KRITIKKEN HAGLER NED - IGEN!
"Folk vil ikke kigge på Formel 1, når de ved at afslutningen bliver afgjort af andet en ægte racing. Når Ferrari har den fordel, de nu engang har, fortjener folk i det mindste at se et rigtigt løb." Citat - Eddie Jordan.
"Når et team har nogle år, hvor de er teknisk overlegne i forhold til andre teams, hvadenten det skyldes dæk, motor eller en kombination af alle tingene, synes jeg de har en forpligtelse overfor motorracing. Jean virker som om den eneste forpligtelse han har, er overfor Ferrari." Citat - Patrick Head.
"Det vi var vidne til, var ikke efter min smag og jeg synes hele affæren er uheldig. Min telefon ringede konstant, og det var folkets oponion der kom frem." Citat - Willy Weber.
Michael Schumacher og Rubens Barrichellos afslutning på Indianapolisbanen i USAs Grand Prix fik igen de mindre pæne kommentarer til at flyve igennem luften. Dels fra forskellige personligheder i de konkurrerende teams, dels blandt de TV-kommentatorer der dækkede løbet og dels på motorsportspressens forsider og i deres kronikker. Et gennemgående tema er at Ferrari og Michael Schumacher ved USAs Grand Prix gjorde grin med begrebet motorsport og at de skræmmer publikum væk med den slags optrin.
VAR DET VIRKELIG SÅ SLEMT?
Men hvad var det der var så forfærdeligt ved at de to røde musketterer kørte simultant over stregen i et løb som de begge havde domineret så overlegent?
Bevares - David Coulthard sluttede denne gang kun ti sekunder bag Schumacher og Barrichello, men han var aldrig tilnærmelsesvist tæt på at kunne true dem. Var det virkelig så overraskende at det fortjente overskrifter? Næppe. Sæsonen var jo afgjort i stor stil og for lang tid siden.OK - det smuttede for Schumacher. Han ville jo, når alt kommer til alt, blot lave en flot formationsafslutning med inspiration hentet i Le Mans. At det ikke var koreograferet kunne man tydeligt se. Ellers havde Rubens nok ikke haft så tilpas travlt med at komme op på siden af sin teamkammerat, at han endte op med at overhale ham på den brostensbelagte målstreg. Men derfra og så til at titulere hele scenariet som en farce eller en skandale - der er godt nok en pæn bid vej. Massivt meget længere end de kun syv centimeter der skildte de to racere ad på stregen.
FIA OG ECCLESTONE TRÆKKER PÅ SKULDRENE
Når så mange personer alligevel pisker en stemning op, er det jo selvfølgelig med Østrigs Grand Prix anno 2001 og specielt anno 2002 frisk i erindringen. Teamordrene på A1-Ring havde til sammenligning intet med Le Mans at gøre, og medførte et sandt ramaskrig blandt alle med blot perifær tilknytning til Formel 1. Som bekendt endte den hedengange scenarie i en symbolsk bøde for noget ballade på podiet, og så var den sag ude af verden. Og dog...
Helt ude af verden er den jo ikke - og specielt ikke når man på Indy-banen blev vidne til noget der perifært mindede om Østrig. Så der blev igen brugt kasteskyts mod Ferrari og Michael Schumacher, og de fleste af hans og teamets modstandere mener utvivlsomt at det er med rette. Men det er at blæse tingene ud af proportioner - der var intet ved formationskørslen på Indy der mindede om Østrig. Der var et par uheldige faktorer indblandet, men i realiteten var det faktisk en meget flot og fornem afslutning på et overlegent løb.
BERNIE TROR IKKE PÅ SCHUMACHERS FORKLARING
Bernie Ecclestone har i hvert fald et meget afslappet forhold til det der skete. "Jeg tror overhovedet ikke på at Michael gav sejren til Rubens. Han ville have dem begge til at krydse stregen ved siden af hinanden ligesom man gør i Le Mans. Derfor blev Michael chokeret da han så at Rubens havde overhalet ham. Problemet er at Michael ikke stak fingeren i jorden, og lød forvirret da han skulle forklare hvad der skete. Det han skulle have sagt ved pressekonferencen var: 'Jeg ved ikke om Rubens misforstod tingene eller om han røvrendte mig'."
