
Snakken er grøn
Den skulle være god nok. Der er CHGP
i 2024. Det er fastslået. Men hvad der sker derefter
er mildest talt oppe i luften? Hvordan det lander hører
vi sikkert om?
Men atter engang skulle vi absolut høre
fra de sædvanlige par stykker i medierne, der ikke
kan lide at vejene spærres af i weekenden 'og
det er ikke er til at være hjemme for støj'.
Det er det sædvanlige med, at de få måske
skal ende med at ødelægge det for de mange?
Den tidligere 'Alternativist' Uffe "Helt
væk" Elbæk skulle naturligvis også
markere sig - og det var ikke noget med en tommel op til
arrangementet fra ham, hvis det skulle overraske dig?
Den forhenværende overborgmester Lars Weiss var ude
med meldinger om, at man gerne så noget med 'grønt'
brændstof... Jeg er overbevist om at benzinen kan
farves i lige præcis den farve om det skulle være...
At der så i weekenden ikke udledes meget CO2 på
de omkring liggende veje, da trafikken er naturligt begrænset,
tæller naturligvis slet ikke i det store regnestykke.
Man bliver SÅ træt!
CHGP's aftale med København udløber
efter løbet i 2024. Nåh men det skulle vel
ikke blive et problem at få den i hus igen i et Rådhus
der er kraftigt baseret i det røde område...?

Lars Weiss flankeret af Tom K.

Tom K fanget i Prinsens racer under
CHGP i 2022
Hvor blev Royal Pro Am af?
Der skete jo det kort før løbet,
at Prins Joachim måtte melde afbud på grund
af sit nye job i USA. Så trak sponsorerne sig fra
Cortina Racing og pludselig var der så heller ikke
meget Royal over Pro-Am.
Ærgerligt, da det har været lidt af et trækplaster
for omtale og folket, der møder op i tusinder for
at se giraffen. Løbene har måske været
lidt forudsigelige men der har været tjubang for alle
pengene - som regel. Men desværre også det evindelige
problem i København: Bilerne er blevet bukket i stor
stil.
Om Royal Pro-Am dukker op igen i 2024 er uvist
på nuværende tidspunkt?
Der var heller ikke noget PURE ETCR
- altså 'TCR' racerbiler baseret på 'Ellerter'.
De var med ved CHGP i 2021. Efter det helt store tjubang
brag på Rådhuspladsen i vinterkulden ved den
imponerende lancering forud for løbet.
Der var vist ikke mange der fattede ret meget af hvad der
skete på banen i 2021? Dels fordi der ikke var kommentering
på banen - det skete live på Eurosport. Dels
fordi det var så gudsjammerligt underligt, at se på
4 biler der kørte rundt i tandem.
Men de kørte sådan set slet ikke serien i 2023!
Der opstod uenighed mellem de forskellige interessenter
i serien. Der kunne åbenbart ikke løses så
promotoren aflyste det hele. Savnet er enormt... (not)

De var heller ikke med i 2023 - PUREETCR
- der var savnet dog til at overse.

DTM legende og TV kommentator for
RTL Christian Danner var suveræn i Mercedes missilet
DTM kom til byen.
Okay det med DTM var måske lidt af en tilsnigelse?
Der var nogle rigtige DTM biler og så nogen der havde
sneget sig med. Ikke desto mindre var det et flot felt fra
Tourenwagen Legenden der stillede op på
Bellahøj park.
Personlig favorit var den brune UPS Mercedes som Kurt Thiim
oprindeligt havde kørt i serien tilbage i 1996. Den
var det ypperste af det ypperste serien den gang kunne frembringe.
Godt flankeret af Alfa 155'ere og Opel Calibra'er. Jan Magnussen
kørte en tilsvarende hvid Mercedes det år.
I København var Mercedesen så lav, at den slet
ikke kunne køre ind over brostenene til paddocken.
Den måtte på anden måde køres ad
bagvejen ind i paddocken. I betragtning af at det var en
racer med over 25 år på bagen så var teknikken
i racerne imponerende. Det var nærmest kørende
computere og havde alt i aerodynamik og smarte anordninger
for at komme hurtigst muligt rrundt på banen. Motoren
i sig selv lå så lavt i bilen at man skulle
bukke sig ned for at skifte tændrør.
Desværre blev en del af bilerne her
også ramt af Bellahøj Parks utilgivelige betonvægge.
Værst gik det ud over den flotte blå Calsonic
Skyline. Jeg havde inden løbet snakket med den Belgiske
ejer, der forventede at sælge bilen. Det bliver nok
lidt vanskeligt nu?
Det er nok tvivlsomt om særligt mange af bilejerne
har lyst til at besøge Bellehøj Park i fremtiden?
Vi får se om det var en engangsforestilling?

Den ultralave DTM Mercedes

Kurt Thiim var også på
banen i en replika DTM Mercedes

Den flotte blå Skyline ramte
desværre en væg.

