FRANKRIGS GRAND PRIX - NEVERS MAGNY COURS
Verdens første grand prix blev holdt på Le Mans banen i Frankrig i 1906, så man kan virkelig mærke historiens vingesus når man taler motorsport i Frankrig. FIA Formel 1 verdensmesterskabet startede i 1950, og Frankrig har kun misset at afholde et løb i den periode, nemlig det aflyste F1 GP i 1955 grundet tragedien på Le Mans samme år.
Men spørger man en franskmand, så vil han mene at man lappede på den statistik ved at afholde Schweiz Grand Prix på Dijon banen i 1982. Frankrigs GP er blevet afholdt på syv forskellige baner i tidens løb, kun USA´s Grand Prix har besøgt flere. På de små snørklede veje i Reims, i det pitoreske Rouen-les-Essarts 2 år senere, den spændende Clermondt-Ferrand bane afholdt sit første GP i 1965, siden vendte F1 tilbage til Le Mans i 1967 hvor man afholdt et enkelt løb. Herefter til Paul Ricard i 1971, til Dijon i 1974 og slutteligt til Nevers Magny-Cours i 1971.
Nevers Magny-Cours er født på stregerne til en klubbane kaldet Circuit Jean Behra, som dateres tilbage til 1961. Året før besluttede landmanden Jean Bernigaud at bygge sig en lille bane på et stykke jord, som lå ved siden af hans bondegård, op til landsbyen Magny-Cours. Banen var 2,2 kilometer lang, men den blev hurtigt populær som base for Ecoles de Pilotage Winfield. Her blomstrede en mængde franske talenter op, navne som Jacques Lafitte og Jean-Pierre Jarrier kan nævnes. Bernigaud besluttede i 1971 at udvide banen, så den kom op på 4,250 kilometer, med indvielse den 1. maj 1971.
I bedste Bernie Ecclestone stil blev beslutningen om i 1991 at flytte Formel 1 løbet til Nevers Magny-Cours taget på grund af franske indenrigspolitiske rævekager, og ikke så meget af sportslige hensyn. Frankrigs præsident på det tidspunkt, Francois Mitterand kom fra Nevers, hvor Magny-Cours er beliggende. Guy Ligier som på det tidspunkt var teamchef for Ligier Formel 1 teamet var en af Mitterands gamle venner, og pludselig en dag i 1988 fik han sjovt nok den gode ide pludseligt at flytte teamet fra Vichy til Magny-Cours.
Den franske finansminister, Pierre Beregovoy, var samtidig også borgmester i Nevers, og med FIA præsident, Jean-Marie Balestres hjælp besluttede den franske regering pludseligt at yde 250 millioner franc på at omdanne den stille provinsbane til en rigtig F1 bane. For at placere Nevers Magny-Cours på kortet over Frankrig kan det nævnes, at banen ligger 250 kilometer syd-øst for Paris. Man tog på intet tidspunkt hensyn til at banen ligger usandsynligt langt ude på landet, langt fra lufthavne og motorveje.
Men med Mitterands hjælp blev banen moderniseret, og udstyret med en 18-huls golfbane, to motorveje og det kendte Ligier museum. Alt sammen en del af det industrikompleks som hedder Technopole, hvor alle virksomheder der flyttede hertil fik økonomisk tilskud fra den franske stat. Grundlæggende kan man stadig genkende Berigauds banelayout, men hvert eneste sving er blevet lavet om, med forbillede i kendte racerbaner verden over. Det kurvede, bløde højre-sving kaldet Estoril, en snæver hårnål kaldet Adelaide og de to hurtige kinks kaldet Nürburgring og Imola.
Copyright - Schlegelmilch Photography
SÅ TAKTISK AFGØRENDE, OG DOG SÅ TRIVIEL EN BANE
Frankrigs Grand Prix er ofte en triviel affære, både for tilskuere og tv seer. Som F1 fan er det svært at blive helt tændt af de ofte meget paradeagtige løb som denne bane præsenterer os for. Men det er et vigtigt løb at vinde, af hensyn til at sikre point til verdensmesterskabet. Michael Schumacher sikrede sig sin 5 VM titel på Magny-Cours sidste år, så af taktiske årsager vil mange være opsatte på at gøre en god figur på denne bane. F1 verdenen var ellers ved at miste Frankrigs GP på grund af en ret hidsig strid mellem FIA, Bernie Ecclestone og den franske stat om tv-rettigheder, men takket være en lovændring i sidste sekund så bevarede vi løbet på Magny-Cours - indtil videre.
