Hamilton
slår tilbage
Tæt duel om mesterskabet
Af Flemming Hansen / Martin Møller
Thomsen |
_resize.jpg)
Hamilton, Verstappen og Sainz på
podiet © Pirelli
Ruslands
Grand Prix: Sochi
FORMULA 1 VTB RUSSIAN GRAND PRIX 2021
Dramatisk løb endte med Hamilton sejr foran
Verstappen
Der var det hele. Overhalinger, tætte dueller, overraskende
føringer, langsomme pitstop, gode biler bagerst.
Og så havde den også et regnvejr på de
sidste omgange, og så blev alt vendt på hovedet
- eller rettere - alt blev normalt igen og Hamilton vandt
foran Verstappen.
Når nu man har set Lando Norris og Carlos Sainz duellere
om føringen. Når man har set Hamilton være
på kanten af midterfeltet, når man har set Verstappen
sidde fast i en midtersump. Så er det lidt ærgerlig
at det hele ender med en sejr til Hamilton foran Verstappen.
_resize.jpg)
Sainz leder feltet ©
Ferrari media
Det vejrgudernes skyld. De sendte regnen ind over banen.
Først kun på udvalgte dele, senere på
hele banen. Men regnen kom meget sent i løbet, og
uanset hvad man valgte at gøre, ville det være
et sats. Skiftede man til intermediates kunne man risikerer
at regnen stoppede og man mistede alle muligheder for en
god placering. Omvendt, hvis man valgte at køre videre
på slicks, risikerede man at regnen tog til og man
ikke ville kunne holde sin bil på banen.
Det var det, der skete for Lando Norris. Han satsede, teamet
var ikke insisterende nok, han blev ude, da Hamilton trak
i pit og fik intermediates på bilen. Og så kom
vandet for alvor - og fra at kunne liste forsigtig rundt
og have små udskridninger, mistede han kontrollen
helt og måtte alligevel i pit og endte på en
ganske skuffende 7. plads + et point for hurtigste omgang.
Om Hamilton skal det siges, at han efter en lidt svag start,
hvor han efterfølgende sad fast omkring 6. pladsen,
efter sit pitstop kørte sig selv på 2. pladsen
og stille og roligt hentede ind på Norris. Norris
sejr var, da regnen kom, ikke garanteret, og det pres Hamilton
lagde på ham, har muligvis fået ham til at træffe
den dybest set tåbelige beslutning om at køre
videre på slicks.

Den tunge del af feltet passeres
atter engang af en Mercedes ©
Mercedes AMG
For Verstappen var det en helt anden historie. Først
havde han kørt sig godt op i felt, fra den 20. plads
han var startet på. Men da han kom op i pointene,
gik fremskridtet lidt mere i stå. Han lå til
at tabe rigtigt mange point til Hamilton. Altså ind
til regnen kom. Verstappen satsede og når man ligger
på et-cifrede point og kæmper om VM, så
skal man satse. Verstappen fik intermediates på, på
det rigtige tidspunkt, og da andre ventede en omgang eller
to, kom han forbi alle dem, han ellers sad fast bag - og
fik på den måde sæsonens heldigste 2.
plads.
Sainz på 3. pladsen havde været med i front
i hele løbet, men var alligevel heldig med regnen.
Inden regnen kom var han blevet overhalet af en velkørende
Perez, og lå dermed udenfor podiepladserne.
Ricciardo kørte et godt løb og endte på
4. pladsen, mens Bottas havde kørt et elendigt løb
og blev nr. 5. Finnen var en af de første der skiftede
til intermediates, på et tidspunkt han lå langt
uden for pointene. Resten af dagen havde han været
langsom, og mens Leclerc og Verstappen var stormet igennem
den tunge del af feltet, hængte Bottas fast i bunden.
5. pladsen var resultatet af det rigtige sats, men nok mere
teamets end Bottas.