96 Mercedes front uden dækken. Bemærk den 6
cylindrede motor der dækker sig under 'Mercedes Benz'
logoet

Kurt Thiims kontor for weekenden

Der var også en anden dansker involveret - det var
Kasper Aaskov der delte denne fine M3 med legenden Harald
Grohs

Michael Markussen (m) Nicolai Sylvest og
den senere mester Kasper H. Jensen på præmiepodiet
på Bellahøj Park.
TCR - Kampen om ikke at havne i væggene
Årets TCR serie viste endnu en gang
sit felt frem på Bellahøj Park. Ganske som
desværre forventet var det ikke uden dramatik og dyre
buler. Michelle Halder fik sit løb ødelagt
da Philip Lindberg pludselig stod på tværs ved
Bellahøj. Philip Lindbergs JAS Honda totalskades
og Michelle Halders fortsatte deltagelse i serien var øjeblikkeligt
i problemer - men det lykkedes dog i sidste ende alligevel.
Jan Magnussen fik ødelagt sit 2. heat og måtte
krabbe sig rundt på banen med et forhjul der havde
fået sit eget liv. Så en ellers lovende sæsonstart
med sejr på Jyllandsringen og føring i serien
kom i den grad under pres.
Finaleheatet blev afviklet under særdeles vanskelige
forhold med begyndende regn og allerede efter 2 omgange
blev to grønne Audier fra Auto Lounge involveret
i uheld med safety car og det hele.
Efter løbet gik igang igen var det en godt kørende
Michael Markussen der førte hele vejen til mål
i det der nok var hans sæsons største præstation?
Og det foran intet mindre end 300 gæster samlet om
bordene i hans teamtelt.
Nicolaj Sylvest og Kasper H. Jensen fulgte ham til dørs.
Mike Halder og en skuffet Jan Magnussen fulgte på
4. og 5. pladsen.

Kasper H. Jensen gennem chikanen
på Borups Allé

Jan Magnussen er ikke gode venner
med bybaner

Michael Markussen i duel med en GMB racer

Der blev kørt endnu et rekordbeløb
hjem i årets 'Race for riget'.
Race for riget
En stor del af kørslen både lørdag
og søndag foregik med betalende passagerer, der på
baggrund af forskellige beløb kunne komme ud at køre
i spændende biler med professionelle chauffører.
Det er et levn fra den gang, der blev kørt på
Østerbro lige op af Rigshospitalet. Det har så
har levet videre og er kun blevet større og større.
Naturligvis kunne du komme ud at køre med Tom Kristensen
(afbilledet) og Michael Christensen. Det er altid et populært
indslag der trækker mange besøgende. Ikke mindst
til at studere de flotte biler, der står linet op
på græsplænen foran Bellahøj Parks
hovedsæde.

Tom K i en fin Lamborghini

En potent Porsche du kunne få en tur i

Starten er gået for Historisk
76-81 90
Den historiske del af CHGP
Som det sig hører og bør er
en stor del af løbene ved CHGP i regi af Historisk
Motorsport. Der var en meget stor klasse af 'Sixtyfivers',
der var fyldt op med de mange 'hundehuse', Cortinaer etc.
der har været en del af grundstammen i løbet
af årerne. Der var om lørdagen lidt problemer
med at gennemføre løbet på grund af
uheld - men søndagen gik lidt bedre og Hans Beckert
i en Mini Cooper S endte med at vinde klassen. Se fulde
resultater på Motorsporten.dk
I klassen op til 1971 var
denne domineret af det tidligere Benny Rasmussen / Erik
Højer team, der nu var overtaget af GMB motorsport.
De kørte rundt i deres røde og sorte farve,
der godt nok er flotte - men var jo ikke ligefrem historiske
bemalinger? Ikke overraskende dominerede de løbene
og det var Kristian Poulsen der sluttede finalen som 1'er.
Se fulde resultater på Motorsporten.dk
Historisk 76-81 90 Det blev
en fin kamp mellem Martin Gregersen BMW M3 og Jesper Ternvalt
i Ford Escort. Se fulde resultater på Motorsporten.dk
Youngtimer er klassen præget
af det der i populærsproget er præget af en
række 'Brian' biler fra BMW ;-) Der blev naturligvis
også kæmpet mellem betonvæggene og det
var Morten Staarup i en BMW E36 M3 der vandt finalen. Se
fulde resultater på Motorsporten.dk
Formel Junior havde et lidt
bedre felt i år end sidste år med flere ekvipager
i den skarpe ende. Finalen med de fine formel racere blev
en sejr til Nick Taylor i hans ELVA 100. På andenpladsen
sluttede norske Petter Huse i Focus Mk IV og tredjepladsen
tog Robin Longdon i Lola Mk5a. Se fulde resultater på
Motorsporten.dk

65 Klassen i aktion. Martin Borch-Christensen
i TVR Griffith foran Michael Katz Krefeld i Lotus Elan

Nikolaj Mortensen i sin fine #84 Turner Ford GT i 65 klassen

65 klassen på vej ned ad Hvidkildevej

Drama på asfalten - et af lørdagens
talrige røde flag. Her i 76-81 90 klassen

Det sørgelige resultat. Søren
Bøgeskovs Volvo trænger til en opretning.

Kristian Poulsen i Ford Escort i
71 klassen.

Jesper Henriksen var også hurtig
i sin Ford Escort i 71 klassen.

Formel Junior med ellers suveræne Robin Longdon i
front - men vindern blev nr. 11 med Nick Taylor

Christer Larsson i sin Cooper T52

Mickey Mikkelsen i sin BMW E36 Compact i Youngtimer klassen