I 2000 viste David Coulthard det franske publikum, at han kender det internationale håndtegn bedre kendt som `The Birdie´. Den knapt så venlige hilsen var henvendt til Ferraris Michael Schumacher, da tyskeren tvang skotten halvvejs af banen under en overhalingsmanøvre. Schumacher havde op til hændelsen kørt hjul til hjul med DC og kæmpet indædt om føringen. Coulthard kunne senere glæde sig over at han stod øverst på podiet efter løbet, og kunne se ned på tyskeren.
2002-løbet blev afgjort ved hjælp af olie, dog desværre en olie der egentligt burde befinde sig inde i Allan McNish' Toyota RVX-02 motor og gearkasse. Men da den japanske racer opgav ånden nede i Adelaide hårnålen, og i samme manøvre gylpede olie ud på banen, så måtte den førende Kimi Raikkonen erkende, at Michael Schumacher modsat ham selv havde set olien. Finnen gled ud i rabatten, og da han havde samlet raceren op igen oplevede han at kampen om VM guldet går fra løb til løb. Michael overhalede Kimi, og finnen gik glip af sin første GP sejr.
Michael Schumacher er naturligvis favorit med sine 6 sejre på den franske bane. Magny-Cours kræver en god aeropakke og et godt setup - Ferrari F2003-GA er bestemt en racer der har begge fordele. Kimi Raikkonen vil sandsynligvis køre et af sine sidste løb i McLaren MP4/17D, mens MP4/18A nu har fået forsinket sin debut til Silverstone. Både Kimi og teammate David Coulthard har en racer der passer godt til den franske bane, skotten har også en god statistik i Frankrig. Renault vil uden tvivl være en af dem som virkelig vil kæmpe for deres hjemmepublikum. Fernando Alonso og Jarno Trulli skal vise Renaults forbavsende storform på hjemmebane. Det franske teams meget franske testkører, Franck Montagny, skal om fredagen teste for Renault i stedet for den almindelige fredagstester, Allan McNish. Det kunne bestemt gå hen og blive interessant.
Normalt plejer man som motorkonstruktør at lave en speciel kraftig motorevolution for at gøre et imponerende indtryk på hjemmebanen i bedste Suzuka Special stil, men med tanke på Renaults problematiske RS23 motor, så nøjes de med den seneste evolution som de har brugt i de foregående løb med forbløffende succes. Selv BMW Williams tekniske chef, Patrick Head, er meget forundret over den franske motor som pressen ellers har døbt svag. R23 raceren har også en god aeropakke, hvilket er meget vigtig på den franske bane. BMW Williams har også fundet formen, Ralf Schumacher har ved flere lejligheder vist at han ved hvordan man tager en poleposition. Både Ralf og Juan Pablo Montoya vil have gode kort på hånden, ikke mindst fordi de sammen med kollegaerne fra Renault kører på Michelin, som ligeledes er på hjemmebane i Frankrig.
Også Toyotas franske veteran, Olivier Panis, kender denne bane som bagsiden af sin egen hånd. Et af hans hemmelige våben vil være det faktum, at skulle det begynde at regne så kender han også de linier som man med fordel kan tage igennem de regnvåde og ekstremt glatte sving. Men som han selv siger, så er banen i regnvejr så uhyggelig glat at han helst vil køre på Magny-Cours i tørvejr.
DEN FRANSKE BANE - TEKNISK SET
Nevers Magny-Cours er 4,411 km lang, og minder i udlægning meget om Silverstone. Banen blev op til 2003 sæsonen peppet lidt op, den væsentligste ændring var at man har tilføjet en hurtig venstrekurve lige før det sidste Lycee sving. Dette leder banen ned til et snæver højre sving, ud til en chikane og op til start/mål. Dette har ændret banens længde fra 4,250 til 4,411 kilometer, og har givet plads til en ny tilskuertribune med 20.000 ekstra siddepladser. Banerekorden indehaves af David Coulthard med 1.16,088 sat i 2001.
