Haas på optur
Komatsu fik styr på Steiners cirkus
Af Flemming Hansen |
KMAG in action @ Haas F1 media
Haas VF-24 kører da ganske fint!
Der er ingen tvivl om at den populære teamchef Günther
'Fucking' Steiner med sin meget udadvendte profil - ikke
mindst i Netflix serien 'Drive to Survive' - i den grad
var rigtig manges store favorit. Chokket var derfor stort
da han 'blev gået' efter endnu en sløv sæson
i 2023.
Sædet blev overtaget af Japaneren Ayou Komatsu. Der
ikke i de Danske hjem i løbet af 2024 har opnået
den helt store popularitet, da han havde den frækhed
at se bort fra Kevin Magnussen i forbindelse med Haas teamet
i 2025. De sæder overtages nu af Bearman og Ocon.
Havde Steiner mere travlt med at agere Fransk klovn end
egentlig at styre sit team? Det skal jeg ikke stille mig
til dommer overfor - men ikke desto mindre må Komatsu
have initieret et eller andet? For ikke siden den fine sæson
i 2018 har Haas været i stand til nærmest konsekvent
at score point i sæsonen EFTER sommerferien. Et tegn
på at noget er sket i teamet, der kun kan bringe dem
fremad. Ikke mindst i kampen om millionerne i konstruktørernes
stilling.
Der blev Interlagos dog et ubehageligt intermezzo. Bearman
gjorde det fint men blev overvældet af syndfloden
og Hulkenberg endte med en diskvalifikation. Det blev så
slet ikke gjort bedre af at Alpine havde en lidt heldig
stjernesøndag. Nuvel 3 løb tilbage - og så
må Kevin huske at holde sig fra madvarer mavsi ikke
kan tåle!
Michael Christensen ved CHGP's 'Race
for Riget'.
Godt nyt fra Michael Christensen.
Michael Christensen fortsætter i 2025 sammen med
Porsche Penske Motorsport i WEC, verdensmesterskabet for
sportsvogne, hvilket samtidig inkluderer årets største
løb 24 timers løbet på Le Mans. Der
er store ænndringer i kørersammensætningen
hos Porsche, der går fra tidligere seks faste WEC
kører til fire og Michael Christensen får i
den forbindelse franske Julien Andlauer som ny medkører.
De to skal køre Porsche 963 med startnummer 5 i den
hurtigste klasse Hypercar. Ved Le Mans får Christensen
og Andlauer selskab af franske Matthieu Jaminet.
Michael Christensen startede som Porsche juniorkører
i 2012 og i 2014 blev han Porsche fabrikskører. Sammen
med Porsche blev Christensen verdensmester i 2018/19 og
han har sejret i alle de største klassikere i sportsvognsracing.
Således har han vundet 24 timers Le Mans, 24 timers
Daytona, 24 timers Spa, 24 timers Nürburgring og 12
timers Sebring.
"Jeg er rigtig glad for at forblive endnu et år
i WEC sammen med Porsche" siger Michael Christensen.
"I WEC kan jeg arbejde videre på drømmen
om at vinde Le Mans overall og selvfølgelig kæmpe
med om verdensmesterskabet igen. Jeg glæder mig til,
at skulle arbejde sammen med Julien Andlauer. Jeg kender
ham fra tidligere opgaver hos Porsche og jeg har en stor
tro på at vi får et godt samarbejde. Til de
lange løb får vi Matthieu Jaminet som tredje
mand. Matthieu kender jeg også rigtig godt, da han
lige som mig har været med fra start i Porsche Penske
Motorsport projektet med vores Porsche 963, ligesom han
har vist god form i USA".
En forståeligt smilende Malthe Jakobsen i
sin Peugeot kørerdragt.
Peugeot kontrakt til Malthe Jakobsen
Malthe har jo kørt ganske imponerende for Cool racing
og har nu scoret et sæde i Peugeots Hypercar i WEC
for 2025, hvor han erstatter Nico Müller. Det vides
endnu ikke om Malthe kommer til at køre i samme racer
som Mikkel Jensen, der allerede kører for teamet
i #93.
Men et "Danetrain" mk.2 i Hypercar lyder vel ikke
helt tosset? For pokker WEC i 2025 bliver værd at
vente på.
2025 FIA WEC Kalender
- 21/22 Februar Official Prologue (QAT)
- 28 Februar Qatar 1812Km (QAT)
- 20 April 6 Hours of Imola (ITA)
- 10 Maj TotalEnergies 6 Hours of Spa-Francorchamps (BEL)
- 14/15 Juni 24 Hours of Le Mans (FRA)
- 13 Juli Rolex 6 Hours of São Paulo (BRA)
- 7 September Lone Star Le Mans (USA)
- 28 September 6 timer på Fuji (JPN)
- 8 November Bapco Energies 8 Hours of Bahrain (BAH)
Den gamle redacteur