
En våd dag på "Jyden"
og Magnussen tager flaget for en heatsejr.
Wet wet wet var der engang et band der hed!
Det kunne nemt være det samme vi oplevede på
de to sidste racerweekender i 2021 for de danske baneklasser
TCR og Super GT. For det var dæleme vådt! Men
der var godt race og mesterskaberne var først i hus
for begge klasser da vi nåede Padborg.
De to løb i Mindeparken i Århus og CHGP havde
været ekstremt dyre for LM Racing med ødelagte
racere til følge. Det kostede mange penge at rette
op på, hvor sponsorere virkelig har været generøse,
så Jan Magnussens og Nicolai Sylvests racere kunne
blive klar til de to sidste løb i sæsonen på
Jyllandsringen og Padborg. Men det havde været dyrt
på pointkontoen, så Kasper H. Jensen kunne næsten
cruise mod mesterskabet uden at satse ret meget.
Heldigvis for teamejer Lars Mogensen holdt begge racere
sig på den sorte - omend drivende våde - del
af banen og var stort set dominerende i begge løb.
I Padborg var Jan Magnussen meget bevidst om at hente point
og formåede endda næsten at køre Nicolai
Sylvest af banen, der måtte tage nødbremsen
og køre igennem pitten. Det var medvirkende til at
Jan kunne tage 3. pladsen i slutstillingen! Always a racer

Det var som DTC i gamle dage. Elgaard
og Magnussen i infight på Jyllandsringen

To LM racere på vej i hver
sin retning på Padborg Park men Jan Magnussen peger
den rigtige vej

Fremragende tæt race på
Padborg park. Der blev ikke givet ved dørene

Tæt kamp i Padborg mellem Kasper
H (6) og M. Markussen (18)

Godt at se gode gamle Michael Carlsen
som vinder af Trophy klassen! PÅ billedet har Kim
Lund (th) sneget sig ind sammen med Kenn Bach (tv)

TCR mester Kasper H. Jensen omgivet
at Markussen (tv) og Magnussen (th)

1. heat overstået og mesterskabet
allerede hjemme for Kasper H. Jensen. No sweat!
TV2play eller plat?
TV2 har været så venlige at sende TCR løb
på deres kanaler - nok mest SportX - men alligevel.
Fint at TCR kommer på en landsdækkende kanal.
Efterfølgende kunne man følge op på
løbene ved at se på TV2play, der jo ikke er
en gratis platform må det lige understreges.
Men hvis man lige nu skulle få den vanvittige tanke
at gense nogle af løbene fra i år, så
leder man forgæves. De er allerede slettet! Rub og
stub. TV2 har været forespurgt om årsagen -
og der kommer noget mumlende omkring rettigheder. Det motorsport
man kan finde lige nu er noget Digital Porsche Carrera Cup
og 7 sæsoner af Zulu Djævleræs(!)
Man kan dog finde nogle 5 minutters highlights på
Facebook watch. Det er da noget men...
OK Oktan 100 Super GT Danmark afgørelsen
på Padborg Park

Det endte med mesterskabet til Ole Petersen
Hvor Kasper H. Jensens vej til mesterskabet var meget ligetil
i TCR, så var Ole Petersens vej noget mere besværlig
og han mødte mange benspænd undervejs på
Padborg Park finalen.
Ole Petersen var forhåndsfavorit inden finalen på
Padborg Park, men det var først efter sæsonens
næstsidste heat, at Ole Petersen var sikker på
en ny titel. Hans værste rival i titelkampen, Christian
Sørensen, Aarhus, havde sin bedste løbsweekend
i denne sæson og pressede den senere mester til det
sidste.
Ole Petersen havde maksimal succesballast i sin bil og
blev udfordret i specielt tidtagningerne, mens Christian
Sørensen her kørte en anden- og en tredjeplads
hjem. I søndagens fire løb sluttede Christian
Sørensen det første på andenpladsen
efter løbsvinderen Frederik Nymark, Hadsten, som
var urørlig, men selv om han derefter vandt dagens
tre resterende heats, var dette ikke tilstrækkeligt.
Og Ole Petersen kørte bestemt ikke taktisk på
Padborg Park. Han fik bl.a. tilkæmpet sig en andenplads
i et af de fire løb, men måtte i løbet
af søndagen også se sig idømt i alt
tre strafbaner for at have været for hård overfor
andre kørere i feltet.
Casper Pilgaard, Ryomgård, var også stærkt
kørende på Padborg Park, og tre top 3-resultater
var medvirkende til at sikre ham tredjepladsen i mesterskabet,
men gav ham også sammen med Christian Sørensen
teammesterskabet. At Casper Pilgaard kunne sikre sig bronzemedaljen,
hang også sammen med, at sæsonens store overraskelse,
Martin Henckel Mortensen, Hals, havde en resultatmæssigt
meget skuffende weekend. Nordjyden kunne dog sikre sig titlen
i Am-mesterskabet.
Oktan Super GT 2022.
I 2022 vil Super GT vende tilbage til formatet med en kører
pr. bil og tre heat pr. løbsweekend. Desuden ser
det ud til at flere biler vil komme på banen og flere
kørere vil vende tilbage til den Padborg Park baserede
serie.
Kalenderen for 2022
7.-8. maj..................Padborg
Park
28.-29. maj................Ring Djursland
25.-26. juni...............FDM Jyllandsringen
26.-28. august.............FDM Jyllandsringen
9.-10. september...........Padborg Park
15.-16. oktober............Padborg Park

Tæt race også i Super
GT

Ole Petersen (97) i fight med Casper
Røes

Ulrik Linnemann blev vist inspireret
af rallycross da han så jord!

Christian Sørensen, Ole Petersen og Christian Pilgaard
får noget med hjem til kaminhylden

Ole Petersens racerhat

Ole Petersen med festhat.

Ole Petersen med russerhat...