FORMEL 1 SOM TERRORMÅL

Vi er nu i optaktsugen til Frankrigs Grand Prix år 2002 på F1-tidsskalaen, og godt ti måneder efter 11. september 2001 på den nyere tids terror-tidsskala. Det er nemlig som om den dag var en slags nulpunkt, hvor en ny tidsregning startede for mange mennesker. Den dag hvor vi alle med måbende hovedrystende miner så til på nyhedskanalerne, mens de to tvillingetårne brast på Manhattens skyline. Så hvis det virkelig var så skelsættende en begivenhed, hvorfor så skrive en artikel om det ti måneder efter og i F1-sammenhæng hvorfor lige før Frankrigs Grand Prix og ikke USA's samme, eller eksempelvis et år efter? Svarene finder du herunder...

For det første var 11. september 2001 på ingen måde et historisk nulpunkt hvad terror angår. Det er naturligvis en dag som står meget friskt i erindringen, og uden tvivl den hidtil største enkeltstående terrorhandling i historien. Men forskellige andre terrorhandlinger har bestemt også fået verden til at gå i stå før 9-11 (nine-eleven), som amerikanerne har døbt den dystre dag. Én af de første i den moderne medieverdens epoke var ved de Olympiske Lege i München i 1972, da den palæstinensiske terrorgruppe, Sorte September, brød ind i den olympiske by og tog den israelske sportsrepræsentation som gidsler i en handling som lammede legene og blev fulgt verden over på TV-skærmene. Det hele endte i et tragisk blodbad i en nærtliggende lufthavn, og dette blev startskuddet for terrorhandlinger med det ene for øje at tiltrække så mange menneskers interesse som mulig, om man så skulle bringe den ellers fredelige sportsverden ind i billedet.


TERRORENS HOVEDFORMÅL - OVERRASKELSE OG RÆDSEL

Terror er nemlig ubehageligt på mange forskellige måder, ikke mindst fordi dens hovedformål er at skabe skræk og rædsel hvor uskyldige mennesker mindst venter det. Terror er ikke som mange tror rettet direkte mod klart definerede fjender, men skal blot have et perifært politisk formål, der således kan anvendes i propagandamæssig sammenhæng. Det er faktisk væsentligt vigtigere for terroristerne at deres handling bliver iagttaget af så stort et publikum som muligt. Om det så er politiske topmøder, store regeringsinstitutioner, finansinstitutioner som World Trade Center eller eksempelvis store sportsbegivenheder er for så vidt ligegyldigt - bare der er garanteret airplay. Dermed er alle store internationale sammenkomster med mange millioner TV-seere, som til eksempel Formel 1 et oplagt terrormål. Kommer terrorhandlingen for folk ud af den blå luft, er den en fantastisk succes, idet det skaber endnu mere rædsel og dermed omtale for bagmændene.

At det kom så voldsomt bag på amerikanerne at blive angrebet på den måde i september sidste år, kan til gengæld overraske, da det i lang tid har stået klart at deres udenrigspolitik nærmest pro fakta skaber fjender rundt omkring i verden. Metoden med kapring af passagerfly og bruge det som levende missil, er heller ikke ny, men blev faktisk forsøgt anvendt helt tilbage i 1974, da den Japanske Røde Arme tog et japansk passagerfly som gidsel, med det formål at lade det flyve direkte ned i Haifa's bycentrum i Israel - en handling der ikke blev til noget da kapringens hovedperson ved en fejltagelse kom til at dræbe sig selv med en håndgranat på turen mod Haifa. De medsammensvorne landede således flyet og overgav sig, da de havde mistet deres leder. Så metoden er forsøgt anvendt før - men den samlede amerikanske efterretningsverden sov godt og grundigt i timen og lod nærmest ulykken på Manhattens skyline ske.


