En
tur i co-driversædet
Ewert besøger Rallysportens dag
Af Michael Ewert – Billeder af Michael Ewert |
.jpg)
Flemming Hansen skrev for to numre siden i F1journal.com
omkring det at være tilskuer til et rallyløb.
Det lød ret interessant i mine øjne, så
da jeg fik chancen for at deltage i Rallysportens Dag, så
var det bare at takke ja.
Det var nu ikke fordi jeg vidste, hvad jeg gik ind til,
da jeg kørte min lille bil op af den lange allé,
der leder op til Ledreborg Slot, der dannede baggrund til
Rallysportens Dag. Faktisk troede jeg, at jeg var kørt
forkert, da jeg rullede vinduet ned i bilen, og kunne høre
et par højpotente biler tæt på. Så
var det bare at følge lyden, køre 500 meter
og så finde en parkeringsplads.
Jeg kom så tidligt, at man stadig var i gang med
at klargøre startområdet, så jeg brugte
tiden på at kigge på de forskellige biler og
kørere. Der var en hyggelig stemning, og man kunne
godt mærke, at der ikke var point, men muligheden
for at give gode oplevelser på spil.
.jpg)
Tim Hansen får klargjort sin
Volvo 240
.jpg)
Team Lysens to Suzuki Swift Maxi
1600
.jpg)
Den hårdtpumpede Honda Civic
Type R, der køres i Europa af Martin Knudsen
Klokken 9.30 stod jeg foran Ledreborg Slot sammen med Allan
Rud Haslund fra Bil Magasinet Formel 1. Her var alle biler
linet up inden den officielle præsentation af kørere
i det nærliggende ’Fasaneriet’. Primus
motor bag Rallysportens Dag er Michael Eisenberg, der er
tidligere danmarksmester i rally. Michael står bag
kommunikationsvirksomheden Intercom, og belært af
to tidligere succesfulde arrangementer, står han bag
denne rallypromotiondag.
Det sker for at bringe fokus på den mere oversete
motorsport i Danmark, rally, i forhold til den danske banesport
med flagskibet DTC i front. Journalister og fotografer bliver
inviteret med på passagersædet, hvor de får
en oplevelse, som man ellers ikke har mulighed for.
.jpg)
Den hurtige og vellydende Porsche
911 GT Cup-racer kom ikke ud og køre særlig
meget.
.jpg)
Linet op foran Ledreborg Slot
.jpg)
Man havde designet en kort ’Special Stage’,
og man havde fået lukket strækningen af sådan
nogenlunde. For desværre kunne man ikke lukke arealet
af fuldstændigt, så der kom noget ventetid,
når der lige var en bus, en lastbil eller et par biler,
der skulle benytte vejene.
Min første tur
Selve arrangementet startede officielt med, at Venstres
trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, fik den
første tur. Den fik han af 20-årige Kenneth
Madsen, og det gjorde indtryk på politikeren. Han
sagde bagefter ved et lille intermistisk pressemøde:
” Kenneth Madsen er det bedste bevis på, at
unge mennesker med benzin i blodet sagtens kan køre
sikkert bil. Mange uforklarlige trafikdrab med unge eller
vanvidskørsler ville kunne undgås, hvis flere
unge bilister havde blot en brøkdel af den køretræning
og selvindsigt, som Kenneth Madsen besidder."
Her efter var det bare at finde en bil og kører,
og dem var der 15 forskellige af, for at få en tur.
Min første tur fik Michael Pedersen lov til at stå
for. Han kørte en Mitsubishi Lancer Evolution IX,
og sådan en har jeg kørt meget, da jeg kørte
Gran Turismo 4.
.jpg)
Kenneth Madsen åbnede ballet
med en speciel tur til Venstres trafikordfører, Kristian
Pihl Lorentzen
.jpg)
Tim Svanholt giver sin forhjultrukne
VW Golf GTI gas
.jpg)
Svinget der leder op til målstregen.
De tre pelsede tilskuere fik et chok første gang
en rallybil blev sendt afsted.
Det var noget af en oplevelse.
Michael prøvede med det samme at dæmpe mine
forventninger ved at fortælle, at dækkene var
kolde, og motorprogrammet sat på soft, men det mærkede
jeg ikke, da de fire store dæk tog fat i asfalten.
En lille tøndechikane blev passeret, og så
blev speederen trådt i bund. Min krop blev presset
tilbage i det skålformede sæde, imens missilet
nærmede sig det første sving et godt stykke
over 100 km/t. Et kort dap på bremsen, og igennem
første sving.
Her efter gik det i voldsomt tempo igennem de mange sving,
inden vi nåede banens midtpunkt, hvor vi lige skulle
en tur på jord. Her blev der lige trukket i håndbremsen
inden det gik retur og omvendt op igennem svingene. Og det
var den direkte vej gennem svingene, så ikke noget
med at holde bilen de 20 cm inde på asfalten, når
man kunne tage rabatten til hjælp.
