Jan på sejrskamlen (Lige til højre for flagstangen med det Japanske flag) Foto: Jan Kaiser
I den 72. udgave af det klassiske 24 timers løb Le Mans, lykkedes det endelig for Jan Magnussen at få en sejr, da han sammen med holdkammeraterne Oliver Gavin og Olivier Beretta fik Corvetten først over stregen i GTS klassen.
 |
||
|
Jan Magnussens Corvette nr. 64 i gode hænder inden starten. Kan en bil se lykkelig ud? Foto: Jan Kaiser
|
||
I GTS klassen udviklede dette års Le Mans sig til en tæt og dramatisk kamp mellem Corvette og Ferrari. Efter Ferrari havde været i front de første timer, overtog Corvette føringen tæt forfulgt af Ferrari. Denne stilling holdt til over midnat, hvor det var Jan Magnussens Corvette, der holdt en lille føring over Ferrari. Omkring kl. 1 om natten var det atter Jan Magnussens tur til at komme på banen, men på hans ud-omgang blev han i nattemørket ramt hårdt bagfra af den førende prototype, Audien med Jamie Davies. Sammenstødet sendte Jan Magnussen baglæns i dækmuren, hvor bilen snurrede rundt, så også fronten blev smadret. Uheldet skete lige nøjagtig efter indkørslen til pitten, så da Jan Magnussen var trukket fri, måtte han køre en hel omgang i den skadede bil, før han kunne komme ind i pitten. Her begyndte en reparation, der mest af alt mindede om en operation på en skadestue. Alle vidste hvad de skulle, men skaderne var dog alligevel så omfattende, at da Corvetten atter kom tilbage på banen, var den sat seks omgange tilbage i forhold til den førende Ferrari. Kort efter måtte Ferrari dog i pit i to omgange, men Corvetten mistede de to omgange igen, da Gavin på et tidspunkt havde en afkørsel der krævede reparationer på fronten.
Men hverken teamet eller kørerne ville give op og kæmpede videre for at holde presset på Ferrari, hvis de skulle få problemer senere i løbet. Og det var lige nøjagtig, hvad der skete. Søndag formiddag fik den førende Ferrari en punktering, der sendte den på en langsom omgang banen rundt. Punkteringen forårsagede dog yderligere skader på bilen, og en større reparation gik nu i gang. I mellemtiden indhentede Jan Magnussens Corvette, nu med Beretta i bilen, stille og roligt den ene omgang efter den anden. Og på nøjagtig den omgang hvor Corvetten skulle i pit, var de to biler på omgangshøjde. Jan Magnussen kom i Corvetten og blev sendt ud af pitten lige nøjagtig foran Ferrarien.
Corvette nr. 64 i Pit. Gavin er klar til at overtage. Foto: Jan Kaiser
Nu var spændingen stor, med kun få sekunder imellem de to biler, efter omkring 17 timers racerløb. Jan Magnussen vidste, at det var nu han skulle vise sit værd. Han satte konstant den ene hurtige tid efter den anden og fik øget føringen til Ferrarien. Da Jan steg ud af bilen efter sine stints, var det til stort bifald fra Corvette teamet. Ferrarien løb siden ind i flere problemer, og det lykkedes den anden Corvette at komme op på andenpladsen, så det blev til en flot 1-2 sejr for det store Corvette team.
Corvette nr. 64 i pit. Foto: Jan Kaiser
"Det er stort det her. Selvfølgelig ville jeg helst have en generel sejr i en prototype, men at vinde i GTS klassen kræver helt samme indsats som at vinde i en prototype, så lige nu føles det her nøjagtig lige så stort. At stå deroppe på podiet og kigge ud over det menneskehav er bare en fantastisk fornemmelse" fortalte Jan Magnussen, der ligesom alle omkring ham, havde svært ved at holde tårerne tilbage, da det endelig lykkedes for den vellidte dansker.
Corvette nr. 64 nær Tertre Rouge på Le Mans. Foto Jan Kaiser
"Jeg har altid været uheldig på Le Mans og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at tro på, at det skulle lykkes efter vi var sat 6 omgange tilbage. Men hos Corvette giver vi ikke op og vi blev ved med at kæmpe. Selv da det så sortest ud, blev vi ved med at presse bilen og køre hurtige omgangstider. Vi vidste, at vi fortsat skulle køre vores chance og vores indsats gav pote, da vi kun kom ud foran Ferrarien med et forspring på få sekunder efter deres uheld. Vi fik vist, hvem der var stærkest, da vi kom i direkte kamp med Ferrarien. Det var en fed måde at vinde på og det var fedt at få sat tingene på plads inden Ferrarien løb ind i flere problemer" forklarede den 30-årige dansker, der også havde masser af ros til sit Corvette team. "Det har været et fantastisk team at køre for. Der er flere i det her team, end da jeg kørte Formel 1 for Stewart. Og det vigtigste er, at vi fungerer som en stor familie. Når man ser antallet af VIP lounges og gæster, så er man ikke i tvivl om, hvor meget det her betyder for General Motors (der ejer Corvette - red.)."
