F1JOURNAL.COM / F1 ANALYSE / ARTIKEL


Formel 1 er i krise! Så enkelt er det. Seertallene falder, folk keder sig og hard-core fans som undertegnede følger egentlig mest med for at være vidner til den optur vi da tror MÅ komme på et eller andet tidspunkt.

Formel 1 er ikke kun i krise fordi jeg siger det. Formel 1 er også i krise for Bernie Ecclestone, Max Mosley og mange andre der lever af Formel 1 desperat prøver at gøre Formel 1 mere spændende. Formel 1 er også i krise, fordi journalister og entusiaster der har fulgt sporten gennem mange år, føler at det ikke er spændende mere. Når Nigel Roebuck i Autosport gang på gang kan skose en sport han har levet af, at skrive om i over 30 år, så er der en grund til at lytte efter.

At Formel 1 er i krise, er mange enige om. Det interessante er hvorfor Formel 1 er i krise og hvad man gør ved det? En del peger på at Formel 1 er i krise fordi Ferrari vinder alle løbene og spændingen dermed er forsvundet. Beklager – skudt forbi. Formel 1 er ikke i krise fordi Ferrari vinder. At Ferrari vinder er et symptom på krisen, ikke årsagen. Desværre virker det som om at Ecclestone og Mosley hellere vil symptom-behandle end kurere patienten.

At ændre kvalifikationsformat og pointsystem, som man gjorde før 2003 sæsonen, var at behandle symptomerne. Hjalp det? Næh – egentlig ikke. Det er rigtigt at 2003 blev en rigtig spændende sæson, men det var den skam også blevet med det gamle pointsystem. Godt nok ikke helt så spændende, men ganske spændende alligevel. Og kvalifikationsformatet virker en anelse kluntet. Hvad er pointen i at bilerne skal køre med løbopsætning og halvfyldte tanke? Mere interessant ville det være hvis de drønede rundt på benzin dampe og lav downforce og satte fantomtider i kvalifikationen.

I stedet for at kigge på hvordan man kan stoppe Ferraris evindelige sejrs-række bør man hellere se på hvordan Formel 1 virkelig burde være. Og så stå fast på det, så alle teams havde en mulighed for at tilpasse sig til de regler der gælder.


Der var mere gang i Formel 1 tidligere... - © Schlegelmilch Photography

DE TRE PROBLEMER

Faktisk kan jeg godt leve med at Ferrari vinder samtlige 18 løb i en sæson, hvis det absolut skal være sådan. Hvad jeg ikke bryder mig om ved Formel 1 i øjeblikket er måden de vinder sejrene på. Ikke at Ferrari gør noget galt, de følger bare reglerne, men det er reglerne der er en væsentlig del af hvad der er galt med Formel 1.

Et andet væsentlig problem for Formel 1 er penge. Der er alt for mange økonomiske interesser i Formel 1 i dag, og de har det med at blokere for hvad der er sportsligt korrekt at gøre. For nogle år siden diskuterede teamcheferne muligheden for at reducere størrelsen på vingerne. En enkelt teamchef mente ikke det var muligt, da der så var mindre reklame plads. Altså blokerede de kortsigtede økonomiske interesser for de de langsigtede sportslige. Samtidig bliver det sidste problem i Formel 1 introduceret: Der er simpelthen for mange der skal have noget at sige. Både Bernie Ecclestone, Max Mosley, teamsene, motorleverandørene og sponsorerne har deres idéer om hvordan Formel 1 skal se ud i fremtiden. De eneste der ikke har noget at sige, er de vigtigste – nemlig os fans, der skal se på showet – og i sidste ende købe de produkter der bliver reklameret for og dermed betale for det hele.

Altså tre problemer i Formel 1: reglerne, pengene og for mange til at bestemme. Man kan ikke skille et enkelt af disse problemer ud – de hænger sammen.


Her er det spændende i moderne Formel 1 - © Schlegelmilch Photography

RIGTIG FORMEL 1

Nogen mener at det er godt at Formel 1 er blevet så teknisk, fordi motorsportens berettigelse er blandt andet at teste det vi andre om nogle år kan nyde godt af i vores private biler. I virkeligheden er det en lidt antikveret holdning. Bare fordi motorsporten ikke bidrager med noget til hverdagens biler, vil udviklingen af disse jo ikke gå i stå. Engang var der måske en sandhed i det, men i dag behøves det ikke være sådan.

Formel 1 er først og fremmest en sport, og hvis den ved siden af kan levere noget brugbart til almindelige biler, så fint for mig. Men det vigtigste er, at det er en sport. Dermed også sagt at det er kørere der skal være i centrum. Det er dem der er sportsfolkene, det er dem vi skal se, heppe på og lide med. De skal være synlige og de skal være mennesker.

