
Super Star
For nogen tid siden udkom et digert storværk om 'Super
Saloon', hvor denne bogs forfatter Bengt-Åce Gustavsson
også var involveret. Bengt-Åce er vel Sveriges
svar på vor egen Morten Alstrup - stor viden og et
stort arkiv om Svensk racing gennem årene som journalist,
fotograf, forfatter og indehaver af racefoto.se
Nu kom så tiden for bogen om 'Super Star' - en racerserie
der fik sit udspring i midt 70'erne udtænkt af Robin
Shorter, der syntes at Sverige, der altid har været
glad for det USA inspirerede i 'Jänkebiler' ('Amerikanere')
skulle have en serie der var lige netop det. Buldrende V8'ere
- Camaroen blev mest udbredt - men klassen var åben
for alt med en V8 og Amerikansk ophav.
Det skulle være billigt - så det var 'standardbiler'
ribbet for alt udstyr og isat styrtbøjle med begrænsinger
i dækbredde etc.
Der skulle hives racerstjerner til serien og blev lanceret
sammen med F1 på Anderstorp som et supportrace.
Det blev utroligt populært fra starten i 1975, men
fadede langsomt ud med den afsluttende sæson i 1981.
Ikke desto mindre skabte serien fundamentet for senere racerserier
i Sverige. Herunder bla. 'Super Saloon' der blev etableret
med inspiration fra Danmark.
Sponsoren 'Puss & Kram' var i øvrigt et mærke
i Kobøjderbukser! Meget passende for 'Jänkere'!
Vurdering af bogen.
Det er igen en stor flot og velproduceret bog, der næsten
lidt i stil med vor egen Carsten Fromodst gennemgang af
f.eks. Roskilde Ring hiver alt materiale ind i bogen. Det
er også sket her, hvor man har valgt at give lidt
et udseende som en scrap bog, med udklip fra datidens aviser
og blade.
På den måde får man alle detaljer med
fra alle afviklede løb, som såmænd en
enkelt gang kom til Jyllandsringen i premiereåret
1975 - men også kendte baner i Tyskland og Belgien
som Zolder, Wunstorf mfl.
Så der er masser af materiale at dykke ned i og fed
læsning om de skæve karakterer der optrådte
i serien.
Klart anbefalelsesværdig læsning!
Bogen kan købes ved at kontakte Bengt-Åce på
mail: bengan@racefoto.se

Jyllandsringen fik en gæsteoptræden
af serien i 1975

Underholdning i højsædet
med brølende biler og lige så brølende
deltagere

F1kørere der optrådte
i 'Super Star'.