Alonso blev 6'er foran Norris. Alonso havde haft et godt
løb og på et tidspunkt så det ud som
om han kunne være med i kampen om podiet. Det kunne
han dog ikke, men han var en af dem, der tabte på
de sidste omgange - men ikke så meget som Norris.
Så tæt på sin første sejr, og så
alligevel så langt fra. Men mon ikke den unge englænder
lærte et par ting i dag.

Danny Ric havnede lige uden for podiet
i en stigende formkurve for ham © McLaren Media
Raikkonen på 8. pladsen var omvendt en af de store
vindere. Efter en anstændig indsats, blev han hjulpet
godt på vej mod slutningen af, at vælge rigtigt.
På 9. pladsen var Sergio Perez en af de af de store
tabere. Mexicaneren havde kørt et godt løb
og lå på 3. pladsen da kaos brød ud.
Det sidste point gik til Russell, der ellers var startet
3'er og længe holdt fast i den placering, men pitstoppet
sendte ham bagud og på regnkaos tabte han en enkelt
placering.
Undervejs var der også kiksede pitstop, drama på
første omgang og et sammenstød mellem to Aston
Martin racere, et team der også blev straffet af regnen.
Stor underholdningsværdi, selvom resultatet lyder
som et standard kedsommeligt løb. Men som det så
ofte før - når tilfældet for alvor spiller
ind, ender det med at de førende vinder alligevel!
Resultatet af løbet i Sochi
1 Lewis Hamilton....................................
MERCEDES
2 Max Verstappen.................................... RED
BULL RACING HONDA
3 Carlos Sainz...................................... FERRARI
4 Daniel Ricciardo.................................. MCLAREN
MERCEDES
5 Valtteri Bottas................................... MERCEDES
6 Fernando Alonso................................... ALPINE
RENAULT
7 Lando Norris...................................... MCLAREN
MERCEDES
8 Kimi Räikkönen....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
9 Sergio Perez...................................... RED
BULL RACING HONDA
10 George Russell................................... WILLIAMS
MERCEDES
11 Lance Stroll..................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
12 Sebastian Vettel................................. ASTON
MARTIN MERCEDES
13 Pierre Gasly..................................... ALPHATAURI
HONDA
14 Esteban Ocon..................................... ALPINE
RENAULT
15 Charles Leclerc.................................. FERRARI
16 Antonio Giovinazzi............................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
17 Yuki Tsunoda..................................... ALPHATAURI
HONDA
18 Nikita Mazepin................................... HAAS
FERRARI
19 Nicholas Latifi.................................. WILLIAMS
MERCEDES
NC Mick Schumacher.................................. HAAS
FERRARI

Hamilton fører an foran de
lejlighedsvis hvide Red Bull's © Mercedes AMG
Tyrkiets
Grand Prix: Istanbul Park
FORMULA 1 ROLEX TURKISH GRAND PRIX 2021
Vådt løb i Tyrkiet bød på
lejlighedsvis underholdning
Valtteri Bottas har i alle sine år hos Mercedes aldrig
virket til, at han over en sæson har kunnet udfordre
Hamilton. Men der har været dage, hvor finnen var
alle overlegne - og i dag var en af dem. Efter stor kørsel
kunne manden, der startede fra pole, vinde for første
gang 2021.
Hele løbet blev kørt på intermediates,
af alle kører på alle omgange. Undtagen én
enkelt omgang. Det var Sebastian Vettel, der ved sit første
pitstop satsede på slicks. Det holdt én omgang,
så var Aston Martin køreren tilbage i pit,
for at få intermediates på igen. Det kostede
en masse placeringer, men han var i forvejen ikke i en position,
hvor han havde meget at tabe, men respekt for forsøget
- og lidt ærgerligt at det ikke gav pote - midtvejs
kunne løbet godt have haft brug for det kaos der
kommer af, at hele feltet skal skifte fra en type dæk
til en anden.