Banen betragtes som en medium til høj downforce bane. Den meget glatte, jævne asfalt giver mulighed at stille bilernes ridehøjde meget lavt, hvilket igen giver lidt ekstra fart og lidt mindre drag. Til gengæld giver samme asfalt ikke meget mekanisk greb, så det bliver de blødere dæk compounds der vil blive foretrukket. Belægningen er meget mørk, og som følge heraf er banen meget temperaturfølsom.
Når solen skinner så går omgangstiderne op, og så er det næsten ligegyldigt hvad man gør ved bilen, man har bare ikke den hurtighed som man havde tidligere på dagen. Den franske bane er kendt som en varm bane, og overgås i voldsom hede kun af Hungaroring banen i Ungarn. Som oftest bliver løbene afgjort ved pitstop strategien, da banen sjældent gør det store indhug i feltet. Kvalifikationen er også meget afgørende, da banen er notorisk vanskelig at overhale på.
Man passerer målstregen i 1. gear, før man accelererer op til den første venstrekurve, Grande Courbe, som tages i 5. gear omkring 275 km/t. På vej ud af dette sving accelererer man op til 5. gear igen, og når at ramme 280 km/t før man lige dapper bremsen på vej ind i sving 2. Dette er et meget langt højresving, Estoril, som tages i 4. gear med 190 km/t. Det er meget vigtigt at balancere bilen her, da den gerne vil understyre efterhånden man når ind gennem svinget. Det er også et vigtigt sving da det leder ud til den lange langside ned mod hårnålen.
På denne langside accelererer man op over 300 km/t, gennem Golf kinket, før man bremser hårdt ned mod Adelaide hårnålen som tages i 1. gear, med kun 60 km/t. Denne hårnål er en af de få overhalingsmuligheder, men selve hårnålen kan reelt kun gennemkøres af en bil af gangen. Fra denne hårnål er traktion vigtig da man accelererer op til femte gear og 285 km/t. Før man når ned til den første af de hurtige chikaner, Nürburgring, som tages i fjerde gear med over 200 km/t.
En kort acceleration op til 250 km/t, før man når til nedbremsningen for venstrehårnålen, kaldet 180, som tages i 2. gear, med kun 80 km/t. Her kan man - hvis man tør - forsøge at udbremse hinanden ind i hårnålen. Igen, så er traktion vigtig da man efter denne hårnål når ned til den næste hurtige chikane, Imola, som tages i 4. gear med omkring 205 km/t. Lige efter man forlader denne chikane, så bremser man meget hårdt ned til andet gear, hvor man tager det lange højre sving, Chateu d´Eau, med omkring 95 km/t. I dette sving plejer bilerne at overstyre meget i udgangen af svinget, og det er nødvendigt at passe meget på hjulspind.
En kort 4. gears langside hvor bilerne når 260 km/t før den sidste relativt svære chikane, som faktisk hedder Chicane, som tages i 4. gear med 125 km/t gennem den første del og derefter ned til 110 km/t for den anden del af chikanen. Til sidst når man ud til det sidste sving, Lycee, som er et meget snævert højresving som tages i 1. gear med omkring 65 km/t, og herefter er man ude på start/mål langsiden igen.
Takket være præsident Mitterand er faciliteterne topmoderne, og banen i sig selv er betragtet som en meget sikker bane med store afkørselsarealer og ingen betonvægge der står truende tæt på ideallinierne. Selve asfalten er også berygtet, specielt hos dækleverandørerne. Banens belægning er nemlig glat som et billardbord, hvilket stiller visse krav til det grip som racerne skal have i asfalten.
Det er som om at kørerne aldrig rigtigt opnår en naturlig rytme, specielt hårnålene er ret upopulære. Som nævnt er banen meget flad, og består af korte langsider, lange bløde kurver og så den berygtede hårnål som tilsammen gør overhalingerne sjældne. Vejret er ofte jokeren på Magny-Cours, det kan skifte iløbet af ekstrem kort tid fra varmt tørvejr til silende regnvejr. Så spændingen kommer ikke kun fra racerne på asfalten, vejrguderne kan også være med til at afgøre løbet på Nevers Magny-Cours.
Copyright - Schlegelmilch Photography
Skrevet af Aslak Vind
aslak@f1journal.com