Jan Magnussen i Corvette nr. 64 på Le Mans. Foto: Jan Kaiser
ØVRIGE FAKTA FRA LE MANS 2004.
- Generelt blev Le Mans 2004 vundet af Tom Kristensen for sjette gang. Godt nok var Jan Magnussens sejr i år i GTS klassen, men sammenligner man de to, så er 30-årige Jan Magnussen nu kun et år ældre end Tom Kristensen var, da han vandt sit første Le Mans i 1997.
- Corvette havde så mange uheld og påkørsler med begge deres biler, at de var ved at løbe tør for karroseridele til bilerne. Faktisk måtte teamet hente dele fra en udstillingsmodel i Corvettes VIP lounge, for at have dele nok.
’Skrotdyngen’ af Corvette dele… Foto: Jan Kaiser
- Ron Fellows i den anden Corvette blev ramt af en dækeksplosion på langsiden, der sendte canadieren i autoværnet. Da bilen endelig stod stille, blev Fellows ramt bagfra af en prototype, der havde mistet herredømmet i røgen. Fellows blev ramt så hårdt, at han fik hjernerystelse og ikke længere kunne deltage i løbet og derfor måtte Max Papis og Johnny O’Connel køre bilen alene de sidste ca. 17 timer.
- Så hurtigt kørte Corvetten, at de til trods for, at de stillede til start i GTS klassen rent faktisk sluttede som nummer 6 generelt. I alt 26 biler af de 47 startende blev klassificeret.
****
F1journals udsendte mødte Jan Magnussen midt i en hektisk autografskrivning i den splinternye Jan Magnussen Racing Shop i verdensbyen Ganløse lidt vest for København.
F1J: Hvad er du mest glad for ved sejren?
JM: Det er helt klart den personlige tilfredsstillelse ved endelig at lave et perfekt resultat i et af de største løb i verden. Ingen tvivl om det. Nu lykkedes det endelig efter mange mere eller mindre halve forsøg med Panoz og den delvise skuffelse med Team Goh i 2003.
F1J: På TV2 var der en reporter i sin vildfarelse sagde, at du havde meldt tilbage at du var lige ved at blive bange da du blev ramt bagfra af Audien. Det kan da umuligt have noget på sig?
JM: Sagde han det? Det har ikke noget på sig! Visse vasse – det eneste jeg blev bange for, var, at nu var det hele kørt i havnen. Så det var på den måde bange!
F1J: Man ser på TV, at Corvetten lige pludselig står i ’kattebakken’. Hvad var din første tanke? At stå ud og banke Jamie Davies eller selv hive Corvetten ud af sandet? Eller var det et ordspil der ikke kan gengives på en pæn måde?
JM:Jeg så ikke rigtigt at det var Jamie, men jeg vidste, at det var Audi nr.88! Det var en totalt tåbelig manøvre, da han bare kunne have ventet 200 meter – og der sad jeg så med en fladbundet bil på en ’sandstrand’ ude af stand til at hive bilen ud af sandet. Så det var ikke så meget med at rase ud – men mere det at komme videre i en fart der optog mig.
Jan Magnussen i Corvette nr. 64 kommer i pit efter uheldet. Bemærk bagenden. Foto: Jan Kaiser
F1J: Søndag formiddag var I omkring 5 omgange bagefter Ferrarien – men du tæsker jo stadig Corvetten rundt. Uanset hvordan man vender og drejer det så ville I aldrig kunne hente 5 omgange af knap fire minutter på den resterende tid om I så havde en R8. Tænker du overhovedet på afstanden op eller giver du den bare gas?
JM: Det var håbet om det uventede. For vi ville jo ikke kunne have hentet dem under normale omstændigheder. Men jeg er glad for at køre bilen på netop det tidspunkt, for det var nemlig den mest åbenlyse chance i løbet for at vise hvad man var i stand til. Så den fik bare der ud ad med stabile tider på omkr. 3.54, hvor jeg fik hevet sekunder fra Ferrarien på hver eneste omgang.
F1J: Du fik vel besked om at Ferrarien var i pit. Fik den så lidt ekstra gas eller måtte du holde den på den sikre side?