Bundpropkamp mellem Haas og Williams
© Haas F1 media
Enkelte kørere prøvede at gennemføre
løbet uden at stoppe overhovedet, en mulighed, der
kun eksisterer når man bruger intermediates eller
regnvejrsdæk. Det virkede ikke! For Charles Leclerc
var det ellers i den strategi, muligheden for en sejr lå.
Men bagfra kom Bottas med nyere og hurtigere dæk.
Da finnen var kommet forbi, måtte monegaskeren ind
til dækskifte, fordi data, sagde, at dækkene
ikke ville kunne holde hjem. Den samme skæbne overgik
Lewis Hamilton, der ellers prøvede at insistere på,
at det kunne lade sig gøre. Men til sidst bøjede
han sig for teamet og trak i pit. Han prøvede at
sætte en angreb ind på Leclcerc, der kort for
inden var blevet overhalet af Sergio Perez, men det mislykkedes
og derefter var der ikke tid til at dækkene nåede
i optimal tilstand, fordi pitstoppet var kommet så
sent, og Hamilton måtte lade sig tabe til takke med
5. pladsen og otte point mindre end Verstappen.
_resize.jpg)
Gasly foran de to Mercedes ©
Red Bull Contentpool
Hollænderen kørte et modent løb. Før
løbet havde han sagt, at han ikke regnede med, at
de kunne matche Mercedes i dag. Så at få en
2. pladsen og otte point mere end den nærmeste rival
i kampen om VM, var nærmest det mest optimale de kunne
få ud af dagen. Den anden Red Bull, med Perez kom
på 3. pladsen. Undervejs havde mexicaneren ellers
virket lidt anonym. Lige indtil han blev indhentet af Hamilton,
da englænderen var på vej gennem feltet fra
sin startplacering som nr. 11. Hamilton satte en angreb
ind på vej rundt i svingene før start/mål,
men Perez slog igen og de to kom kørende side om
side ned ad langsiden inden Perez vandt gennem sving 1.
Senere var det, han satte et angreb ind på Leclerc
og dermed gjorde krav på en podieplads.
Mod slutningen af løbet var Hamilton endda ved at
komme under pres fra Pierre Gasly. Franskmanden havde en
god dag, altså bortset fra, at han fik fem sekunders
straf for at ramme Alonso på vej gennem sving 1, på
første omgang. Alonso blev lidt småsur, men
straffen virkede lidt streng. Til gengæld var der
en klar linje i straffene, for da Alonso kort efter kom
til at gøre det samme ved Schumacher, fik også
han fem sekunders straf.
Norris blev nr. 7 og efter to gode løb for McLaren
var det en mere normal dag i dag. Det her var ikke banen
for de orange biler! Sains blev nr. 8 og driver of the day.
Han startede på sidste række, sammen med Riccicardo.
Men mens australieren sad fast uden for pointene løbet
igennem kom spanieren godt op gennem feltet. Lance Stroll
tog mod slutningen 9. pladsen fra Ocon, der modsat Hamilton
og Leclerc faktisk lykkedes med at køre igennem på
det samme sæt dæk, men den hastighed han havde
mod slutningen understregede at idéen ikke var supergod.
Alle gennemførte løbet. Der var gode dueller,
der var en vis grad af uforudsigelighed. Alt i alt en god
underholdning.
_resize.jpg)
