Har du penge kan du få
Har du ingen må du...

af Flemming Hansen

Nu er jeg jo sådan lidt motorsport skriveriernes svar på Peter Ålbæk. Jeg har snart set det samme i mange forskellige indpakninger og kan godt blive lidt negativ når noget præsenteres, som det største siden brød i skiver, og det så efterfølgende viser sig, at det hele ikke er meget mere værd end en fis i en hornlygte. Derfor er det ekstra positivt, at kunne sige, at jeg også kan begejstres! Jo, det er skam rigtigt! Jeg kan for eksempel begejstres over de to nye baner på årets formel 1 kalender. Valencia og Singapore. Det kan godt være, at løbet i Valencia ikke lige var noget, at skrive hjem om. Men hverken i Valencia eller i Singapore var der dæleme sparet på noget. Hvis det ikke var fordi man vidste bedre ville man da umiddelbart sige, at det der da ikke er andet end permanente faciliteter! I den forbindelse var Singapore den mest ægte ’gadebane’ af de to, da den brugte omkring 85% ’vej’, mens der i Valencia kun blev brugt 15 % ’vej’. Det kunne man også se på bilerne i Singapore som var præget af bumpene på banen,  selv om den fik enhver enhver gade i København til at ligne en pukkelpist!

Bemærk også de enorme udenomsfaciliteter. Pitkompleks ikke mindst samt paddocken, der ikke manglede noget – hvilket pressekorpset med usvigelig stor sikkerhed hurtigt ville bringe videre, hvis der var bare den mindste mangel! Nej der manglede ikke noget nogen steder og ikke mindst i Singapore virkede det som om, at det virkelig var en komplet pakke og ikke en pakke der skulle lappes med 'plaster' rundt omkring for at sikre alles tilfredsstillelse. Det var i den forbindelse så heller ikke til løbets ulempe, at det rent faktisk blev rigtigt spændende på trods af, at man godt kunne frygte inden starten, at sandsynligheden for overhalinger var til at overse.


Sikken baggrund! At udskifte med ungdomshuset... arrhh nej...

Jeg har ikke hørt, hvad der er ofret af midler på disse fantastiske anlæg, men lad det være sagt med det samme – det har ikke været billigt! Med det sagt så må det vel også konstateres, at enhver tanke om den slags i Danmark eller nærmeste omegn kan arkiveres det samme sted som Pia Allerslevs tanker om OL i København. I skraldebøtten. Økonomien bag OL er  så astronomisk at selv tanker om ’reducerede’ lege stadigvæk er i en sådan prisklasse at Danmark slet ikke kan være med – og hvor mange stadions er det lige vi har, der kan tage publikum i internationale mængder og hvor mange har vi egentlig brug for til daglig? I OL sammenligning er et F1 løb nærmest at betragte som 'ugens tilbud' i Netto – men der skal nok stadig lægges 1 milliard eller mere til sådan en sag og de penge hænger ikke på træerne – og slet ikke i øjeblikket med den om sig gribende  finanskrise… nå – der kom ’Peter Ålbæk’ minsandten op igen!


Kridsen kradser.

Ja ikke i formel 1 der som sædvanlig - fristes man til at sige - lever i sin egen isolerede osteklokke, hvor finanserne ikke ligefrem mangler. Det er jo egentlig utroligt så meget man kan tjene på, at lave en læskedrik (Red Bull) frem for at lave ejendomsinvesteringer i en bobleøkonomi, der ikke har set sin lige i de sidste rigtigt mange år. På et eller andet tidspunkt måtte pilen jo pege nedad og det gør den for alvor nu, hvor mange mere eller mindre fantasirige firmaer og projekter vælter som reklameskilte i en efterårs storm. Nu lader det heldigvis til at Essex ikke er af samme støbning som et skræmmende bytte ejendomme projekt, hvor en række fortrinsvis unge mænd med hang til dyre biler og dyre vaner fik opbygget formuer i papirpenge. Det gik godt så længe priserne gik opefter... Nu krakker de en efter en.


Casper Elgaard kigger efter et sæde. ©Flemming Hansen F1journal

Essex virker på papiret som et seriøst selskab, men må trække sig fra motorsport med udgangen af året. Ikke med udgangspunkt i den igangværende finansielle krise, men derimod, 'at man havde opnået alle de sportslige ambitioner'... Ja ok, det tror vi så på. Det efterlader så Casper Elgaard i en ærgelig situation. John Nielsen har jo nok nået en motorsports pensionsalder - men reelt set kunne der sagtens være mange gode år i Casper endnu. Vi får se hvad fremtiden bringer for ham.


