Goodwood Festival of Speed
Super organiseret atter engang.



Tekst og fotos af Flemming Hansen


Justin Law gav den fuld skrue og nappede weekendens hurtigste tid. Jaguar XJR-8 sprintversion.

For 16. gang blev det årlige Festival of Speed afholdt i det sydlige England nær Chichester. Denne gang så skyerne truende ud, men det holdt heldigvis tørt så det fulde program kunne gennemføres. Når jeg nu skriver på det jævne, så hænger det nok sammen med at det nu var 10. gang jeg var derovre og så bliver man jo desværre forvænt og 'forventer' at hvert år kan blive større end de forrige. Men med de høje forventninger som også organisationen sætter til sig selv kan det være svært at opfylde alles ønsker. Jeg synes at det især er F1 holdene der skuffer. Tidligere års anvendelse af gerne én af de 'normale' kørere er afløst af en række mere eller mindre kendte testkørere. Naturligvis med undtagelse af Lewis Hamilton, der optrådte for McLaren og en Jenson Button der glider mere og mere ud i glemslen i og med at Lewis fortsætter sin nærmest sikre march mod verdensmesterskabet. Det er også desværre en trend at fredag og lørdag bliver lidt la la mens alt krudtet brændes af søndag.

Men kommer man for at se biler, så er der minsandten nok at blive mæt af. Det er en samling af perler der ikke kan ses samlet mange andre steder end lige netop her!



Lad os starte lidt i en usædvanlig ende. Bilen ovenfor er en Bizzarini Manta, hvilket var en koncept bil der blev vist på Geneve biludstillingen i 1968. For 40 år siden...! Okay dæk og hjul dimensioner er lidt væk fra dagens T-Hansen standard - men derudover kunne den se ud som om den var designet i går. Men det helt morsomme er at jeg som knægt for mange år siden havde netop denne model fra Corgi, hvis der er nogen, der altså kan huske dem i dag. Den bil var bare sej den gang og så pludselig stå over for the real thing var bare temmelig surrealistisk og pudsig.

De Amerikanere... En del af udstillingen var en stor flok dragstere fra de gode gamle dage og hvis jeg ikke tager meget fejl var kalorious ovenfor også at se som en lille Matchbox bil. 4 Hemi motorer og fire hjulstræk. Hvilket monster! De mange dragstere kørte ikke en meter, de nøjedes med at varme motorer op under en såkaldt cackle fest. Det larmede simpelthen 'beyond this world' og jeg er sikker på, at det kunne måles på Richter skalaen!


Hvert år er der en ny usædvanlig skulptur foran slottet. Årets skulptur var en hyldest til Land Rovers 60 års jubilæum og var konstrueret af en frygtelig bunke rustne jernbjælker, hvorpå der efterfølgende var 'klistret' et antal Land Rovere. Strukturen blev benyttet af klatrere som en slags klatrevæg, så de kunne klatre op på toppen og lade sig hylde af publikum. Den udbredte mening om skulpturen var, at den nok var mere sjælden end køn...


Også i den lidt usædvanlige ende var lanceringen af en bog om Ferry Porsches arbejde hos Austro Daimler i starten af sidste århundrede. Til stede var Ernst Piech (tv) og den anerkendte forfatter Karl Ludvigsen sammen med moppedrengen af en bog der består af to dele. Den store til venstre og en bog med tegninger (i midten). Det er nok det man må kalde et 'labour of love', men jeg har dog svært ved at se dette værk toppe salgslisterne rundt omkring. Men nu er den skrevet!


I anledning af Lolas 50 års jubilæum var en lang række Lola'er samlet sammen med folk med relation til mærket. Fra venstre er det John Surtees, Martin Birrane og Damon Hill

 

Moderne F1

Som det efterhånden er blevet tradition på Festival of Speed vil der være en håndfuld Formel 1 teams til stede. Jeg må dog kaste lidt malurt i bægeret her. Det var som om, at det var et lidt pauvert bidrag de deltagende teams mødte op med. I forhold til tidligere var det lidt low key - men man kan jo også blive forvænt! Eksempelvis manglede Williams, der har været et fast indslag de sidste mange år.


'Red Bull' raceren blev kørt af GP2 køreren Sebastian (er det det eneste folk kalder deres unger efterhånden?) Buemi.


Hvorfor 'Red Bull' i anførselstegn? Jo for det var nemlig en Toro Rosso. Tsk, tsk!


Sauber BMW'en blev kørt af Marco Asmer.


Og Christian Klien, der nu er reduceret til testkører.

