ENGLANDS GRAND PRIX - SILVERSTONE CIRCUIT
Silverstone - sådan kan man også stave ordet 'Motorsport'. Den engelske nu 5,141 km lange bane i Northamptonshire lagde i 1950 asfalt til det første officielle Formel 1 grand prix i verdenshistorien, og har siden været mekka for motorsport i alle afskygninger. Løbet blev vundet af Giuseppe Farina i en Alfa Romeo 158. Selvom de fleste Formel 1 teams har hver deres favoritbaner på F1 kalenderen, så vil Silverstone og Englands Grand Prix altid være helt i top af popularitetslisten.
Hovedparten af de nuværende Formel 1 teams hører til i England, og mange af dem har som Jordan Grand Prix Ltd. base blot et enkelt dværgekast fra banen. I en omkreds af 50 km herfra ligger i øvrigt ikke mindre end 5 af de ialt 11 Formel 1 teams fabrikker. Kun Toyota, Ferrari, Sauber og Minardi kommer ikke fra Sydengland. Fra at være en del af de allieredes flyvestationer under anden verdenskrig er banen nu en af de mest kendte motorbaner i verden. I den senere tid har den beklageligvis også været et af de mest omdiskuterede, bare ikke af de sportslige årsager som banen burde være kendt for.
Bernie Ecclestone ser ud til at have besluttet sig for at Silverstone skal ud af kalenderen til fordel for GP løb i lande med en lempeligere tobakspolitik. Som følge heraf bliver banens ejere, British Racing Drivers Club, (BRDC) udsat for et sandt tæppebombardement af negative presseudtalelser, som kulminerede da Bernie udtalte at han skammede sig over Englands Grand Prix! Indtil den lidt pinlige pressekrig bliver bilagt, så skal man vist nyde hvert eneste løb som den spektakulære hurtige engelske bane beriger os med.
Efter afslutningen af anden verdenskrig lå mange flybaser i Sydengland øde hen, blot ikke Silverstone. Den var nemlig blevet opdaget af den lokale motorklub, som på ganske uofficiel vis afholdt løb på banen. Det siges at det første løb der blev arrangeret på Silverstones landingsbaner desværre måtte afsluttes før tid, da den førende kører kolliderede med et af basens mange løsgående får...
Royal Automobile Club, bedre kendt som RAC, besluttede sig efter megen møje for at Silverstone var den bedst egnede mulighed hvor man kunne afholde Englands Grand Prix i 1948. Man uddelte med rund hånd halmballer rundt omkring banen, stillede et par skure op som pitareal, og vupti var Silverstone blevet til en timeglas formet 6,6 km lang racerbane. Løbet var et stort hit, Gigi Villoresi vandt i sin Maserati foran Alberto Ascari. Året efter ændrede man banen til det layout som vi kender nu.
Copyright - Schlegelmilch Photography
Banen fik sit endelige gennembrud i 1950, da man lørdag den 13. maj afholdt det absolut første FIA Formel 1 Grand Prix, med Dronning Elisabeth og Kong George VI som æresgæster. Vinderen blev som nævnt Giuseppe Farina, som senere samme år blev den første verdensmester. Silverstone måtte siden kæmpe med Aintree banen i Liverpool og Brands Hatch, og tilsammen dannede de engelske baner rammerne om det som nu med rette kan kaldes motorsportens mekka.
BRDC købte i 1971 samtlige 720 hektar som omkredsede Silverstone, og herefter gik det stærkt med at modernisere den noget aldrende bane. Nye pitanlæg blev bygget, og efter en uhyggelig ulykke under Englands GP i 1973, hvor Jody Scheckter spandt af i Woodcote og var skyld i en kæmpe kollision, blev det besluttet at bygge en chikane for at tage noget af farten af bilerne i Woodcote svinget. I 1992 blev de høje hastigheder igen et problem på den meget hurtige bane, og man ændrede store dele af layoutet.
Der kom en ny infield sektion før Woodcote, Beckets fik blev gjort langsommere og en ny langsommere sektion kendt som Vale, mellem Stowe og Club blev også tilføjet. Bortset fra visse småændringer kører man på det layout som dermed blev skabt i 1992. Man har siden talt om at det der skulle indføjes et nyt ovalbane sving med hældning på banen og et nyt pit kompleks, men istedet valgte man at lave om på de kaotiske trafik og parkeringsforhold som banen desværre også har været kendt for.
Og hermed kommer BRDC´s strid med Bernie Ecclestone ind i billedet, da det er F1 mogulen der har betalt for disse forbedringer. Selv rejser Ecclestone sammen med tusindvis af andre med helikopter til og fra banen. Faktisk bliver Silverstone for en enkelt søndag Storbritanniens travleste lufthavn.
LEGENDEN I ORD OG RESULTATER
Skal man se på favoritter til det kommende løb, så kan man trods tyskerens kroniske uheld på den engelske bane ikke komme udenom Michael Schumacher. Han vandt løbet sidste år, foran Barrichello og Montoya. Schumachers nye F2003-GA vil passe uhyggeligt godt til Silverstone, men han kan få kam til sit hår af de to McLaren kørere. For den forsinkede McLaren MP4/18A ventes nu at debutere ved Englands Grand Prix, hvis alt går vel for det problemramte projekt. Kimi Raikkonen begynder at få hårdt brug for den nye Sølvpil, hans føring i VM begyndte at gå ned af bakke da han blev nødt til at overkøre sin nuværende MP4/17D racer, specielt under kvalifikationen.
