Hamilton i 2018?
Ikke det 5. VM til Hamilton i 2018 - vel?

Af Flemming Hansen


VM vinder for 4. gang i 2017. © AMG Mercedes

Mercedes i 2018 - stadig dominans?

Det har jo været AMG Mercedes, der på helt uimodståelig vis har domineret Formel 1 siden starten på den nye æra med superkomplekse Hybrid motorer med turbo. Med rygter om at de er ved at krydse den magiske 1000 hk grænse vil det være naivt at tro, at Mercedes ikke vil være særdeles konkurrencedygtige i 2018. Nu har Lewis Hamilton teamet for sig selv. Bottas har affundet sig med 2. kører pladsen og skal nok tage sig gevaldiogt sammen, hvis han ikke pludselig kommer i fokus i kørerkarussellen i løbet af 2018?

Det ville være særdeles underligt hvis ikke Mercedes AMG skulle være helt på toppen i 2018. Men det ville være utroligt dejligt, hvis et - eller måske endda hele to - teams kunne melde sig ind i kampen om toppen...


Kimi Raikkonen har fået sat stolen for døren i 2018. Kør hurtigere! © Red Bull Contentpool

Ferrari: Noget tyder på at Sebastian Vettel ikke på samme måde som Niki Lauda og Michael Schumacher har formået at holde det Italienske 'kasino' for døren og forme teamet om sig selv. Svingdørene har været i sving i mange departementer og den frygtede Marchionne tales ikke imod af mange - ret længe - før de er ude. Marchionne truer også med at forlade formel 1 og tage andre teams med sig.

Det er trusler der er hørt mange gange før, så det skal man nok ikke tage som andet end sabelraslen. Men al den uro kan fjerne fokus fra at lave en VM vinder i 2018. Alt andet lige vil det være en fiasko der er til at måle på Richter skalaen, hvis ikke Ferrari formår at vinde enten kører eller team VM i 2018. Indikationen kan komme i de tre første løb. Fører Ferrari ikke så forvent 'eksplosioner' i Maranello!

Vettel skal nok vinde på sine gode dage. Man må håbe der kommer flere. Som Finne nr. 2 - Kimi - skal han som Bottas også tage sig sammen. Det er nok overvejende sandsynligt at 2. sæde i Ferrari vil være ledigt i 2019.

Potentielt sigter Ferrari mod 1. pladsen. Alt andet vil være en fiasko.


Det er vist ikke nødvendigt at bede Max om at køre hurtigere? © Red Bull Contentpool

Red Bull: Efter en utilfredsstillende start på turbo æraen og en næsten skilsmisse med Renault i 2016, blev 2017 bedre. Nogle gange. Men langt fra dominansen i 2010 til 2013 med Vettel. Max Verstappen var udsat for mange 'udsættere' og Ricciardo kunne ikke rigtig stå distancen og få styr på 2017 modellen. Det kostede i teamregnskabet, hvor Red Bull gik fra en 2. til en 3. plads. Slået ef Ferrari på vej op.

På kørersiden fortsætter teamet uændret. Max har sat Ricciardo under pres og er nok den kører, der mest sandsynligt står først i køen til et Ferrari sæde.


McLaren må finde tilbage til de gode placeringer - ellers kan svingdøren hurtigt gå igang i Woking. © McLaren Media

McLaren: Nu med Renault motor - men uden titel sponsor! Siden Vodafone forlod McLaren har de ikke haft en titelsponsor. Det er snart mange år siden. Men det er også mange år siden at en McLaren sidst har været i den skarpe ende. Kan de komme det med en Renault motor? De skal kæmpe om pladsen med Red Bull, der som regel skaber gode chassiser. Kan Mclaren gøre det bedre og kan de køre fra Renault teamet?

Potentielt må McLaren sigte efter top 5 på team tabellen. Efter 3 år helt i bund skal bøtten vendes.


Jolyon Palmer i af sine sidste optrædener for Renault. © Renault Sport F1

Renault: Hvis ikke ledelsesgangen hos Renault skal blive utålmodige, så er det nok i 2018 at teamet for alvor skal markere sig i top 10. Faktisk skal de nok gå så meget frem at de kan true Red Bull og ikke mindst McLaren som er Renault kundeteams.

Hulkenberg der i den grad mosede Jolyon Palmer ud af teamet er nu oppe mod Carlos Sainz Jr. Teamet MÅ gå efter at komme i top 5 i team mesterskabet - eller i det mindste hold fast i 6. pladsen. De kan måske overhale Williams der alt andet lige er på vej ned igennem feltet?