De to hvide Red Bull kørere
og undtagelsesvis Bottas som Mercedes repræsentant
© Pirelli
Resultatet af løbet i Tyrkiet
1 Valtteri Bottas...................................
MERCEDES
2 Max Verstappen.................................... RED
BULL RACING HONDA
3 Sergio Perez...................................... RED
BULL RACING HONDA
4 Charles Leclerc................................... FERRARI
5 Lewis Hamilton.................................... MERCEDES
6 Pierre Gasly...................................... ALPHATAURI
HONDA
7 Lando Norris...................................... MCLAREN
MERCEDES
8 Carlos Sainz...................................... FERRARI
9 Lance Stroll...................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
10 Esteban Ocon..................................... ALPINE
RENAULT
11 Antonio Giovinazzi............................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
12 Kimi Räikkönen...................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
13 Daniel Ricciardo................................. MCLAREN
MERCEDES
14 Yuki Tsunoda..................................... ALPHATAURI
HONDA
15 George Russell................................... WILLIAMS
MERCEDES
16 Fernando Alonso.................................. ALPINE
RENAULT
17 Nicholas Latifi.................................. WILLIAMS
MERCEDES
18 Sebastian Vettel................................. ASTON
MARTIN MERCEDES
19 Mick Schumacher.................................. HAAS
FERRARI
20 Nikita Mazepin................................... HAAS
FERRARI
_resize.jpg)
Red Bull kørere i blåt
igen og Hamilton tilbage på podiet © Mercedes
AMG
USA's
Grand Prix : Circuit of the Americas
FORMULA 1 ARAMCO UNITED STATES GRAND PRIX 2021
Ingen overraskelser i USA
Der var to mand i fokus i USA. VM kampen er på
sit højeste. Verstappen førte før weekenden,
og han fører nu efter weekenden - forspringet er
omkring fordoblet. USA var der hvor Hamilton skulle slå
tilbage - men det lykkedes ikke. USA 2021 var ikke et stort
racerløb, men måske et af de mest afgørende
i sæsonen.
_resize.jpg)
Løbet afgøres næsten
i første sving i Verstappens favør ©
Pirelli
Der var tre afgørende situationer i løbet.
Det første var da starten gik. Verstappen kom hurtigst
afsted, men Hamilton virkede til at hente ind på ham.
Verstappen trak mod venstre og forsøgte at presse
Hamilton, men Hamilton holdt på, og da de nåede
første sving pressede han tilbage og fik fordelen
på vej ud ad svinget. Hurtigt fik han opbygget et
forspring og lignede pludselig en gammel udgave af sig selv
- i front og med situationen under kontrol.
Så satte Verstappen sit første taktiske stød
ind. Selvom han var ved at hale ind på Hamilton, gik
han tidligt i pit. Det betød at han havde et par
stykker han skulle forbi, inden han var tilbage på
2. pladsen. Men det kom han, dels ved overhalinger, dels
ved at bilerne foran trak i pit. Da Hamilton trak i pit
havde han et forspring på omkring 13 sekunder, men
det er jo langt fra nok. Hamilton kom ud et stykke efter
Verstappen. Nu var hollænderen i front og virkede
til at kontrollere løbet. Dog ikke mere, at man forventede
en spændende afslutning.
_resize.jpg)
Red Bull lurer begge i baggrunden
© Pirelli
Det næste stød fra Verstappen virkede lidt
mere satset. Hamilton var kommet tæt på Verstappen,
der beklagede sig over sine bagdæk. Måske var
det derfor, måske var det bare hele tiden meningen,
men i pit kørte Verstappen, samtidig med at Hamilton
konstaterede, at hans dæk havde det fint. Verstappen
halede lidt ind på Hamilton, men ikke meget. Otte
omgange senere smuttede Hamilton i pit og igen måtte
han overlade føringen til Verstappen. Det spændende
var nu - kunne Hamilton nå at hente Verstappen - og
kunne han komme forbi?
Der var lige knapt 9 sekunder, da Hamilton forlod pitten
for sidste gang - og hans dæk var otte omgange friskere.
Han kørte og kørte og hentede og hentede.
Men da han nåede Verstappen var hans dæk slidte,
mens Verstappen havde kørt pænt på sine
- og dermed udlignet de otte omganges forskel i alder. Hamilton
nåede under sekundet, men ikke på et sted, hvor
det gav en DRS - og så var løbet afgjort. En
taktisk sejr til Verstappen.
Og ellers vil løbet husket for Alonso vs. Alfa Romeo.
Først blev spanieren angrebet af Raikkoen. Alonso
gjorde sig bred og Raikkonen måtte forlade banen,
men holdt foden på speederen og kom forbi Alpine køreren.