 

Det næststørste team var Ferrari, der var på plads med to af sidste års modeller. Kørsel blev Marc Gene sat til - og ellers var der ikke megen aktivitet i teltet hos Ferrari. Den nye Ferrari farve der blev indført i Monaco 2007 er en underlig sag. På billedet er der ikke den store forskel, men hvor den gamle er en fast farve er den nye en såkaldt candy farve. En klar rød oven på en sølvfarvet bund, der giver et flot spil, der slet ikke kan ses på billedet.


En aerodynamikers våde drøm? Alle dutter, snørkler, forviklinger og dimser har en funktion: Hold bilen på vejen!


Et kig ned i 2007 Ferrariens cockpit med et af de berømmelige rat, der koster det samme som en mellemstor lejlighed i København. Men så er der da også knapper til enhver situation! Knappen der hedder 'jeg vil skide på om der er rødt for jeg kører nu' ses kun i 2008 modellen og er ikke indført her...


Pedro de La Rosa var den lidt mere upåagtede anden kører af MP4/22.


Mr. Kobayashi på vej i Toyotaen.


Toyota præsenterede et par ny testkørere. Flinke tror jeg!


Den 'overvældende' publikumsinteresse for Hondas team


Men Jenson Button kan altid få lidt jubel frem.


Men det er for intet at snakke om en vis Lewis Hamilton!


Inde bag ved gemmer sig en McLaren og folk tror fejlagtigt at Lewis Hamilton kommer forbi...


Lewis gjorde sit yderste for at underholde publikum med burnouts og andet gøgl på sin tur op ad bakken.


Lewis bag rattet i MP4-22 fra 2007 på vej tilbage til paddock.

 

Klassisk F1


McLaren M23 fra 1974.

Hvis der er noget der kan smelte det gamle stenhjerte, så er det synet af lange rækker af McLaren biler i anledning af 40 års jubilæet. Et særligt indslag var den gamle 1974 årgang M23 i næsten autentiske Texaco Marlboro farver. Som sædvanligt når vi snakker McLaren var der ikke sparet på noget. M23'eren var absolut pletfri og hvis man ikke lige har sine McLaren biler present, så var det altså den racer i hvilken Emerson Fittipaldi vandt sit 2. verdensmesterskab i og i en videreudvikling fra 1976 var det James Hunt der ligeledes vandt VM.


Lange rækker af mundvandsfremkaldende MP4'ere. Fra venstre 2C, 4, 5, 6, 13 og 20.


McLarens hus testkører Chris Goodwin bag rattet af M23'eren.


Her er Eddie Cheever blevet genforenet med sin gamle Arrows fra 1987.


Så er vi langt tilbage i tiden med denne pragtfulde gamle Maserati 250F


Dan Collins som altid med løse ører på hjelmen i 1968 Lotus 49'eren.


Også fra 1968. Den fantastisk restaurerede Jackie Stewart Matra MS.10


Tyrrell 001 kørt af John Delane som det nærmest er blevet en tradition.


Han sparer ikke på materiellet. Den gamle Tyrrell er faktisk en af de hurtige op ad bakken


Jim Clark var ikke en stor kører, så køreren her har en kende pladsproblemer i den lille Lotus 49!


Jaguar raceren kan man selv købe tid i og det er bare SÅ billigt (not!)


En ikke særligt konkurrencedygtig Ferrari i sin tid (1973) - men sjov ser den ud og lyder navnet 'Spazzaneve'.


En umådelig sjælden F1 racer. Det er en De Tomaso Ford oprindelig kørt af Piers Courage.


Johnny Herbert i den sorte Jaguar ex-F1 racer.


Stirling Moss bag rattet i en fin gammel Vanwall F1. Lidt udvikling er de da sket...


Martin Donnelly bag rattet i Classic Team Lotus 49'eren. For fuld skrald - læg mærke til wiren til venstre for kørerens hjelm. Tegn på at vingen giver sig.


Martin Donnelly kom meget grimt til skade på Jerez i 1990 og er i dag stadig præget af ulykken. Et ben er kortere end det andet og han går ikke særligt godt - men godt at se ham bag rattet af en Lotus!


Matra MS80 oprindelig kørt til VM i 1969 af Jackie Stewart.


Det skal forestille en 1975 Brabham BT44, men er i virkeligheden en ombygget BT42. De sande fans er ikke til at snyde!


Tyrrell 012 fra 1983. Oprindelig kørt af Danny Sullivan og Michele Alboreto.


Hesketh kørt af den oprindelige kører James Hunts søn Freddie.


Lotus 98 som egentlig ikke var på programmet, men hvad pokker!


Fru McLoughlin havde udskiftet sin ellers sædvanlige 1976 M23 med denne Benetton B192/193


En aldeles underskøn Ferrari 312 fra 1968.


Cooper Climax T-51. Jack Brabham vandt VM i 1959. Her er det Roger Wills, der lige skal gøre rallydrengene rangen stridig.


