han er også skjult fanatisk fan af Formel 1. Han er typisk at finde i paddocken ved Monacos Grand Prix, men er også de seneste to år set i forbindelse med USAs Grand Prix. Og han kan lide de små kraftmonstre.
LIGE VED OG NÆSTEN I 2002
Ahmed bin Saeed al Maktoum var faktisk rigtig tæt på at købe sig ind i Formel 1 for omkring et års tid siden. I slutningen af 2002-sæsonen var Arrows-teamet efterhånden så underdrejet, at det var tydeligt for de fleste hvilken vej det ville gå. Tom Walkinshaw var villigt til hvad som helst - og lidt til - for at holde sit team i live. Han fik kontakt til et konsortium fra Tyskland, der meget gerne ville have fat i hans team. Frontfiguren i konsortiet, Oliver Behring og hans Asset Trust & Partners, kunne med al tydelighed ikke være de egentlige opkøbere af Arrows. De havde penge nok til at købe teamet, men langtfra nok til at drive det.
I baglandet viste det sig at være Ahmed bin Saeed al Maktoum der sad og trak i trådene. De var således marginalt tæt på at købe Arrows-teamet og stille op i Formel 1. Planen gik dog op i røg, da FIA ikke længere anerkendte dem som deltagere i 2003-sæsonen, og dermed smuldrede projektet. Det var dog tæt på - rigtig tæt på faktisk. Umiddelbart virkede planerne lidt forvirrede og uigennemtænkte. Men selv denne mangel på reelt overblik er noget man kan købe sig ud af, hvis bare man har penge nok. Og det har Ahmed bin Saeed al Maktoum. Både dengang og nu.
I 2004 retter Formel 1 kursen mod Bahrain, og bliver dermed repræsenteret på den arabiske halvø. Dette kan gå hen og blive det springende punkt, der kan få sheiken fra Dubai til at realisere sine planer om at gå ind i Formel 1. Han har pengene og viljen - så måske det i virkeligheden blot er et spørgsmål om tid.
HVEM AF DET TRE SKAL MAN HOLDE MEST ØJE MED?
Af de tre kandidater vi har gennemgået, hvem er da den mest tænkelige investor i Formel 1? Roman Abramovich er vanvittigt nok til at kunne vælte ind fra højre i en vodkabrandert og opkøbe et af de små teams. Ahmed bin Saeed al Maktoum har penge nok til at kunne gøre mere eller mindre hvad der passer ham. På den måde stor de to kandidater derfor forrest som kandidater til en solid Formel 1-investering.
Men en investering i noget så massivt som Formel 1 kræver at man virkelig har gennemtænkt tingene - og tænkt lang tid ud i fremtiden. Derfor er der nok størst chance for at den af de tre vi ser først i Formel 1, bliver Dietrich Mateschitz. Han er allerede en del af sporten og har været det i forskellige roller siden midten af halvfemserne. Han er samtidig den af de tre der er længst i en større planlægning af hvorledes han vil deltage i sporten. Så det bedste bud er utvivlsomt energi-tyren fra Østrig.
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com