_resize.jpg)
Tsunoda i menneskehænder. En
lidt svingende sæson for den lille japaner ©
Red Bull Contentpool
Alonso blev sur og ville have pladsen tilbage, men stewards
vurderede, at der ikke var noget at komme efter. Dernæst
overhalede Alonso Giovinazzi ved at køre uden for
banen - og her måtte han så give pladsen tilbage
til Alfa Romeo køreren. Senere kom han forbi igen
og en ny batalje opstod - og dennegang var det Giovinazzi
der måtte afgive sin placering til Alonso. Senere
måtte spanieren udgå med tekniske problemer.
Der var også andre kørere i løbet.
Perez fik en fin 3. plads efter en rigtig god weekend. Leclerc
blev nr. 4 foran Ricciardo og Bottas. Finnen fik kørte
sig fornuftigt frem, uden dog rigtigt at imponere.
Sainz blev nr. 7 og Norris nr. 8. Altså to gange
sejr til Ferrari i den interne Ferrari/McLaren kamp om 3.
pladsen i VM for konstruktører. Tsunoda, der også
havde en god weekend blev belønnet med en 9. plads
og Vettel fik det sidste point, da Raikkoen snurrede rundt
og sendte sig selv på geologisk ekskursion i gruset
VM er ikke afgjort, men ender det hos Verstappen, var løbet
i Texas et af de vigtigste.
Resultatet af løbet i USA
1 Max Verstappen....................................
RED BULL RACING HONDA
2 Lewis Hamilton.................................... MERCEDES
3 Sergio Perez...................................... RED
BULL RACING HONDA
4 Charles Leclerc................................... FERRARI
5 Daniel Ricciardo.................................. MCLAREN
MERCEDES
6 Valtteri Bottas................................... MERCEDES
7 Carlos Sainz...................................... FERRARI
8 Lando Norris...................................... MCLAREN
MERCEDES
9 Yuki Tsunoda ..................................... ALPHATAURI
HONDA
10 Sebastian Vettel................................. ASTON
MARTIN MERCEDES
11 Antonio Giovinazzi............................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
12 Lance Stroll..................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
13 Kimi Räikkönen...................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
14 George Russell................................... WILLIAMS
MERCEDES
15 Nicholas Latifi.................................. WILLIAMS
MERCEDES
16 Mick Schumacher.................................. HAAS
FERRARI
17 Nikita Mazepin................................... HAAS
FERRARI
NC Fernando Alonso.................................. ALPINE
RENAULT
NC Esteban Ocon..................................... ALPINE
RENAULT
NC Pierre Gasly..................................... ALPHATAURI
HONDA
_resize.jpg)
Ingen tvivl om opbakningen i Maxico
© Red Bull Contentpool
Mexicos
Prix: Autodromo Hermanos Rodriguez
FORMULA 1 GRAN PREMIO DE LA CIUDAD DE MEXICO 2021
Løbet afgjort i første sving
Verstappen vandt, Bottas tabte. Stemningen var
stor, sådan som den er i Mexico - altså på
et niveau hvor det faktisk kan fornemmes her, halvvejs rundt
om Jorden. Men ellers var løbet sådan helt
ærligt, kun momentvis spændende.
_resize.jpg)
Altid kaos i første sving
i Mexico © Alfa Romeo Racing
Hos Red Bull havde man set sig sur på Tsunoda, fordi
han var kommet i vejen for deres kørere i de sidste
sekunder af kvalifikationen. Sådan i fjernsynet så
det nu mere ud som Perez bare fulgte efter Tsunoda da han
forlod banen, i stedet for at følge banen. De gule
flag betød at Verstappen løftede foden fra
speederen ganske kortvarigt, men nok til, at han ikke kunne
komme i nærheden af pole.
De to Red Bull racere startede derfor som nr. 3 og 4, mens
Mercedes racerne holdt på forreste startrække,
med Bottas på pole. Det var udgangspunktet for løbet.