Den sidste V-12 Ferrari 412 T2, der blev kørt af Alesi og Berger og såmænd også af Michael Schumacher under de første tests på Fiorano i vinteren 1995-1996.


En super restaurering af denne gamle Surtees.

Sportsvognsracing

Ikke et FOS uden en masse højpotente sportsvogne fra Le Mans og omegn.


Er der noget mere passende at starte denne billedkavalkade med? Tom K's Bentley fra Le Mans 2003.


Også en Le Mans vinder. Sauber Mercedes C-9 fra 1989. Her er den dog i 'sprint' konfiguration med den store bagvinge.



Hmmm del D1 sættes på X3 ved hjælp af 82 bolte og del P35. IKEA for viderekomne! Ferrari 512M skulle have ny kobling så hele bagenden måtte af. Den grønne del er gearkassen.


Men den kom ud at køre. En for fed racer i Scuderia Filipinetti farver. Du kender sikkert køreren - Adrian Newey.


Direkte fra Le Mans i Gulf farver. Aston Martin DBR-9.


Derek Bell i den samme Gulf som han på skammeligste vis krøllede lidt i 2007. Men det var vådt skal det siges!


Lille Arturo Merzario bag rattet i en lille 2 liters Lola.


Hvis 'standard' SLR'en ikke er heftig nok...


Det 'vrimlede' med Tom K. racere. Her er også en har kørt med Eddie Irvine og Jacques Villeneuve i 1992. Toyota TSO10.


Og her er en Porsche 962C som Kris Nissen har kørt i.


Også en Aston Martin med ingen ringere end Stirling Moss bag rattet.


Jaguar D-Type 6 cylindre 3,4 liter og bygget i 1954.


Og hvorfor ikke slutte af med endnu en Tom K. Le Mans vinder. Denne gang meget aktuel!

Den Amerikanske Scene

Hvert år er der mange forskellige biler fra USA. Det er ikke tilfældigt, da Lord March er ret optaget af alt der har noget med buldrende amerikanske V8'ere at gøre. Der er derfor næsten altid en eller anden form for seværdige biler til stede. For nogle år siden var der Chapparal'er i mange former og sidste år Land Speed Record biler. I år var der fokus på blandt andet formel 5000, der havde 40 års jubilæum. Serien eksisterer ikke mere, men vækker varme minder hos dem der så den den gang. Vores gamle F1 dansker Tom Belsø, kørte selv i F5000's europæiske pendant.


Det var lige på nippet til at ende i halmballerne for Bobby Unser i denne Eagle Chevrolet 755 fra 1975.


Lola 332 kørt af David Hobbs. Det var i en bil magen til den at Tom Belsø kørte F5000.


Mere F5000 - Surtees Chevrolet TS11 kørt oprindelig af Gijs van Lennep og Sam Posey.


Som Indy var før Colin Chapman smed motoren om bagi. Watson Offenhauser


Som en del af den store Lola udstilling. Jackie Stewart kørte på Indianapolis i denne 'Bowes Seal Fast Special' Lola Ford T-90 i 1967. Paul Stewart kørte bilen om søndagen. Det er dog ikke Paul bag rattet her.


Graham Hills 1966 Indianapolis 500 vinder: American Red Balle Special Lola Ford T90. Damon Hill havde et par korte ture i bilen, som han indrømmede at han ikke følte sig sikker i. På en havegang,... Prøv så at overføre dette til Indianapolis ovalen og 300km/t plus...


Lotus 64 kørt af Lee Clark kommer fra Barber Vintage Motorsport Museum i USA.


Også fra Indianapolis og Indy serien i det tidlige 80'ere. March Cosworth 83 C oprindelig kørt af Tom 'The Gas Man' Sneva.


Mr. PT himself bag rattet på Penske Mercedes PC26 INDEN han kvadrede den...


CCWS mester Sebastien Bourdais på vej i Newman-Haas Lola Cosworth B03/00.


Stor brutal Ford Taurus NASCAR i Road track konfiguration. Oprindelig kørt af Matt Kenseth.


Sig Rod Millen og du siger så også Toyota og Pikes Peak. En næsten ukendelig Celica i dette tilfælde.


Det er den ypperste Porsche 917 af dem alle. Put dobbelt turbo på den oprindelige bokser 12 motor og så kører man stærkt. Overlegen mester i 1973 årgangen af Can-Am.


Man kan ikke nævne Can-Am uden at komme ind på de fantastiske orange McLaren racere, der dominerede Can-Am i mange år inden Porsche lagde feltet bag sig.


AVS Shadow Chevrolet mk. 1. Shadow racerne fra Don Nichols stald var altid noget helt specielt. Især denne der blev kaldt rulleskøjten på grund af den lave højde og umådeligt små hjul. Men det var ikke en man ønskede at køre galt i.