Paul Newman RIP

Forleden kom meddelelsen om at Paul Newman var død i en alder af 83 år som følge af en lang kamp mod lungekræften. Nu er det jo ikke lige normalt at en filmskuespiller fortjener omtale på et motorsportssite - men i dette tilfælde er der god grund til fravige dette princip. Paul Newman var jo en stor motorsportsfan og ikke bare fan men også en aktiv udøver i sine yngre dage og som en af pengemændene bag Newman-Haas Racing (Senere Newman Haas Lanigan)


Hele teamet på Le Mans i 1979. Fra v. Rolf Stommelen -babe - Dick Barbour - babe - Paul Newman. © Motorsport.com


Det var under optagelse filmen 'Vinderen' fra 1968 at Newman fik tændt interessen for racing. For at kunne udfylde rolle skulle han på racerskole og det fandt han ud af at han rigtigt godt kunne lide. Så godt at han i 1976 blev national mester i en amatør SCCA kategori. Men i offentlighedens lys kom han for alvor i 1979, da han stod på startstregen til 24 timers Le Mans sammen med Dick Barbour og Rolf Stommelen i en rød Porsche 935. Meget passende for det glamourøse ved at være sponsoreret af 'Hawaiian Tropic', der er en sponsor, der den dag i dag kan ses i - æhæm - 'aktivitet' ved Le Mans.


Den røde Porsche 935 med antageligvis Rolf Stommelen (hvid kørerdragt) bag rattet. ©endurancesportscar.com

At det ikke bare var 'for at være med' på Le Mans vises ved at teamet blev nr. 2. Vinderen det år blev Klaus Ludwig og de to Whittington brødre Don og Bill, der senere dog viste sig at have erhvervet sig deres formue på måder der var strafbare... Det var noget med afpresning og marihuana - men lad nu det ligge!

Kimen til det langvarige samarbejde med Carl Haas blev lagt i 1982/1983 da de begge efter Can Am seriens sammenbrufd kiggede på Indycar serien for at slå pjalterne sammen om et team. Det blev et af de mest succesrige teams i serien gennem årene i tæt kamp mod tropperne fra Roger Penskes team. Det blev til mesterskab i 1984 med Mario Andretti, i 1991 med Michael Andretti og det helt store scoop fik teamet da de i 1993 fik lokket Nigel Mansell over til staterne med så stor succes at han vandt mesterskabet. I 2002 vandt Cristiano da Matta mesterskabet. Men efter det var det, at CART /CCWS gik mere eller mindre i opløsning så Sebastien Boursdais nærmest fik frit løb til at tage de resterende titler i 2004, 2005, 2006 og 2007. I 2008 blev teamet jo nærmest tvunget over i IRL da CCWS gik konkurs. Hvad Paul Newmans død vil betyde for teamet er for nuværende uklart.


Jan Magnussen og Corvette nr. 3 i Petit Le Mans © Christina Bergdahl

Breaking news - som det hedder!

Jan Magnussen vandt natten til søndag ALMS serien i GT1 klassen. Det skete på Road Atlanta under Petit Le Mans, hvor han vandt med 6 omgange foran Corvette nr. 4 med de to Ollier - Gavin og Beretta samt Max Papis. Jan kørte bilen sammen med Ron Fellows og Johnny O'Connel. Et mesterskab er naturligvis et mesterskab uanset, at der i praksis kun var mulighed for at blive nr. 2 i samme mesterskab idet den eneste anden konkurrent var den anden Corvette. GT1 klassen må siges at være en færdig klasse. I 2009 vil Corvette kun deltage i løb der kan kategoriseres som 'motorsportens blå bånd' - dvs. Sebring 12 timers, Long Beach og Le Mans. Derefter vil GM skifte til GT2 klassen, hvor konkurrencen er meget større.

Sejren ved Petit Le Mans er Jan Magnussens 22. sejr i den Amerikanske Le Mans Serie og han er den eneste, der har vundet et løb hvert eneste år siden serien startede i 1999. Til trods for de mange sejre, har Jan Magnussen ikke tidligere vundet en titel i ALMS. De første fire år kørte han for Panoz, men den amerikanske ”batmobil” kunne kun ved få lejligheder drille de sejrsvante Audier og siden blev det ikke til hele sæsoner, men udvalgte løb for Riley & Scott, Ferrari og siden Corvette. Først i 2007 var Jan Magnussen tilbage i en hel sæson, da han blev fast mand hos Corvette og i år kunne han så endelig køre titlen hjem i overbevisende stil. Jan Magnussen er tre gange blevet kåret til mest populære kører i ALMS og sammenholdt med Corvettes popularitet i USA er det ganske givet en populær kombination, der i år har sikret sig titlen.


Petit Le Mans podie. Fra venstre: Chefmekaniker? Ron Fellows, Johnny O'Connel og Jan himself © Christina Bergdahl

”Det er helt vildt, det her. At vinde et amerikansk mesterskab for den amerikanske sportsvogn over dem alle, Corvette, er stort. Corvette er et amerikansk ikon og fanskaren er enorm herovre, så jeg er vildt glad. Johnny og jeg har haft en kanon sæson. Otte sejre - det er slet ikke til at fatte. Vi har ikke været ramt af al det uheld, som vi havde sidste år. Vi har været hurtige og fejlfrie og tingene har virket. Jeg ved godt, at vores eneste rigtige modstander i mange af løbene har været vores egne holdkammerater. Men Gavin og Beretta er en af de stærkeste kørerkombinationer i sportsvognsracing, så at slå dem har krævet 110% indsats ved alle løbene, så det er utrolig tilfredsstillende, at have fået titlen i hus allerede nu”

F1journal vender tilbage i december med afrunding af året.

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen
Redaktør