Race for Riget er klar til start
Er tiden for CHGP ved at være
slut?
Det startede jo som et indslag ved den store
Kulturby satsning i 1996 med et legendarisk løb inde
foran Christiansborg. Det var nyt - det var modigt - det
var spændende og måske mod forventning blev
det gentaget i 1998 samme sted? Siden passerede det kortvarigt
forbi Holmen før det blev til en del år i Fælledparken,
før det flyttede til 'Bellahøj Park' i starten
af 10'erne.
Men er det lidt som om gassen er ved at gå af ballonen?
Man har en fin bane på Bellahøj Park –
men det kniber lidt med at finde nogen til at køre
på den? En del kørere fra det historiske felt
har sagt at de ikke kommer mere ved CHGP da det simpelthen
kan ende med at blive alt for dyrt. For år tilbage
fik Jan Heiselberg nærmest skrottet en super flot
Jägermëister BMW og sidste år var det bla.
Jakob Teil Hansen der fik smadret en fin Ford Escort –
og har valgt rally i stedet.
Et mylder af gamle biler i opvisningskørsel.
Det er jo desværre ikke de eneste så
feltet i år var nok det hidtil mest spartanske –
men vigtigst af alt: Mangler der ikke prikken over i’et?
Den del af eventet der skal stå i versaler på
plakaterne rundt omkring! For få år siden var
der altid Royal Pro Am, med kendisser, kongelige og internationale
racerkørere. Da Prins Joachim af forskellige årsager
blev sendt til Washington, så forsvandt det Royale
islæt i 2023 og dermed også Cortina Racing.
Der var heller ikke nogle repræsentanter fra hverken
TCR eller Super GT - der jo er de mest aktuelle klasser
i Danmark lige nu. Dog skulle TCR vende tilbage i 2025 er
det lovet!
Der er masser af fine og ikke mindst
dyre biler til 'Race for Riget'.
Race for Riget udsat for stormløb
af interesserede!
Det eneste de efterhånden få fremmødte
internationale racerkørere så kan optræde
i er den trods alt store succes ”Race for Riget”
er. I år blev de dyre billetter for en tur med Tom
K udsolgt på under et kvarter – og folk stod
i stimer. Det er der også stod ned i stimer –
det var regnen om søndagen, der desværre ødelagde
store dele af søndagsprogrammet. Faktisk stort set
hele 'Race for Riget' om søndagen måtte lade
livet i regnvejret.
Regnen søndag var ikke en stille sommerbyge.
Det stod ned i stænger i noget der føltes som
timer. Nok til at dele af banen var under vand. Det gav
problemer med indtrængende vand i el installationer
og problemer da en masse folk skulle have penge tilbage
for de ture de så ikke fik. Det var lidt kaos der
søndag eftermiddag! Men det var jo så vejrets
skyld og ikke arrangørernes.
Brumlekasser i forskellige størrelser
i diverse historiske klasser.
Af dem der rent faktisk kørte om pokaler
var sixtyfivers og Legends nok de mest fremtrædende
i og med at det var de klasser med flest deltagere. Der
var nogle fine brumlekasser i sixtyfivers og Legends kører
jo altid som om de har stjålet bilerne. Der var underholdning
for alle pengene og heldigvis var der ikke store sammenstød
som dem der var i 2023.
Den flotte #43 i Sixty fivers klassen.
Nikolaj Mortensen på vej i
sin fine #84
Dette nummer og farve var legendarisk i NASCAR i uendeligt
mange år, da bilerne blev kørt af "King"
Richard Petty.
Formel junior
Formel Junior er en lille klasse af umådeligt gamle
små formelbiler, hvoraf nogle har meget svært
ved at gennemføre løbene. Løbene domineres
som regel af de samme to tre kørere og da det er
biler med fritliggende hjul og folks egne penge, så
er racing ikke specielt tæt eller sindsoprivende –
af indlysende grunde! For godt nok er de små –
men langsomme er de jo ikke. Et møde med en betonklods
vil gøre avs på både kører og
pengepung.
Formel junior liner op efter regnen
er passeret - men vejene er stadig meget våde.
Et stramt blik i Formel Junior fra
John Chrisholm i sin Ausper Mk4 ved præsentationen
på Rådhuspladsen i København.
Theis Kroot i #54 Legend låser
lige et hjul i første sving.
Masser af gang i den i de livlige
Legends.
Tourenwagen legenden
Så årets højdepunkt der
jo nærmest gik sådan lidt under radaren var
Tourenwagen Legenden. De fantastiske ’standardbiler’
fra DTM og lignende. Desværre lidt ’forurenet’
med biler der ikke havde deres gang i DTM – men det
er jo kun sådan noget nørderne går op
i. Der var fin tæt racing og i modsætning til
2023 vil jeg tro at ingen af bilerne for alvor blev skadet?
En Audi 80 med nummer... 80 i Tourenwagen
Legenden.
DTM Mercedeser er synonymt med DTM
fra de gyldne år i 90'erne.
Næste års løb.
Der ER CHGP i 2025. Der er opnået en
aftale for 2025 men umiddelbart ikke mere end det. Arrangørerne
har fået beskeden - sikkert i ikke utvetydige vendinger
- om at ’finde et andet sted’. Om det sker vil
tiden vise? Men i mellemtiden kan det nye race i Viborg
måske skabe fornyet energi? Om ikke andet skulle TCR
da vende tilbage til CHGP i 2025 – men om der så
rent faktisk er et felt af TCR biler - det vil vinterpausen
måske give indikation af?
Men skal du se et CHGP på Bellahøj Park så
vil det nok være en god ide at holde den 2. weekend
i august ledig i 2025! (BEMÆRK at det er den 2. weekend!)
Herfra er gættet, at det er sidste gang?
Michelle Gatting under 'Race for
Riget'.
GT3RS - nærmere forkalring burde være overflødig!
DTM tabte lidt hardware
Fra præsentation på Rådhuset. Fra venstre
- John Nielsen. Michelle Gatting, Michael Christensen, Lars
Weiss, Tom Kristensen og Jac Nellemann.
Kom og køb en billet til 'Race for riget'.
Gode gamle Kristian Poulsen kan stadig svinge slæden
rundt!