Vinderen i Formel 1 skal ikke findes fordi et team har de bedste ingeniører og den bedste strategi, men fordi et team har den bedste kører. Traction control har ikke meget med sport at gøre, og eliminere muligheden for at en kører laver fejl er i virkeligheden til grin. Men det største problem i det nuværende Formel 1 reglement er ikke de tekniske finesser, men derimod det faktum at de hælder benzin på bilerne undervejs.

For 10 år siden da benzinpåfyldning igen blev tillads, var der lidt variation i strategierne, men som tiden er gået er de blevet udjævnet. I dag kører stort set alle med den samme strategi, tre stop i et løb. Det giver nogle ret kedelige konsekvenser. For det første er vægtforskellen mellem en fuld tank og en tom tank meget mindre, end dengang hvor man ikke fyldte brændstof på. Det betyder at opsætningen af bilen er lettere, da den opførsel er mere ensartet. Tidligere kunne man se biler der midt i et løb pludselig kunne hale ind på dem foran, simpelthen fordi de var sat forskelligt op, og den ene fungere bedre med en halvtom tank end den anden. For det andet gør det at bilen er mere ensartet, at kravene til kørerens omstillingsevne er meget mindre end tidligere. For det tredie giver det ingen et incitament til at køre pænt og spare på dækkene. Formel 1 fordrer i dag at kørerne har en nogenlunde ensartet kørerstil, hvor de slider dækkene med cirka samme frekvens. Tidligere kunne det måske betale sig at køre pænt og se om man kunne spare et dækskifte. Og måske kunne det ikke betale sig, fordi selvom man skulle i pit en ekstra gang, så kunne man kører hurtigere når man ikke kørte pænt. Mulighederne var mange.

Før brændstofpåfyldning blev tilladt, var der også tale om strategi, men det var en synlig (for tilskueren) og mere uforudsigelig ting. I dag ved de allesammen at om x antal gange skal vi allesammen i pit, så måske kommer vi forbi der. Det opfordrer ikke til racerløb. Dengang kunne man aldrig vide om ham foran egentlig skulle i pit igen.

Så i virkeligheden ville jeg kunne leve med traction control, hvis bare de lod være med at hælde benzin på undervejs. Ikke at jeg mener at det har noget med sport at gøre, men jeg er af den opfattelse at af de to onder, vil fjernelsen af benzinstoppene gøre mest for Formel 1 som sport. Kampene skulle så stå på banen og næsten udelukkende på banen.

Den nuværende regel om at man kun må bruge en motor per weekend, mener jeg heller ikke gavner sporten. Formålet med reglen er at spare penge, javel, eller det var i al fald forklaringen. Men lur mig om der ikke et eller andet sted lå en forhåbning om at der ville ryge nogle flere motorer i tidskørlserne, så flere ville blive sat tilbage og løbene på den måde ville blive anderledes! Som jeg ser det, er motoreglen mere et mislykket forsøg på at skabe kunstig spænding i Formel 1.

Af andre regler jeg gerne vil ændre er pointfordelingen. Køreree skal kæmpe om sejren og det at vinde skal betyde mere end det gør. To sølle point får en vinder mere end ham der komme trillende en halv omgang bagefter som nummer to. Det er for lidt. Tidligere var det fire point, jeg vil helst have fem points forskel. Tilgengæld kan jeg godt lide at flere får point nu. Jeg så gerne at de 10 første fik point, mod nu de otte første.

Og for en gammel puritaner som mig gør det altså ondt at se de her smalle dæk med riller i. Racerdæk skal være slicks og så skal de være brede, specielt baghjulene.


Hvis et billede skal sammenfatte hvad Formel 1 burde være: Eau Rouge - © Schlegelmilch Photography

PENGE PENGE PENGE

Det koster penge at køre Formel 1, det har det altid gjort, og det skal det også. Formel 1 er bør være det ypperste inden for motorsport og derfor heller ikke noget som enhver kan stille op i. At tvangsreducere omkostninger vil være tåbeligt. Det er meget mere fikst at reducere omkostninger ved at fjerne nogle af de ting som gør Formel 1 dyrt. For eksempel dyr software og computerteknologi. Motorer er også dyre – det er mange år siden at enhver kunne købe en Ford Cosworth DFV for £8000 og så smide den i en bil.