Og der findes ikke dårlig reklame i Formel 1-guruens univers. "Det der skete i USA gjorde at F1 i det mindste fik en masse omtale. Det har skabt en del røre. Men vi må ikke glemme at det ikke er lang tid siden at McLaren og Williams drillede Ferrari fordi de ikke havde vundet i tyve år. Nu er tingene drejet i den modsatte retning." At Ferrari og Schumacher laver Le Mans-afslutninger er ikke et problem ifølge Bernie Ecclestone. hans og F1-sportens største problem er at sæsonen allerede blev afgjort i Frankrig.
NYE REGLER PÅ VEJ?
For at det ikke skal gentage sig i fremtiden, har Bernie Ecclestone og Max Mosley nu foreslået en af de mest fundamentale regelændringer i Formel 1 i mange år. De to magtfulde mænd har lanceret at de vil indføre et fra DTC-serien velkendt koncept: Succesballast. Et system som der er en række umiddelbare fordele ved, men samtidig også bør give anledning til et par løftede øjenbryn og dertilhørende eftertænksomhed. Det betyder i al sin enkelthed at den førende kører har et antal kilogram ekstra i bilen, samme antal som pointforskellen i forhold til nummer to.
Det positive ved systemet er at det er ualmindelig nemt at have med at gøre. Det er nemt at administrere, nemt at kontrollere og meget svært at snyde sig igennem. Umiddelbart vil det få en positiv effekt såfremt kun et team dominerer sporten. Men der er en bagside af medaljen. Først og fremmest fordi det er imod selve ånden i F1 at gå ind og påvirke den hurtigste kører så direkte. Det virker nærmest som en falliterklæring. Men samtidig - hvori består rimeligheden overfor den kører der ligger nummer tre i mesterskabet? Skal det kun være den førende kører der "straffes" på den måde? Eller skal det gælde længere ned i rækker også?
Såfremt at systemet også kommer til at gælde de andre kørere i feltet med points, er det rimelig nemt at administrere i starten af sæsonen. Men hvad med midt og sidst på sæsonen? Hvad bliver det maximale antal kilogram? Og belært af den danske DTC-serie - vil det ikke blot skabe en sæson med en vinder af mesterskabet der ikke har vundet et eneste løb? Spørgsmålene er mange, så FIA og de to bagmænd bør nok tænke sig grundigt om inden de indfører en sådan regel. Ferrari, Williams og McLaren har allerede nedlagt veto. Men meget mere om de nye regelforslag i et af de næstkommende numre af F1Journal, hvor vi kigger indgående på forskellige forslag til regelændringer og også kommer med vort eget forslag til hvordan man kommer problemet til livs.
TILBAGE TIL EMNET - FERRARI PÅ INDY
En ting er at Ferrari og Schumacher har været så dominerende i år at Bernie og Max mener der skal indføres dramatiske regelændringer. Det gør det heller ikke bedre at Ferrari har opført sig som de har ovenpå episoder som f.eks. Østrigs Grand Prix. Ferrari har en overordnet strategi som de mener er vigtigere end sporten. Men hvis folk flygter fra sporten, hvor står Ferrari så? Jean Todt forsvarer Ferraris strategi på denne måde: "I Østrig var der nogen der kunne have den opfattelse at det var arrogant, hvilket jeg synes er typisk. Men det er en intern ting i teamet."
"Vi deltager i en sport med store kommercielle interesser. Derfor synes vi for teamets, partnernes, sponsorernes skyld, og for det tekniske og kommercielle aspekt at vi bør gå ud og vinde løbene," siger Todt. Og Ross Brawn fortsætter: "Folk spørger os hvorfor vi ikke lader Michael og Rubens køre mod hinanden? Men jeg husker stadig med gru hvordan Prost og Senna hadede hinanden - hvordan Mansell og Piquet hadede hinanden. Det vil vi ikke se i vort team. Vi prøver altid at gøre hvad der er bedst for Ferrari - ikke nødvendigvis hvad der er bedst for Michael eller Rubens."
Men har 2002-sæsonen været god for Ferrari? Ja de har unægtelig manifesteret sig som de mest overlegne i feltet. Ordet Ferrari er mere end nogensinde synonymt med Formel 1. Det er dog derfor de nok bør tænke sig om en ekstra gang inden de fortsætter med at sætte teamet over sporten. For går det dårligt for sporten, vil det før eller siden ramme Ferrari. Et eklatant eksempel herpå er faktisk USAs Grand Prix på Indianapolis. Selvom det faktisk kun burde gøre en ting - nemlig se godt ud - ramte det igen teamet med en ubehagelig boomerangeffekt. Deres problem denne gang var timingen - i mere end en forstand.