Renault har som nævnt virkeligt fået vind i sejlene, og med R23 raceren fremragende aerodynamik og en ung tændt spanier bag rattet kan Alonso igen ende på podiet. Williams er ikke overraskende et godt bud på den hurtige hjemmebane, med deres stærke BMW motor. Juan Pablo Montoya blev nummer 3 sidste år, og med en bedre racer kan alting ske. Som outsider kan man sagtens nævne Mark Webber i sin Jaguar R4.
Michael Schumacher har knapt så gode minder fra banen, eftersom han har haft alle slags uheld på banen. En af de mere underlige løb blev kørt i 1998, her vandt Schumacher løbet i pitten. Tyskeren fik en stop/go straf som han valgte at afsone på sidste omgang til stor glæde for rivalen Mika Hakkinen. Hvad ingen vidste var at Michael derved krydsede målstregen i pitten, og kunne således sikre sig sejren. En anden og knapt så morsom detalje var Michael Schumachers voldsomme afkørsel i 1999, hvor han sandsynligvis mistede en VM titel efter at hans Ferrari udviklede et akut bremsesvigt og drønede direkte i dækmuren allerede på første omgang. Tyskeren brækkede begge ben, og måtte bruge en stor del af 1999 sæsonen på krykker.
Man skal bruge en gravko og ikke en sølle spade hvis man skal grave i Silverstones mangfoldige historie. Mange af de kørere som nu holder i feltet har sikkert kørt både Formel Ford og Formel 3 på banen, og mange af dem der nu kører i de mindre formelklasser drømmer om at køre de brølende F1 racere en dag. Nigel Mansell havde i 1987 den store ære at blive udråbt til en gud af de tilrejsende F1 fans, efter at han besejrede Nelson Piquet i en hundekamp af et løb. At samme fans så valgte at strømme ind på banen før målflaget er pakket sammen gav FIA panderynker af de dybe.
SILVERSTONE - TEKNISK SET
Silverstone lider af de samme onde vejrånder som Magny-Cours, i 2002 regnede det meste af træningen og kvalifikationen væk. Så Bridgestone og Michelin skal medbringe gode intermediate og tørvejrsdæk, for at være parat til det omskiftelige vejr. De hurtige sektioner som Becketts, Hangar Straights ind mod Stowe og start/mål langsiden ind mod Copse kræver god stabilitet under nedbremsninger, god traktion og masser af hestekræfter. Banerekorden har Rubens Barrichello med en omgangstid på 1:23.083, sat i 2002.
Til gengæld kræver den langsommere stadium sektion meget grip. Silverstone er en typisk medium til høj downforce bane. Asfalten er ret ru men stadig med masser af greb - meget lig Barcelonas Circuit de Catalunya bane, hvilket slider en del på dækkene så det bliver sandsynligvis medium og hårde dæk compounds der vælges.
En omgang på Silverstone starter naturligvis på den meget hurtige start/mål langside, og man når det første sving med omkring 295 km/t. Et lille dap på bremsen og ned til 5. gear op mod Copse svinget som kan tages med 245 km/t. Så når man til en kort 6. gears langside hvor man igen når lige over 300 km/t, som leder ind til det vanskelige Becketts kompleks som består af tre sving, som tages med henholdsvis 260 km/t i 6. gear, 210 km/t i fjerde og endelig 175 km/t i tredje gear. Hvert sving leder direkte ind i det næste.
Det er vigtigt at få en god udgang fra den sidste del af denne sektion, da den leder ud på Hangar Straight, hvor man når op til 310 km/t før man bremser hårdt ned til Stowe svinget, som tages i fjerde gear med 170 km/t. Dette sving er en god overhalingsmulighed, hvis man kan vinde en udbremsnings duel. En kort langside leder ned til det dobbelte Club sving. Man tager venstresvinget med kun 90 km/t i 2. gear før man accelerer gennem det lange højresving i 3. gear, man skal altid kæmpe med både traktion og overstyring her.
Så er det op til 285 km/t i 6. gear på langsiden op til Abbey som tages med 120 km/t i 3. gear. Næste sving, Bridge, er et af de meste udfordrende sving i F1. Det tages med 260 km/t under race konditioner og flat-out under kvalifikation, afhængig af benzinmængde. Pedro Lamy havde en uhyggelig ulykke her, hvor hans Lotus flippede over hegnet, efter han mistede sin hækvinge. Raceren landede voldsomt i en tilskuer tunnel.
Efter Bridge er der en hård nedbremsning ned til den første del af Luffield komplekset, som afslutter omgangen. Det første venstresving tage smed 180 km/t i 3. gear, det andet tages med kun 85 km/t i 2. gear og endeligt Woodcote som gennemkøres med 100 km/t før man giver fuld gas op af start/mål langsiden.
Copyright - Schlegelmilch Photography
Skrevet af Aslak Vind
aslak@f1journal.com