Men at Formel 1 skal være det mest ekslusive behøver ikke at betyde at man skal udelukke andre fra at deltage. I dag hedder det sig at der maksimalt må være 24 biler i Formel 1. De sidste par sæsoner har der kun været 20, så det har ikke været noget problem. For konkurrencens skyld måtte der for min skyld gerne være omkring 30 biler. Engang var der 26 biler til start hver gang, og nogen der ikke kvalificerede sig. Jeg mener det vil være sundt hvis de bagerste teams blev lidt pressede. Vi skal dog helst heller ikke ende i den situation som vi var i tilbage i 1989/90 hvor der var så mange (elendige) biler tilmeldt at de svageste havde en for-kvalifikation fredag morgen klokken 8, hvor de kæmpede om fire pladser i den rigtige kvalifikation.

Flere teams i Formel 1 vil gøre sporten mere farverig igen, i en tid hvor den er blevet ret så kedelig. I tidligere tider var det også muligt for et team at sælge sine biler til andre, og på den måde tjene penge. På den måde fik de små teams en ekstra indtægt og de endnu mindre teams skulle ikke selv udvikle en bil. Det var specielt March teamet der gjorde i dette i 70’erne. March blev dengang ledet af en fyr ved navn Max Mosley!

Omvendt vil det ikke gøre noget hvis vi slipper for teams som Life, Lola, Forti med flere, som ikke gjorde meget andet, end sig selv til grin. Balancen er det væsentlige og mens det engang var for let at komme med i Formel 1 er det i dag for svært.


De virkelige stjerner i Formel 1? - © Schlegelmilch Photography

MAGTEN I FORMEL 1

Hvem bestemmer egentlig i Formel 1. Det gør de selv! Teamsene og bilfabrikkerne har en enorm indflydelse på Formel 1 og deres dagsorden er så langt fra den samme som fansenes. Selvfølgelig bestemmer de ikke alt, og de mener heller ikke de får en stor nok del af den økonimiske kage. I al fald har bilfabrikkerne længe truet med at lave en udbryder serie. Problemet med den trussel er at bilfabrikkerne aldrig har været særlig loyale mod Formel 1. Renault har allerede trukket sig ud to gange, BMW en gang og Mercedes en gang og Honda to gange. Kun Ferrari er ganske vedholdende på det punkt. For bilfabrikkerne er det altid en opvejelse af, om det kan betale sig at være med i Formel 1. I midten af 80’erne havde Renault vældige problemer og faldende bilsalg og da de stod for at skulle fyre en masse medarbejdere valgte de også at lukke deres Formel 1 team. En sådan situation kan sagtens opstå igen. Kun tåber og marketingsfolk tror på en konstant stigende vækst i al evighed.

Derfor er det problematisk at fundere Formel 1 så kraftigt på bilfabrikkernes deltagelse, som man pt. har gjort. Hvad sker der så den dag de forsvinder. Hvis nu Mercedes får en chef der tænker – vi kan sgu ikke blive ved at få tæsk af Ferrari, vi trækker os – og det samme sker med BMW og Renault? Kernen i Formel 1 har altid været de privatejede teams og det bør det blive ved med at være. McLaren og Williams er måske nok store virksomheder, men de har en central leder og det er meget tænkeligt at de ikke kan overleve uden deres nuværende ledere. Tidligere har der så stået andre teams parate i kulissen, men det gør der ikke i øjeblikket.

Magten i Formel 1 bør derfor ligge hos FIA, og kun hos FIA. Det er den sportslige ledelse og de bør være dem og dem alene der udstikker de regler som de andre skal indordne sig under. FIA bør sige sig fri for kortsigtede kommercielle interesser og tænke i sportens langsigtede interesse. Og den langsigtede interesse er stor udbredelse og en stor loyal fanskare.


Bernie har gjort meget for Formel 1 – måske for meget? - © Schlegelmilch Photography

DE ENKLE LØSNINGER

Løsningerne på sportens problemer er ganske enkle. Gør det enkelt! Men set fra min sofa er det en ting som ledelsen i Formel 1 har svært ved. Herfra virker det som om det største problem i Formel 1 er Bernie Ecclestone. Manden er ved at være gammel – tættere på 80 end på 70, og det virker ikke som om han længere har kontrol over det monster han har skabt. Det kan også diskuteres hvor fornuftigt det er at lade så meget afhænge af én mand, og så en mand der er så gammel. Ecclestone har det meste af sin tid bag sig. Det er på tide at han indser at fremtiden må tilhøre en anden. Omvendt er det også tydeligt at det er hans tilstedeværelse der i en vis udstrækning holder bilfabrikkernes gribbe fra det store Formel 1 fad. Man kan godt være bekymret for om Formel 1 har en fremtid post Ecclestone. Og netop derfor vil det være fornuftigt at køre den næste mand i stilling, nu!

Skrevet af Martin Møller Thomsen
martin@f1journal.com