.jpg)
Michael Pedersens Evo IX
.jpg)
Ib Kragh i en Fiat Abarth Grande
Punto S2000
.jpg)
Smilet siger vel det hele
Med 130+ km/t gik det op til den tøndechikane,
der skulle bremse bilerne ned inden det afsluttende 90 graders
venstresving, der ledte op af bakken til pitområdet.
En sidste voldsom acceleration inden Michael trådte
bremsen i bund, og kørte ind i pitområdet.
Dagens første adrenalinsus var overstået, men
det skulle blive bedre.
Inde i pitområdet holdt Per. G. Hansen klar til en
tur i den historiske rallybildeltager, Porsche 911 RS, med
manuel gearkasse og gammel håndbremse. Bilen var så
autentisk som den kunne, komplet i Rothmans-bemaling.
Oppe i startområdet var der dog lidt ventetid. Et
par civile biler skulle ind på det aflukkede areal,
og det var derfor ikke muligt at holde prøverne igang.
I stedet fik vi en sludder om løst og fast, mens
jeg beundrede den Porsche 911 GT3 Cup-racer, der holdt lige
foran mig. På bagvingen stod der Back in business,
men desværre blev den taget Out of business inden
jeg kunne få en tur.
.jpg)
Per G. Hansens 911 RS
.jpg)
Der skæres hjørner,
der hvor man kan
.jpg)
Pers 911 køres helt ud til
rabatten
Imellem fotoseancerne blev det tid til en tur i den mest
hverdagsagtige bil jeg kunne finde. En Renault Clio II,
kørt af 1600 Challenge-vinderen Torben Sørensen,
og selv om den manglede lidt power i forhold til de store
biler, så var det en oplevelse at prøve den
lille overfor de store.
Kort inden arrangementet lukkede ned var der lige tid
til en sidste tur. Unge Martin Knudsen havde lige tid til
en sidste tur i sin Honda Civic Type R, og det gjorde han
så eftertrykkeligt, at det gav problemer med min krop,
da jeg selv kørte hjem.
.jpg)
Torben Sørensens Renault
Clio II
.jpg)
Min sindsyge tur i en Honda Civic
Type R
.jpg)
Martin Knudsen, jetjagerpilot, og
jeg
For der var så meget power i den bil, at adrenalinen
stadig pumpede lang tid efter køreturen var slut.
I Hondaen sad der et digitalspeedometer i co-driverens side,
så det var med spænding jeg fulgte farten igennem
prøven. Første sving blev taget med 108 km/t,
og vi klokkede 144 km/t da vi kørte op ad den afsluttende
langside.
Desværre blev det sidste tur, og det var en noget
speciel oplevelse at køre sin egen lille bil hjem
efter arrangementet. Kroppen skreg på adrenalin, og
lysten til at gøre de professionelle kørere
kunsten efter gjorde, at det krævede en disciplin
ud over det sædvanlige at køre ordentligt og
sikkert hjem.
.jpg)
Simon Larsens lille Suzuki Swift1.6
.jpg)
Lars Bækkelunds Fiat 128 SL,
sluttede på plads 6 i Rally Monte Carlo Historique
.jpg)
Den pumpede Ford Focus RS. Igen
siger smilet vist det hele.
Min bil er dog ikke en rallybil, og selv om den var lidt
i familie med Renault Clio II-rallybilen, så kan hverken
bil eller mit talent leve op til den langsomste af de biler
og kørere, der var til stede. Måske det var
en god ide at tage et par køretekniske kurser på
lukket bane for at få styret lidt af lysten til at
give den gas, og så samtidig lære bilen lidt
bedre at kende.
Rallysporten i Danmark er en ganske åben sport. Her
er det muligt at gå en tur i depotet, snakke med en
kører, finde sig et godt sted at stå, og du
slipper for at skulle fremvise billetter hele tiden, og
du bruger ikke en halv månedsløn på en
tribunebillet.
.jpg)
Karl Åge Jensens Peugeot 207
S2000
.jpg)
Utroligt nok ramte ingen af bilerne
de to tønder i chikanen
.jpg)
Tim Svanholts Ferrari/Volvo 240
Der er en del frihed i rally, men som Flemming skrev i
sin artikel, så er der nogle steder man bør
undgå og respektere. Åbenheden gør dog,
at kørerne kommer tættere på fans og
tilskuere, og det er en af grundene til, at Kimi Räikkönen
endnu ikke har fortrudt hans skifte til Citroen i WRC-mesterskabet.
For det er ikke lige så poleret som Bernie Ecclestones
guldkalv.
Jeg vil gerne takke Michael Eisenberg fra Intercom for
invitationen, og jeg modtager gerne en ny til næste
år.