11. SEPTEMBERS PÅVIRKNING AF FORMEL 1

Uden at bruge for meget tid på at pege fingre af CIA og resten af den amerikanske administrations manglende forberedelse på hvad der nærmest stod skrevet i kortene, kom terrorhandlingen jo som et chok for de fleste. Den tirsdag op til Italiens Grand Prix sidste år, påvirkede med det samme Formel 1-verdenen som den påvirkede resten af verden. Med gru og bestyrtelse. Der blev holdt to minutters stilhed i pitten til minde om de mange ofre, og en række af kørerne var voldsomt påvirket af det hændte. Vi husker blandt andet at Ferrari kørte med sort snude og bilen blotlagt for sponsorer - en smuk markering af noget så grusomt. Michael Schumacher vidste faktisk ikke med sikkerhed om han ville køre i Italien, endsige i det følgende grand prix i USA - manden var tilsyneladende voldsomt påvirket.
Det er der naturligvis ikke noget at sige til. Når man lever i en verden af sus og dus, uden større bekymringer end Mika Hakkinen, må det virke endnu voldsommere, end for lægmand der har tralvt med at få betalt regningerne til tiden. Der var dog en større årsag til verdensmesterens bestyrtelse end blot det han havde været vidne til på TV. Han blev nemlig meget hurtigt kontaktet af den tyske efterretningstjeneste BND, der havde lavet en trusselsvurdering der indbefattede store tyske verdensstjerner som ham selv. Han måtte således tage til Italiens Grand Prix flankeret af specialuddannede tyske bodyguards - Michael Schumacher var i dagene og ugerne efter 11. september pludselig et terrormål.

Man kan selvfølgelig kigge i bakspejlet og sige at BND's trusselsvurdering var kraftigt overvurderet - der skete jo ikke noget med Michael Schumacher. Flyveforbuddet over Indianapolis og det massive opbud af politi og militær ved USAs Grand Prix der fulgte efter, var således også bare en overreaktion, som følge af at alle inklusive kørere, teams og publikum følte sig utrygge ved det løb der på et tidspunkt forinden stod til at blive aflyst af arrangørerne. Men var det "bare en overreaktion", der skulle gøre folk mere trygge ved situationen? Nej - for enhver ved jo at de bliver væsentligt mere ænstelige ved synet og nærværelsen af beskyttende magtorganer som politi og bodyguards. Se bare på Schumachers reaktion. Og retteligt ved vi jo ikke om hverken verdensmesteren eller USAs Grand Prix var terrormål. Det kan jo være at beskyttelsen af dem netop gjorde at eventuelle terrorister opgav deres forehavende.


WTC-TERROREN EN SUCCES - FOR TERRORISTERNE

Formel 1-verdenens reaktion på terrorhandlingen var et spejlbillede af hele resten af verdenens reaktion. Derfor må man umiddelbart konkludere at 11. september var en udelt succes for dens bagmænd - verden var rystet og forfærdet over at få terror serveret ved eftermiddagskaffen i dagene og ugerne efter. Og et navn går jo unægteligt igen, når vi nu bevæger os ind på hvem der stod bag den grusomme handling - Usamah bin Muhammad bin Awad bin Laden - eller Osama bin Laden som vi kender ham her i den vestlige verden. Og kender ham, dét gør vi. Analyser har vist at hans navn er mere kendt i alle de europæiske lande end deres respektive statsledere.

Så i kraft af at angrebet på World Trade Center ubetinget er de seneste årtiers største terrorhandling, har denne ydmyge men samtidigt magtfulde person i den grad fået slået sit navn fast i den vestlige verden. For godt ti år siden var han absolut ikke det samme navn blandt den almindelige vesterlænding, men var allerede der meget aktiv, og lagde de første grundsten til en samling af radikale islamisters voldelige organisationer, i det der i dag går under betegnelsen Bin Laden Broderskabet. Det er en samling af forskellige terrororganisationer der blandt andet inkluderer hans eget Al Quaida, det algierske GIA, egyptisk islamisk jihad, det tunesiske FIS, fraktioner som Hamas og Hezbollah fra Mellemøsten, phillipinske og malaysiske islamister, samt en række dækorganisationer fra den vestlige verden med hovedsæder i England, Frankrig, Spanien og Italien.

Ideen var at sammenkøre og koordinere alle disse organisationers kamp mod det vestlige korstog med hovedfjenden USA i spidsen. Amerikanerne er dog langt fra de eneste der står som fjendebillede for disse organisationer. Israel er en selvfølge, men også lande som England, Frankrig, Tyskland og Italien står på listen over fjender for disse organisationer. Det første land der fik en såkaldt fatwa - en paragraf ifølge hellig muslimsk lov - imod sig, var ikke USA men derimod Frankrig. En mullah fra Bin Ladens netværk gjorde således allerede i starten af halvfemserne Frankrig til en repræsentant for de vantro, og landet skulle rammes med Allahs vrede.