Kendte fra paddock og omegn

Som sædvanlig var der en masse kendte og måske knap så kendte kørere i og omkring paddocken. Det var ikke svært at få autografer fra langt de fleste. Dog skulle man være ualmindeligt heldig for at få Lewis Hamiltons autograf - endsige se ham! At sige at der var et opløb da han viste sig søndag er en underdrivelse! Faktisk var det så begrænset - selv for den arbejdende presse, at kun specielt udvalgte fotografer fik mulighed for at komme i 'assembly area' selv med en pressevest, der kun var 50 stk af. Så ikke nok med at man skulle vinde i lotteriet om de få presseveste, der ikke var optaget permanent af den noget større internationale skrevne presse - så skulle man også igennem en udvælgelsesproces. Så da jeg ikke regnede med at F1journal ville komme i den betragtning valgte jeg at tage billeder af Lewis ude på banen. Den der times personlige eneinterview med Lewis må vente til en anden gang!


Den altid flinke og imødekommende Derek Bell.


Sebastien Bourdais


Marc Gené er snart fast inventar på Goodwood i stil med halmballer og stråhatte!


Sebastian Buemi i Red Bull raceren.


Den altid festlige Ferrari chef forklarer Troy Corser hvad der er op og ned på et F1 rat.


Kender I den om svenskeren der... Petter Solberg, Juha Kankkunen og Mikko Hirvonen i samtale.


Pedro de La Rosa - en McLaren kører der var til at komme i nærheden af...


Arturo Merzario (i Alfa Romeo køredragt)


Simon Taylor (m. mikrofon) Brian Redman i grøn skjorte og Hurley Haywood i snak på Dunlop udstilling.



Murray Walker signerer bøger på en af de mange stande.

Det rene leg!


Red Arrows lavede deres sædvanlige flotte show på trods af det lave skydække. Altid imponerende i et show, der ikke levner plads til særlig megen Radikal tankegang. Vil jeg til højre eller til venstre? Hmnmmmm....


I den lidt langsommere afdeling kom den gigantiske Airbus A-380 lige et smut forbi på vej til flyudstillingen på Farnborough.


Dougie Lampkin demonstrerede at der slet ikke var nogle grænser for hvor man kunne køre med en trial maskine. Talrige gange blev der vist en sekvens inde fra slottet, hvor kan racede rundt på gange, trapper og kontorer. En sekvens der sikkert ligger på youtube. Men det blev også til en tur på taget af slottet og andre umulige steder. Han er ikke bange af sig!


Kørsel på tværs også kaldet rally

En særlig del af Festival of Speed tilhører rallybilerne. Hvis man ellers orker at gå 3-4 kilometer op ad bakke kommer man op til 'The Forrest Rally stage' som er en lille snørklet rallybane anlagt i et skovområde. Men for at resten af publikum ikke helt skal snydes for rally action så kører et antal rallybiler op ad den normale bane som alle de andre deltagende biler. Sjovt nok har de i reglen en uvane med at ramme græsset!


Mikko Hirvonen lagde ikke fingre imellem.


Chris Atkinson skar nogle hjørner hist og her.


Juha Kankkunen på farten i sin gamle Toyota.

 

Lidt af alt det andet.

På Festival of Speed er der så meget, at du slet ikke får set det hele på de tre dage. Men der er kun tre dage og så må man få så meget med man kan. I det vi kan kalde den 'ydmyge' ende er der masser af standardvogne, motorcykler og superbiler. Nogle få af de mange kan ses her.


Dette er Mike Hailwoods comback motorcykel fra 1978. En Ducati 900SS TT. Den kørte han på Isle of Man som han vandt.


Også en Isle of Man TT maskine oprindelig kørt af David Jefferies. Her kørt af Nigel Milbank, der nok køber sit tøj hos Store Robert...


Hvis du har set serien 'Road to Dakar' på Discovery vil du kende Chris Boorman og Simon Pavey. Her er det Pavey på Boormans maskine.


Inspector Morse på farten!


Den helt rigtige Escort. Alan Mann bygget med Lotus twin cam motor.


Sådan kan en Sierra også se ud. Den hidsige RS500 Cosworth.


Et John Cleland ups i hans gamle Vauxhall Cavalier (her kendt som Opel Vectra)


Et par sekunder efter første billede


Der skal nok bruges lidt tid med pladearbejdet.


Videreudvikling af Sierra Cosworth blev Mondeoen, der med Andy Rouse dominerede midt 90'erne.



Det er en øhhh.. superbil.


Den ondeste udseende Mazda jeg har set. Mazda Furai.


For at passe på alle var der disse 'Lotte korpset goes Taleban'... eller også var det noget med en 007 udstilling!