JM: Ja da og det var stort at kunne gå forbi den. Der fik den lidt ekstra for lige at skabe et hul. Det blev jo ikke nødvendigt da Ferrarien alligevel kom i pit senere. Men man ved jo aldrig!
F1J: Skal man i Corvetten overhovedet tænke på holdbarheden så man kan give den fuld skrue hele vejen (Bortset fra til sidst?)
JM: Man skal passe på bilen ved ikke at køre hen over kerbs – men derudover er det et sprint hele vejen indtil sejren er i hus, hvor der skal ’cruises’ og det er røvkedeligt! Ferrarien var ikke lige så påpasselig hen over kerbs og det kan være en af årsagerne til at et hjulleje røg sig en tur. Men det klager jeg ikke over!
F1J: Da du var færdig med dit sidste stint og kom ind i pitten var det til stående ovationer efter et fint stykke arbejde. Det var stort at overvære på TV, hvordan var det at være centrum for dette?
Jan mødes af stående ovationer efter sit sidste stint. I baggrunden står TV2 klar for en udtalelse. Foto: Jan Kaiser
JM: Ja det var fedt – men alligevel sådan lidt underligt. Men det var fedt at have lavet et perfekt stykke arbejde og jeg er glad for at det var mig der sad i bilen på et så afgørende tidspunkt!
F1J: Har du tænkt nærmere over at dit startnummer 64 er dit startnummer 23 vendt om og ganget med 2?
JM: Æhhh – nej! Der var nu ingen sammenhæng mellem at jeg havde 23 på Stewart Ford i 1997 og min DTC racer – det var et tilfælde. Men nu har jeg taget nummeret til mig – og bruger det både i ETCC og DTC – selvom jeg kunne have kørt med nummer 1 i DTC i år. Men den forbindelse mellem 23 og 64 har jeg ikke lige tænkt over!
Der ventes i spænding på at Gavin krydser målstregen. Foto: Jan Kaiser
F1J: Tom vandt for sjette gang og nogen siger at Le Mans, det er noget med at køre i 24 timer og i slutningen vinder Tom K. Der er jo ingen tvivl om at Tom kan ’et eller andet’ med en Audi eller en Bentley for den sags skyld. Er du ikke bare lidt irriteret over at Tom formår at hive overskrifterne til sig, mens din klassesejr henvises til ’og for resten’…?
JM: Både og. Jeg ved jeg har lavet et lige så stort arbejde som Tom – men fuld respekt til Tom for især præstationen i år som var en rigtig arbejdssejr. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt med de store overskrifter – men den personlige tilfredsstillelse er nu klart den største! Desuden er GM interessant i sammenhæng med fremtidige kontrakter – så jeg er godt tilfreds på den måde.
F1J: Men du ville ikke ind og fotograferes i bilen efter løbet?
JM: Næhhh, Gavin havde tisset på sædet!
Neeeejjj, jeg vil ikke ind i den bil igen….! Foto Jan Kaiser
F1J: Du er blevet citeret for at sige at du godt kunne tænke dig at køre Nascar og det appellerer måske også til showmanden i dig, men hvad med det sportslige? Det er jo ikke lige noget der giver overskrifter i andet end USA og selve løbsafviklingen minder om plottet fra World Wrestling?
JM: Det er rigtigt nok, men det er et klart publikumshit og en god indtægtskilde. Man skal jo dårligt sætte bilen i muren på første omgang før man er sikret flere tusinde dollars! Og Chevrolet er jo involveret!
Til information for Jan kan det oplyses at netop startnummer 23 anvendes ikke pt. I Nascar. Nr. 24 indehaves af den tidligere flere gange NASCAR mester Jeff Gordon – der sjovt nok kører Chevrolet!
F1J: Desuden er det jo en hård sæson med 36 løb…
Jan i sin Grand-Am racer ugen efter Le Mans. Foto: Jan Kaiser
JM: Ja det diskuteres meget hen over middagsbordet i øjeblikket! (Jan Magnussen skal giftes hen over sommeren, så mon ikke Christina får et ord med på vejen før karrieren går videre?)
Det har virkelig været en fysisk hård sæson for Jan. Første weekend af juni var det DTC og straks efter afgang til Le Mans. En uge efter sejren i Le Mans var det Grand Am i USA på Watkins Glen. Ugen efter igen er det ETCC på Donington og sådan kører det videre hen over resten af sæsonen – så det var en noget bælgøjet og jet lagged Jan Magnussen F1Journals udsendte mødte i Ganløse på den mest regnfulde Skt. Hans i mands minde.
Det er jo ufatteligt hvad folk finder på bare fordi de har vundet et racerløb… Foto Jan Kaiser
God fart Jan!
Flemming Hansen
flemming@f1journal.com