I maj 1995 gennemførte Bin Laden netværket således nogle af de første terroraktioner på europæisk jord, da det blandt andet lavede et bombeangreb på Metroen i Paris. Den franske sikkerhedstjeneste DSI begyndte selvfølgelig en menneskejagt på bagmændene, og konstaterede hurtigt at den nu verdenskendte saudiaraber, Osama bin Laden, stod bag. Flere forskellige angreb på franske interesser fulgte i midten af halvfemserne, og et af de seneste angrebsforsøg med Bin Laden etikette, skete såmænd i motorsportens verden. I januar 2000 konstaterede man nemlig at en terrorkommando med udspring i algierske GIA og støtte fra Bin Laden, havde planer om at angribe deltagerne i rallyklassikeren Paris-Dakar. Løbsarrangørerne valgte at neutraliserede en del af løbet, altimens spionsatelitter fulgte de bevæbnede gruppers forsøg på at ligge i baghold ved løbet.


BIN LADEN NETVÆRKET OG FORMEL 1

Til dags dato ligger der således ikke nogle konkrete oplysninger der peger direkte på Formel 1 som terrormål for Bin Laden-netværket. Men hvis man kigger på hvad de ellers har haft stående på spiseseddelen gennem bare de sidste par år, er der al mulig god grund til at tage trusslen alvorligt. Paris-Dakar er nemlig ikke det eneste eksempel på store sportsbegivenheder som står på den langskægede eksil-saudis ønskeseddel.

I marts 2000 afslørede australske myndigheder et lille netværk under Bin Ladens kommando, i en ugerning der havde fået München 1972, Paris-Dakar og måske endda World Trade Center til at blegne ved siden af. Denne lille kommando havde nemlig til hensigt at sprænge et atomkraftværk i luften kun 25 kilometer fra de festlige begivenheder ved de Olympiske Lege i Sydney. De blev gudskelov afsløret og standset i deres forehavende, men det er tydeligt at Bin Laden-netværket er meget fokuseret på hvilken massiv TV-dækning store sportsbegivenheder tiltrækker. De seneste efterretningsrapporter fra FBI har samtidig konstateret at netværket på det seneste har siddet og downloadet plantegninger for store amerikanske sportsarenaer - nok ikke fordi de bare vil have en god siddeplads.

Dertil kommer at én af Bin Ladens store fjendebilleder, er de rige landes olieproducenter som er kraftigt repræsenteret i F1. Han mener helt enkelt at de har en regning liggende hos hver enkelt araber. I et interview med en palæstinensisk journalist opgjorde han regningen således. "Der er igennem 25 år blevet stjålet 135 dollars pr. tønde olie fra araberne. 30 millioner tønder olie om dagen i de arabiske lande er lig med 4050 millioner dollars om dagen. I løbet af 25 år har denne gæld derfor arbejdet sig op på 37.000 milliarder dollars. Derfor har hver eneste af verdens 1.2 milliarder muslimer ret til hver at kræve 30 millioner dollars."

Så til trods for manglende efterretninger direkte møntet på F1-sporten, ville det være naivt at forestille sig, at Bin Laden-netværket ikke også har kig på et så massivt mediecirkus som motorsportens topklasse. Og manglende efterretninger er desværre ikke ensbetydende med manglende skummel planlægning. Derfor er det vigtigt at F1-sporten tager sit eget internationale renommé og dermed oplagte terrorpotentiale alvorligt. Men hvordan skal det gøres i praksis?


FRANKRIG TAGER SITUATIONEN ALVORLIGT

Sikkerheden på og omkring banerne i Formel 1-kalenderen hører ikke direkte under FIA eller FOA. Det er således op til de lokale banearrangører at varetage sikkerheden i et samarbejde med de lokale politimyndigheder. Og hvis det skal gøres effektivt på en måde så eventuelle terrorister opgiver deres forehavende, er USAs Grand Prix anno 2001 måske i virkeligheden et af de dårligste eksempler på hvordan man udfører sådan en opgave. Masser af politi og militært opbud skræmte i virkeligheden mere publikum end det beskyttede dem. Det eneste fornuftige initiativ var flyveforbuddet over banen. Men med det massive efterretningsarbejde der gøres omkring flyveanlæg og udlejning af fly for tiden, er der ikke den store chance for at se et nyt angreb fra luften. Intet kan dog afvises og de franske myndigheder er også opmærksomme på denne mulighed.

Men de franske banearrangører har valgt at være åbne for sikkerhedseksperterne, og har således i år en lang række små sikkerhedsmæssige foranstaltninger som ikke vil være synlige for det intetanende publikum. For det første har man sat sikkerhedskoordinatorerne på intensivt kursus i Israel, for at kunne forstå og forebygge terrorister og deres eventuelle planer. Dertil kommer at det almindelige sikkerhedspersonale på baneområdet også har fået et par dages kursus af et israelsk firma med speciale i terrorforebyggelse. Det er et basiskursus som ikke gør dem til antiterror-enheder, men blot giver dem et godt fundament som faktisk langt overstiger hvad en almindelig dansk politimand ved om terrorister og bomber.

