2024 venter
Hvad kan vi glæde os til?
Af Flemming Hansen |
.jpg)
Sandsynligheden for en gentagelse
i 2024? © Red Bull Contentpool
I 2024 bliver Red Bull og Max Verstappen kørt
agterud!
Det er ikke specielt sjovt i Formel 1 når
et eneste team er så grænseløst overlegne
at det nærmest er en pine at kæmpe sig igennem
løbene. I 2024 bliver der hele 24 af dem. Faktisk
så mange at der mumles om der ikke lige kunne blive
skåret ned. Resultatet er at kun Januar måned
i 2024 er F1 fri. Alle måneder herefter køres
der F1 - sæsonen starter den 29. februar med fri træning
i Bahrain og slutter den 8. december i Abu Dhabi. Tag den!
Nåh men medmindre at Adrian Newey falder om med et
hjertestop og bilen skal sættes sammen af køkkenchefen,
så vil vi jo nok (mindst) se ind i et første
halvår af 2024, der står i Red Bull'ens tegn?
Men så kommer Haas med en opgradering af kopholdern
og så sker der mirakler...
Aston Martin kom umådelig godt i gang i 2023, men
mistede momentum på grund af en udviklingstangent
der vendte den forkerte vej. Kan Stroll vende den skude,
så de kan starte godt igen - eller skal vi se McLaren
starte bedre end i 2023? Mercedes slog Ferrari med et mulehår
og sluttede egentlig bedre af end W14's rygte som en skodspand.
Den tjente trods alt 409 point - hvilket så var over
100 mindre end i 2022, hvor W13 virkelig ikke var god...
Så det... W15 - en Red Bull kopi måske?

Det kører sgutte altid for
ham Leclerc © Ferrari media
Ferrari bliver ved med at skuffe. Men trods alt en sejr.
Hvis Vasseur ikke skal ud på røv og albuer
i løbet af 2024, så skal de vises noget mere
- på trods af Carlos Sainz fine sejr i Singapore.
Leclerc ser mere og mere ud til at have tabt sutten?

Et lidt gammelt billede - men stadig
Rolex 24! ©
Flemming Hansen
Sportsvognsracing. WEC - IMSA mm.
Traditionen tro startes der jo hårdt ud med 24 timers
løbet på Daytona i slutningen af januar. Som
det ser ud lige nu er der igen flere danskere til start:
Michelle Gatting, Marco Sørensen, Nicklas
Nielsen står i hvert fald på den foreløbige
startliste. Men mon ikke der kommer flere på.
Men ellers ser vi vel alle frem til årets Le Mans
i juni? Kan der blive en rekord mængde af Danske kørere
til start? Kan vi få en ny Dansk vinder i topklassen
- måske i form af Michael Christensen,
hvis Porsche ellers har fået styr på deres 963
model? Så er der Nicklas Nielsen
- kan Ferrari #50 løbe afsted med pokalen?
Men der er jo en masse andre danske potentialer i Hyper
car. Får Peugeot styr på mekanikken og kan Mikkel
Jensen lave en overraskelse?
Der er jo en ordentlig røvfuld Danske kørere
under topklassen - så ingen nævnt - ingen glemt!
Det hele lyder meget spændende, hvor vi her går
ind i 2024. Husk at du kan følge alle WEC løb
via WEC appen, der ikke er så forfærdelig dyr.
Ellers er der måske mulighed på TV2 Play? IMSA
løb kunne jo i 'gamle dage' følges på
streaming - men det fik Viaplay sat en stopper for. Jeg
ved ikke om de viser løbene længere - men ellers
er det billige alternativ 'Motorvision' der ligger som købekanal
på Yousee
Indycar
Tre danskere til start (i det mindste i udvalgte
løb) Christian Lundgaard er spydspidsen
i angrebet på at få flere sejre. Benjamin
Pedersen der er Dansk-Amerikaner har haft et lidt
svært år i 2023, men har måske fået
lidt mere Indy i blodet til 2024? Den sidste Dansker i er
Christian Rasmussen, der har været
utroligt overbevisende op gennem feeder serierne med masser
af sejre og er nu klar til i udvalgte løb at slås
med de store drenge. Indycar har desværre ikke (pt?)
en streaminmulighed. Der er vi lidt op til Viaplays narrestreger,
hvor de sender delvis på TV3 kanaler. Nogle gange
hele løbet - andre gange ikke fra start af. Voldsom
frustrerende når man ikke lige synes at knap 500,-
om måneden er en god pris for Viaplay med hele pakken...

Skal en anden end Kasper H. Jensen
vinde TCR i 2024? © Flemming Hansen
TCR i 2024
TCR udvider stadig. Nu vil der blive en klasse for 1. generations
racere, der enten kan købes eller lejes. Et boost
af feltet. I den skarpe ende må der være nogen
der kan får skovlen under Kasper H. Jensen. Der vil
jo være den traditionelle omrokering i feltet inden
starten på Padborg til april.
28. april Padborg Åbningsløb
12. maj Jyllandsringen
09. juni Rudskogen, Norge
18. august Jyllandsringen Grand Prix
01. september Ring Djursland
14. september Padborg Night Race
29. september Jyllandsringen finale

Ole P. på Jyllandsringen i
sommeren 2023 © Flemming Hansen
OK Oktan 100 Super GT i 2024
Skal det blive Ole P. igen? Michel Nykjær vender
tilbage til Dansk banesport med sit eget team. Men ellers
skal der nok blive hård kamp mellem de sædvanlige
'usual suspects'. Skal GMB med deres store entry være
mere toneangivende? Hvad med Nymark Racing? Det skal blive
spændende at følge med i.
28. april Padborg Åbningsløb
12. maj Jyllandsringen
23. juni Ring Djursland
18. august Jyllandsringen Grand Prix
14. september Padborg Night Race
06. oktober Padborg finale
Ekstraløb for Grand Prix Tours 2L klassen:
26. maj Viborg

Ingen dansk topklasse ved CHGP i
2024? Her TCR i 2023 © Flemming Hansen
CHGP - hvad nu?
Efter offentliggørelsen af TCR og Super GT kalenderen
for 2024 stod det klar at hverken den eller den anden serie
agter at besøge Bellahøj Park i 2024? Der
kommer vel heller ikke et rerun af Tourenwagen Legenden
på baggrund af de ødelagte racere fra i sommer?
Royal Pro-Am var allerede af plakaten i 2023 på baggrund
af Prinsens nye job i Washington.
Så er der vel ikke rigtig nogen plakatbasker tilbage
til 2024? Eller hvad?
Er det sidste omgang af løbene, der startede tilbage
ved kulturby 96 på Christainsborg? Kontrakten er jo
oppe til forhandling for 2025 og med Enhedslisten og Alternativet
samt nok så mange grønne brændstoffer,
så ligger det jo nok ikke til en forlængelse.
Mange af de lokale omkring Bellahøj Park er sandt
at sige ikke begejstrede, så de vil nok græde
tørre tårer, hvis der ikke er race på
Bellahøj i 2025?
Men Jac Nellemann og co. har jo investeret en stor sum
penge i dedikerede barrierer og fanghegn til den store guldmedalje.
Man kunne måske forvente, at det kunne blive taget
i brug i Viborg?
Den gamle redacteur