John Frankenheimer død i en alder af 72 år
Et forsøg på at skildre Formel 1 verdenen i en spillefilm er en svær, ja næsten uoverkommelig opgave. For nylig var det Hollywood-hylet, Sylvester Stallone, der fik ideen om at filmatisere den spændende verden på og omkring Formel 1-banerne. Han skulle således deale med rettighedsguruen, Bernie Ecclestone, der til sidst satte Stallone på porten af to årsager. For det første var der en manuskriftsmæssig ting, der inkluderede en skandaløs fremstilling af Ferrari-teamet. Den var hverken Ferrari eller Bernie med på. Så Sly måtte rette i manuskriftet, noget der gjorde ham ikke så lidt ond i sulet. Men da Stallone krævede fri adgang til F1-løbene, og samtidig ville have F1-verdenen til at indrette sig efter hans tidsplaner, måtte Ecclestone give op, og vise Stallone døren.
I protest gik Sylvester Stallone videre med sit projekt til CART-verdenen, og portrætterede den i filmen "Driven". Indrømmet - som racing-fan kunne man da godt mærke enkelte ryk i underetagen over lækre nærbilleder af singleseatere i aktion. Men Stallones film endte alligevel op med at være en tynd kop te af flere årsager. For det første havde han tydeligtvis ikke den fjerneste idé om hvad en racer i CART-serien rent faktisk kan præstere - eller rettere hvad den ikke kan præstere. Tåbelige op- og nedaccellerationer på langsider gjorde grin med folk der har bare den mindste indsigt i hvorledes man kører race i et automobil. Og for det andet var historien en Hollywood-sukkerknald af værste kaliber, hvis eneste "plus" var at den var en parallel kopi af den største F1-klassiker nogensinde - "Grand Prix" fra 1966 af John Frankenheimer.
Et næsten pinligt spørgsmål at stille den virkelige F1-entusiast - specielt hvis han har interesse for den klassiske æra. John Frankenheimer er instruktøren der i 1965-sæsonen, lod sine kamerafolk ligge på usædvanligt farlige placeringer på F1-banerne i Europa for at få de bedste vinkler til filmklassikeren som han lancerede året efter. Der blev skudt onboard-optagelser, der var nyskabende for sin tid, og arbejdet med den flotte præsentation af motorsportens topklasse stoppede ikke ved optagelsesarbejdet.
Frankenheimer var om muligt endnu mere innovativ, da han i filmen lancerede det helt nye koncept med frække billedopdelinger, noget der absolut var med til at skabe hype omkring filmen. Og bestemt nok til at filmen fik tre Oscars - én af dem for billedediteringen. De to andre for henholdsvis lyden og lydeffekter. Det var således en mærkesag for Frankenheimer altid at have et nyt koncept oppe i ærmet - nye måder at gøre tingene på. I 1964 sagde han således: "Ethvert nyt projekt må man angribe som en seperat udfordring. Ikke som endnu en sten i sin kunstkarrieres samlede mosaik." To år efter blev han kendt for sin smukke anvendelse af billedmosaik på lærredet.
I "Grand Prix" havde John Frankenheimer valgt at portrættere en personlig duel mellem to kørere - både på og udenfor banen. Den ene, Scott Stoddard spillet af Brian Bedford, mindede til forveksling om Jim Clark, og den anden, Pete Aron der blev spillet af James Garner, havde visse tydelige paralleller med Dan Guerney. I åbningsløbet kører de to kørere voldsomt ind i hinanden i Monacos gader, og Stoddart sendes på en længere sygeorlov. Yves Montand spiller rollen som den hårdkogte Ferrari-kører, Jean-Pierre Sarti, der ender med at køre sig selv ihjel på hjemmebanen Monza. Det hele er krydret med en flot præsentation af forholdene mellem de enkelte teams - Bedford i det stolte engelske team, en blanding af BRM og Lotus og Garner der kørte for et Honda-fabriksteam. Og begge kæmpede de naturligvis også mod det evigt konkurrencedygtige Ferrari-team, med alt hvad dertil hører.
GENIETS ANDRE BEDRIFTER
Det er ikke kun "Grand Prix" vi kender John Frankenheimer fra. Han har også instrueret produktioner som "Fuglemanden fra Alcatraz" fra 1962, "Syv dage i maj" fra 1964 og filmen "Sorte søndag" fra 1977, der drager visse spændende paralleller til Sorte Septembers angreb på De olympiske Lege i München i 1972. Han er såmænd også manden bag "The French Connection II" og så sent som i 1999 kom John Frankenheimer på banen igen med endnu en flot skildring af livet i den franske undergrund, da han lancerede "Ronin" med Robert de Niro i hovedrollen.
Nu er det desværre slut med flere genibedrifter fra John Frankenheimer, bedst som han var i gang med en ny version af filmklassikeren "Exorcisten". Han døde lørdag på Cedars-Sinai Medical Centre i Los Angeles, efter komplikationer i forbindelse med en operation i rygsøjlen. Det er således med bøjet nakke og hatten i hånden at vi må vinke farvel til en mand, der som den eneste virkelig forstod at levere et flot Formel 1-filmværk. Må han hvile i fred.
Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com