Det er det israelske firma, International Consultants on Targeted Security - ICTS, der har undervist MagnyCours-personalet. Et firma som undertegnende arbejdede for, for en lille snes år siden. Og det er ikke et foretagende der er til at spøge med. De uddanner sikkerhedsgodkendt personale i alt fra efterforskning over bodyguarding til terroristforebyggende metoder indenfor både luftfart og andre typiske terrormål. Instruktørerne er alle folk med en baggrund fra det israelske forsvar, fra sikkerhedstjenesten Shabak eller efterretningstjenesten Mossad.

En talsmand fra ICTS har således bekræftet overfor F1Journal.com at de nu har MagnyCours på deres kundeliste, samt at de forventer at flere europæiske baner vil følge efter. Vi spurgte dem om Indianapolis også var med på listen, men dette blev afkræftet. ICTS kontaktede allerede sidste år Indianapolis Motor Speedway, men tilbudet blev kategorisk afslået - IndyGP og amerikanerne kan godt selv. Og det til trods for at WTC-angrebet og det seneste angreb på El Als check-in skranke i Los Angeles tydeligt har bevist, at amerikanerne ikke har den fjerneste ide om hvordan man i virkeligheden sikrer noget som helst.
HVORDAN SIKRER MAN F1 MOD TERROR?

Selvom det kan lyde som en by i østen aktivt at skulle til at sikre F1 mod terror, er det tilsyneladende noget man tager meget seriøst. Og med god grund. Ikke fordi der nødvendigvis foreligger konkrete oplysninger der peger direkte på Frankrigs Grand Prix eller tilsvarende som terrormål. Men fordi man i virkeligheden aldrig ved om terrorister vil kunne finde på at slå til. Eller rettere - man ved at de før eller siden vil slå til mod endnu en stor sportsbegivenhed, måske F1 - så man kan ligeså godt gardere sig mod det med det samme.

Og det er ikke noget der behøver at betyde massivt opbud af bevæbnet og synligt sikkerhedspersonale. Tværtimod. Men det sikkerhedspersonale skal kende nogle få grundregler omkring hvordan man sikrer et punkt. De fleste baner er jo i virkeligheden udemærket sikret mod billetgratister, i form af firshjultrækkere med projektører og glubske hunde. Terrorister skal derfor skaffe sig adgang til banen via de officielle indgange. Og med et hurtigt kursus i personprofilering, samt en viden om bomber og andre angrebsformer - vil i sammenhæng med israelernes regel nummer ét - uforudsigelighed, skabe nogle rammer der gør livet for terroristerne rigtig surt.

Hvis et angreb virkelig skal batte på TV, er en hurtig kugleregn på en tribune ikke nok. Og der er i forvejen mulighed for profileret check af våben ved indgangene. Så skal der sprænges en bombe hvis det skal se rigtig godt ud på CNN og BBC World. At få utilsigtet adgang via bil til en F1-banes indre, er i forvejen så godt som umuligt. Men her kan uforudsigelige gennemsøgninger af køretøjer gøre meget - specielt i forbindelse med profilering. Og hvis man så iøvrigt danner en to-tre cirkler af sikkerhedsnet på baneområdet med civilklædte sikkerhedsfolk, der uden gøre for meget opmærksom på sig selv, står for den uforudsigelighed terrorister hader når de skal planlægge, at et angreb på F1 bliver så tilpas svær, at de vil foretrække et helt andet mål.

Alt dette kan gøres billigt og effektivt i forhold til metoder der kræver massiv indsats fra politi og militær. Det vil skabe væsentlig tryggere og behageligere rammer for publikum. Og terroristerne - de må finde sig et andet sted at planlægge deres forehavender. Hemmeligheden ved forebyggelse mod terrorisme er ikke som amerikanerne tror, at sikre et område 100%. Det kan ikke lade sig gøre - længere er den ikke. Hemmeligheden er at gøre det så tilpas svært for terroristerne at planlægge noget, at de finder andre græsgange. Så der er ingen grund til at sidde med hænderne i skøddet og vente på at det sker - vi kan ligeså godt forberede os på det værste og dermed undgå det.

Skrevet af Dennis Dithmar
dennis@f1journal.com