Bottas kom bedst fra start - i al fald på de første
100 meter, og så blev han presset. På den ene
side af Hamilton og på den anden side af Verstappen,
der vel lavede årets bedste start. Han kunne simpelthen
bremse senere, så da de to Mercedes biler bremsede
fortsatte Verstappen og væk var han. Bottas bremsede
lidt ekstra for at give plads til Hamilton og blev så
ramt af Ricciardo, der allerede inden havde blokeret et
hjul. Bottas snurrede rundt - og begge måtte i pit.
Bottas eftermiddag blev senere endnu værre, da han
også havnede i et elendigt pitstop. Til sidst fik
han et ekstra pitstop for at trække hurtigste omgang
fra Verstappen. Det lykkedes på sidste omgang. Bottas
selv fik ikke glæde af det, da han allerede inden
det sidste pitstop, var langt uden for pointene.
_resize.jpg)
Hamilton og Verstappen atter engang
i clinch © Red Bull Contentpool
Med Verstappen i spidsen, Hamilton på 2. pladsen
og Perez som 3'er var løbet afgjort der på
1. omgang. Lidt taktik her og der bragte mod slutningen
af løbet Perez i angrebsafstand til Hamilton, men
det blev aldrig til andet end et par markeringer.
Udover Bottas/Ricciardo var der et andet uheld på
første omgang, der sendte Schumacher og Tsunoda ud
af løbet og udløste en SC. Ocon havnede i
en sandwich mellem de to, men overlevede selv.
Pierre Gasly kørte et anonymt men fremragende løb
og vekslede sin gode startplacering til en fornem 4. plads.
På 5. og 6. pladsen kom Ferrari, med Leclerc forrest.
Han blev ellers beordret til at lade Sainz komme forbi,
for at se om han kunne indhente Gasly, men det kunne han
ikke og måtte overlade 5. pladsen til Leclerc.
Vettel havde en fornuftig dag og sluttede på 7. pladsen,
foran sin gamle holdkammerat Kimi Räikkönen. Den
aldrende finne havde en rigtig god dag i sin Alfa Romeo.
Alonso blev nr. 9, mens Lando Norris tog det enlige point
som trøstepræmie på, hvad der var en
dårlig dag for McLaren.
I VM kampen er Verstappen nu 19 point foran Hamilton. Det
lyder af mere, end det i virkeligheden er. Næste løb
er i Brasilien om en uge. Vi venter i spænding
_resize.jpg)
Det altid imponerende podie i Mexico
på inderkredsen © Red Bull Contentpool
Løbsresultat fra Mexico
1 Max Verstappen....................................
RED BULL RACING HONDA
2 Lewis Hamilton.................................... MERCEDES
3 Sergio Perez...................................... RED
BULL RACING HONDA
4 Pierre Gasly...................................... ALPHATAURI
HONDA
5 Charles Leclerc................................... FERRARI
6 Carlos Sainz ..................................... FERRARI
7 Sebastian Vettel.................................. ASTON
MARTIN MERCEDES
8 Kimi Räikkönen....................................
ALFA ROMEO RACING FERRARI
9 Fernando Alonso................................... ALPINE
RENAULT
10 Lando Norris..................................... MCLAREN
MERCEDES
11 Antonio Giovinazzi............................... ALFA
ROMEO RACING FERRARI
12 Daniel Ricciardo................................. MCLAREN
MERCEDES
13 Esteban Ocon..................................... ALPINE
RENAULT
14 Lance Stroll..................................... ASTON
MARTIN MERCEDES
15 Valtteri Bottas.................................. MERCEDES
16 George Russell................................... WILLIAMS
MERCEDES
17 Nicholas Latifi.................................. WILLIAMS
MERCEDES
18 Nikita Mazepin................................... HAAS
FERRARI
NC Mick Schumacher.................................. HAAS
FERRARI
NC Yuki Tsunoda..................................... ALPHATAURI
HONDA