ET SPØRGSMÅL OM TIMING
En ting var at Rubens ved et uheld kom til at køre først over stregen. Det var en skønhedsplet, der kunne have været klaret net og elegant med simpel ærlighed, i stedet for skiftende forklaringer. Nu er det endt op som noget der grines i krogene af, hvilket er synd for noget så flot. Som ærkerivalen Jacques Villeneuve beskrev det: "Det er oplagt at de skulle afslutte tæt sammen, men jeg er ikke sikker på at det var planlagt at Rubens skulle vinde. Jeg tror Rubens overraskede ham og det er morsomt. De bliver ved med deres små julelege, og denne gang gik det galt for Michael - det er sjovt." Villeneuve synes som sådan at den type ting er skadeligt for sporten men, "Det her var jo sjovt - så er det jo ligemeget."
PR-mæssigt var det en timingsmæssig bøf. Havde Schumacher virkelig forestillet sig at Østrigs Grand Prix var gået totalt i glemmebogen? Han kan næppe selv have glemt det. Men noget rigtig flot endte op med at se rigtig dumt ud, og timingsproblemet består blandt andet i at løbets største sorteper ellers ubetinget lå hos Williamskørerene, der glimrede ved at køre hinanden af banen i anden omgang. Det havde givet de største overskrifter, hvis det ikke var for formationsafsluningen.
SCHUMACHER SKULLE NOK HAVE VENTET
Det var også en timingsmæssig bøf, fordi det skete i USA. Kunne Schumacher ikke have ventet til Japan og sluttet sæsonen af med maner? Det havde set fantastisk flot ud - også selvom det var gået galt. I stedet valgte han USA, en nation hvor sporten er helt ny og forsøger at begå sig. Hvad han ikke kunne vide var, at løbet kun blev set af 0,7% af de amerikanske TV-seere. Det laveste tal i mange år for et større sportsarrangement. Vil tallet mon stige til næste år efter sådan en afslutning? Næppe...
En ekstra timingsbøf der gik op i røg, var at Schumacher og intervieweren ved pressekonferencen begge to sad og mumlede om rekorden i tættest afsluttede F1-løb nogensinde. Rekorden før og efter Indianapolis ligger stadig hos Peter Gethin der er noteret for 0.010 i Italiens Grand Prix 1971. Ifølge FIA er Rubens Barrichellos fordel over Michael Schumacher på Indianapolis på 0.011s, og dermed det det næsttættest afgjorte løb. Man kan se de tættest afgjorte løb nogensinde ved at klikke her.
DER BURDE VÆRE RÅD TIL EN SPINDOCTOR
Og så hele det PR-mæssige cirkus bagefter. Skiftende forklaringer i stedet for blot at sige det som det var. I rollen som dominerende team bruger Ferrari uforbeholdent mange kræfter på at forsvare sig selv og deres køreres udtalelser. Teamets PR-chef, Luca Colajanni, må engang imellem sidde og rive sig i håret på samme måde som Poul Nyrups kampagneleder gjorde det under det sidste folketingsvalg, da den daværende statsminister stod i duel med Anders Fogh Rasmussen og rev sider ud af hans bog i Valbyhallen.
"Der var ingen plan - helt ærligt. Der var ingen plan overhovedet. Jeg syntes bare at han (Rubens, red.) fortjente at vinde dette løb..." sagde Michael Schumacher efter løbet. En af de berømte spindoktorer kunne gøre underværker her. "Jeg holder meget af Schumacher og respekter ham. Men han er ikke særlig smart i den slags situationer," lød Ecclestones overbærende kommentar. "Han er ganske simpelt ikke en god skuespiller. Han er den bedste racerkører, men han får aldrig en Oscar for sit skuespil. I den situation var Mansell ubetinget kongen."
Når alt således skal gøres op, var afslutningen på Indianapolis på mange måder faktisk en flot og imponerende forestilling. I hovedrollen sås som sædvanligt Michael Schumacher, der desværre også optrådte i rollen som instruktør. Han burde efterhånden tjene penge nok til at betale en PR-mand til at hjælpe ham med hvad han skal sige, når han er på vej op mod pressekonferencen. Og at han samtidig havde valgt at forestillingen skulle foregå i USA var også lidt uheldigt. Det havde alt andet lige været en pragtafslutning, hvis han havde valgt Japan i stedet.