Lance Stroll blev et pointdyrt bekendtskab for Williams. © Honda Racing F1

Williams: Teamet viste fart af og til i løbet af 2017, men virkede på en måde lige så 'blævrende' som Haas teamet. For få år siden var Williams nr. 3 i teammesterskabet og har de seneste par år klaret en 5. plads. Også i år men med meget færre point end i 2016. Det kostede at have Lance Stroll istedet for Bottas. Lance Stroll fortsætter i 2018. Men hvem han skal have som teamkammerat er ståadig åbent. De fleste håber nok på Kubica, men det ser ud til at Sergej Sirotkin har et budget. 2 delvist uprøvede kørere i Williams. Det kan blive et vanskeligt år for det hæderkronede team?


Kevin Magnussen i Haas - også i 2018. © Haas F1 media

Haas: Teamets 2. sæson bød på op og nedture. Romain og Kevin er tæt matchede som kørere. Der skal styr på kvalifikationerne. Så 'enkelt' er det. Med en Ferrari motor af 2017 variant var det til tider pinligt at de kunne blive sat bagud af de potentielt svagere Saubere med 2016 motorer. Kevin har udtalt at de ikke helt har styr på dækkene og hvordan de udvikler sig. Det må der så arbejdes på.

Det er stadig Kevin og Romain i teamet i 2018. Det må nok forventes at mindst en af kørerne bliver udskiftet for 2019, så det kan (igen) blive et neglebidende år for Kevin? Anbefalingen til Kevin må være at få styr på kvalifikationen og slå Romain hver gang. Ikke mindst for primært at hive fast i Haas sædet. Sekundært for at gøre sig til forhold til andre teams. Hvilket team det så kunne være er spørgsmålet. De eneste åbenlyse sæder kunne ligge hos Williams eller Force India i 2019? Hvorfor det? McLaren og Renault er fortid. Redbull og Toro Rosso passer ikke til Kevin da han ikke er på Red Bull løncheck. Ferrari og Mercedes tror vi bare ikke på kan være interesseret i Kevin på nuværende tidspunkt?


Ikke særligt macho at køre i lyserødt - men de er ikke nemme at overse!. © Sahara Force India

Sahara Force India: Teamet der år efter år slår fra sig i midterfeltet. For andet år i træk en 4. plads med endda flere point i 2017 end i 2016. Der er dog langt op til top 3. Det er et powerpar af rang de har som kørere i Esteban Ocon og Sergio Perez. I og med at de er i toppen af meidterfeltet - men hægtet af top 3 - har der været en del fysiske sammenstød mellem de to kørere med hvert deres sydlandske temperament. Baku og Spa dukker lige op i erindringen. Det er kørsel der potentielt har kostet point. Men dog ikke så mange at de har kunnet true top 3. Traditionelt bygger de gode og hurtige biler i teamet og med Mercedes motorer kan resten af midterfeltet have svært ved at følge dem. Hvis balladen om teamejer Vijay Mallaya ellers ikke får indflydelse på performance, så må bedste bud være på at teamet får styr på de to kamphaner og cementerer 4. pladsen i hakkeordenen.

Sauber: Har haft en sæson båret præg af overlevelse. Men i 2018 bliver de en slags pendant til Toro Rosso - som en slags Ferrari B-team - dog med Alfa Romeo logoer. Tag dog ikke fejl. Det er stadig Ferrari motorer der ligger i bagenden og denne gang ikke 1 år gamle - men samme specifikation som hoved teamet. Et faktum der for alvor sætter Haas under pres, hvilket Günther Steiner også har indset. At Haas risikerer at ryge helt til bunds i feltet.

Charles Leclerc bliver ny kører i teamet og Marcus Ericsson tager endnu et år her.

Toro Rosso: Haas kan så håbe på at Toro Rosso - nu med Honda motorer - lider samme skæbne som McLaren de forløbende 3 år? Sportsvognskører og Le Mans vinder Brendon Hartley samt Pierre Gasly danner det helt nye team i 2018. Carlos Sainz er nu hos Renault og Kvyat er meget ude af F1.

Ja det skal blive en spændende sæson i 2018, der starter med test i februar / marts og sæsonen starter for alvor i Melbourne den 25. marts tidlig morgen dansk tid. Det hele vises på TV3+ atter engang.

 

Flemming Hansen
Ye olde editor