Helte i standardbiler vol. 1 Ny bog fra Carsten Frimodt Af Flemming Hansen. Fotos fra forlaget

Ny bog fra Carsten Frimodt

Det er jo snart jul (hjul!) og derfor skal der da bøger med samme under træet! Den nyeste bog fra Carsten Frimodts hånd hedder hedder 'Helte i standardbiler'. Det er fortællingen om nogle af de navne der gjorde sig til i Dansk racersport efter krigen. Den gang da løbene foregik på grus og travbaner indtil den første asfaltbane - Roskilde Ring - så dagens lys midt i 50'erne.

(Husk på at Carsten også har skrevet to fremragende bøger om netop Roskilde Ring! Besøg 'Veterania.dk')

Nu er jeg jo selv en årsunge, så en del af navnene kendte jeg ikke i detaljer før vi nåede op til Tom Belsø og Erik Høyer. Men hold da op nogle 'karakterer' der optræder! Nogle af dem vil jo nok kunne karakteriseres som bindegale - men det var jo en anden tid!

Julius Voigt-Nielsen
Gunnar Henriksen
Jørgen Nielsen
N-P Elleman-Jakobsen
Palle Ancher
Arnold Larsen
Steffen Nielsen
Aage Buch-Larsen
Tom Belsø
Peder Pedersen
Erik Høyer
Son Borch-Christensen

Det er kørerne vi lærer at kende og rækkefølgen er naturligvis ikke tilfældig - den afspejler sig nemlig i hvornår de enkelte fik deres debut. Nu har Carsten jo skrevet i detaljer om Tom Belsø i 'Danske F1 Drømme' (Igen - besøg veterania.dk!) men lover højt og helligt, at der ikke er genbrugt hverken tekst eller billeder fra den udgivelse! Det tror jeg nu heller ikke ville være tilfældet med Carstens grundighed in mente!

'Smiling' Tom Belsø havde også sin gang i standardbiler inden hele formel eventyret

Disse drabelige kørere i deres monstrøse biler

Det var helt klart en anden tid den gang i motorsportens barndom. Bilerne havde måske nødtørftigt fået fjernet nummerplade og hjulkapsler. Ellers stod de som de stod på gaden - dog med et nødtørftigt påmalet startnummer og tape på forlygterne. Sikkerhedsbure, seler, brandslukkere, køredragter og andet gøgl var langt ude i fremtiden.

Når disse konservesdåser med deres kørere inden i forulykkede - og det gjorde de i stor stil - så stod fotografer og 'redningsfolk' måske med en udsuttet cerut i munden oven på resterne af bil og kører - utålmodigt ventende på at løbet kunne køre videre!

Der er det måske især historierne om Julius Voigt Nielsen og Palle Ancher der sætter sig spor?

Julius er på Brands Hatch for at teste en bil. Nu er Brands Hatch nok en lidt for stor mundfuld i forhold til Roskilde Ring og måske forventeligt forulykker Julius - hårdt... Han har smadret hovedet og overkrop ind i rat og andet. Det vil sige, at han kunne spytte alle tænder ud - men endnu værre så havde ribbenene punkteret begge lunger. I nutiden ville han blive placeret i en respirator - hjerte/lunge maskine eller hvad ved jeg? Den gang blev han sådan set opgivet. Man forventede at han ville kradse af, så behandling var nytteløs! Men efter et par døgn var han stadig i live og en kirurg tænkte - nå hvad pokker. Så han begyndt at indbygge et metalskelet i Julius som overlevede efter lang tid på langs. Men kom aldrig tilbage til racing (bag rattet) igen.

Værre gik det for Palle Ancher, der var kendt som "Levemanden fra Strandvejen", der levede sit liv på kanten som racerkører. Fuldstændig kompromisløs og evigt angribende for at få sejre i hus. Palle var en stor mand på 192 cm og over 100kg - men valgt bitte små biler at køre race i. Han lavede mange buler i sine biler - men kunne som regel bare børste støvet af sig. Det gik dog galt - rigtigt galt - på Roskilde Ring i 1965 hvor han i sin DKW F12 havde set sig gal på Ove Scharff i Morris Cooper. Hvad der egentligt skete vides ikke rigtigt da det skete uden for syn fra dommertårnet? Men Palles DKW fløj rundt i flere kolbøtter og da der ikke var noget sikkerhedsudstyr at snakke om blev køreren halvvejs slynget ud af bilen.

Det overlevede han ikke.

Den affære fik flere til at tænke over noget med sikkerhedsseler, formstøbte sæder og styrtbøjler i en eller anden form. Men der skulle gå en rum tid inden det rent faktisk blev nedfældet i regler.

Ford Capri var også en model der blev set på danske racerbaner - her med Erik Høyer.

Stjernerne bliver større

Jo længere vi kommer frem i bogen, så stiger professionalismen også ganske gradvist. Kørerne bliver bedre - bilerne bliver bedre og sikkerheden bliver da også oppet lidt, uden dog at være i nærheden af dagens standard.

For mig er Tom Belsø og Erik Høyer 'navnene' der i den grad er spændende at læse om. Tom Belsø får jo senere en (begrænset) chance i F1, der nævnes i forbifarten - men hvis du vil have det hele skal du ind på - ja du ved det: Veterania.dk. Tom Belsø mistede vi jo for ganske kort tid siden - men Erik Høyer har indtil for ganske nylig stadig gjort sig i sin mørkeblå Escort, der har kunnet ses ved bla. Classic Race Århus og CHGP over årene.

Vi kommer hele vejen fra den ydmyge start på Roskilde Ring i den lille Morris over trofast bruge af diverse Ford modeller op til slut 80'erne. For Erik var det at skrue på bilerne lige så givende som racet. Naturligvis garneres fortællingen med masser af anekdoter, der kan trække på smilebåndene.

Jo der er nok at tage fat på i denne bog og jeg tror faktisk at man får det hele med i sædvanlig Carsten Frimodt stil.

Ja det er nogle dage siden - men det er Erik Høyer fra den gang han var 'the man' på de danske racerbaner.

Den uindpakkede vurdering

Der er kun et udfald: Køb den - hellere i dag inden i morgen. Det er jo næsten som at gentage sig selv i det uendelige... Der kan ikke sættes en finger på Carsten Frimodts arbejde med bogen og fotovalg. Den er naturligvis fremragende læsning hele vejen igennem. Bevares - ikke alle kørerne ringer lige igennem for mig - men så er der til gengæld en hel del andre der gør! De skal jo alle med.

Derfor forventer redaktionen naturligvis, at det kun kan være et spørgsmål om timer før Vol 2's udgivelsesdato bliver offentligjort.

Karakter: 6 olieindsmurte skiftenøgler af 6 mulige!