F1Journal.com - Barcelona!

Barcelona!
Andet end kun fodbold og Formel 1

Af Michael D. Ewert –Alle billeder af Michael D. Ewert

Jeg var så heldig, at opleve det spanske Formel 1 Grand Prix tilbage i 2002. Dengang rejste jeg med motorsportsrejseselskabet Grand Prix Tours, og det var det selvsamme selskab som jeg i slutningen af april rejste med igen. Seks år efter Michael Schumacher parkerede sin Ferrari F2002 foran mig under søndagens opvarmning. Lige siden har jeg glædet mig til året, hvor jeg igen skulle til Barcelona og opleve Formel 1.

Det var dog ikke kun for Formel 1 løbets skyld, at jeg glædede mig til at komme afsted igen. For det spanske Grand Prix er så meget mere end kun Formel 1. Det var lige så meget byen Barcelona jeg glædede mig til at komme ned og se igen. Se om stemningen var lige hjertevarm, som jeg huskede den og om jeg havde lige så mange venner med gode tilbud kun til mig. For at svare kort på disse to spørgsmål, så ja og nej. Barcelona var lige som jeg husker den, måske ligefrem bedre, da jeg nu vendte tilbage til noget jeg havde set før, og nej, jeg havde lært lektien fra 2002, så jeg holdt mig væk fra de små butikker!

At være i Barcelona og se Formel 1 er næsten surrealistisk. Der er under 20 km fra Ramblaen i Barcelona til Circuit de Catalunya, men det var bortset fra nogle Alonso trøjer ikke rigtig til at se, at der blev afviklet Formel 1 den weekend i slutningen af april. Måske det skyldes Fernando Alonsos manglende muligheder for at vinde, endsige komme på podiet med Renault R28 raceren, men jeg var meget overrasket.

En karikaturtegning af Fernando Alonso

Kørerparaden med ganske mange vinkende kørere – Dog ikke de to Ferrari kørere som gemmer sig bagved de andre kørere.

Mercedes sikkerhedsbilen blev brugt flittigt denne weekend

Mercedes lægevognen

Denne mand havde bygget sin egen Formel 1 bil

Banen i Circuit de Catalunya er en bane, der er meget udskældt, men det er også en bane, som oftest bruges til Formel 1 tests, og når man ser racerløb på tv kan man da også godt forsvare kritikken af banen lidt. Men at opleve banen i virkeligheden er noget helt andet. Circuit de Catalunya er nok den bane jeg har oplevet, som har givet tilskuere uden tribunebillet mest for pengene. Ikke noget med kun at forfordele de rige turister, som tager afsted med tribunebilletten i lommen. Her kræses der også for den lille spanioler, der måske ikke har det samme rådighedsbeløb som vi andre.

Skulle kritikken virkelig falde, så er det tøsedrengene fra Formel 1, der skal have den. Denne weekend oplevede jeg både Formel 1, GP2, Formel BMW samt Porsche Super Cup, og det var kun i Formel 1, at der var så meget stilstand. I de andre klasser havde man modet til at forsøge en overhaling på den forankørende, hvis man var hurtigere, mens det fra min tribuneplads virkede mest som ren skinnekørsel uden mands mod og hjerte.

Der var ikke en eneste placeringsoverhaling på den del af banen jeg kunne overskue fra min tribune

Man var ikke i tvivl om, hvilken kører der var mest populær på banen

Nico Rosberg i Williams FW30

Den gamle mand David Coulthard I Red Bull Racing RB4

Sebastien Bourdais havde ikke kørt løb på Circuit de Catalunya siden år 2002

Årsagerne til de manglende overhalinger findes der mange diskussioner om, og bogen med undskyldninger for, hvorfor man ikke overhaler i Formel 1 kan fylde flere hyldemetre. Det er dog action vi som tilskuere vil have, og det er en af grundene til, at visse kørere vinder en plads i vores hjerter, når han presser bilen til mere end teoretisk kan, og tør det som de andre ikke tør.

Holdkammeraterne Pastor Maldonado og Andreas Zuber støder sammen

Jerome D’Ambrosia spandt rundt i sin DAMS racer

Christian Bakkeruds holdkammerat hos Super Nova, Alvaro Parente vandt GP2 åbningsløbet

Bruno Senna var tilfreds med andenpladsen i GP2 hovedløbet

Adrian Valles i den Force India lakerede FMS racer

Christian Bakkerud i Super Nova raceren. Desværre blev han ramt i chikanen på første omgang, hvilket ødelagde hans chancer for et godt løb. Han udgik senere.

Derfor var det befriende at opleve Paster Maldonado i GP2 starte med at smide sin pole position væk for derefter, at køre dækkene af GP2 raceren og avancere langt op i feltet. Endda i biler som på alle måder er ens, hvor der i Formel 1 trods alt er lidt ekstra variabler at bruge som undskyldning. Det var dog for Formel 1’s skyld, at jeg var taget afsted, og at se disse raketter accelerere og decelerere er en oplevelse som tv ikke giver den samme fornemmelse af. Og så er der jo også det med lyden! Specielt på langsiderne, hvor motorerne får lov at yde maksimalt kan man virkelig mærke de mange kræfter fra motorerne.

Lyden ved min tribune var dog mere begrænset. Jeg sad på en tribune med overblik over hele sneglen sidst på banen. Der hvor afstanden mellem svingene er så kort, at motorerne sjældent kommer helt op at ringe, der hvor det lyder som englenes harpespil. Det må jeg vente til jeg skal til Monza med at opleve igen.

Jenson Button i Hondaen med elefantørerne

Adrian Sutil i Force India VJM-01

Anthony Davidson i Super Aguri SA08 i det, der skulle Super Aguris sidste løb

Robert Kubica i BMW Sauber F1.08

Timo Glock i Toyota TF108

At jeg var i Barcelona og se Formel 1 var ret heldigt. Heldigvis havde jeg en forstående arbejdsplads, der godt kunne se tårerne i mine øjne, hvis de havde sagt nej til mit ønske om et par ekstra fridage. Det var heldigt i mere end en forstand for det var det sidste løb i flere år, hvor der var 22 biler til start. Denne weekend var den sidste som Super Aguri F1 holdet stillede op i.

Byen Barcelona
Formel 1 var jo som bekendt den primære grund til, at jeg var i Spanien. Men at opleve byen Barcelona eller bare det lille udsnit jeg oplevede var rigtig godt. En god start i Barcelona er at starte ved Plaza de Catalunya ligeved Ramblaens begyndelse. Derfra går man ned ad Ramblaen, mens man kigger på de mange artister, som står som statuer langs siden, ned forbi de mange kiosker, blomsterhandlere og intermistiske dyrehandlere inden man kommer til malerne og performerne. Ind imellem alle disse er der restauranter, som er klar til at servere lidt til både maven og ganen.

I Barcelona flagrer man med både det spanske, det catalanske og mange steder også med EU flaget

Barcelona i aftenskumringen

En kig over noget af havnen

En af de flotte bygninger i Barcelona

En politisk ukorrekt facade

For enden af Ramblaen åbner havnen sig op, og fortsætter man lige ud kommer man ned til det relativt nye Mare Magnum. Så er der alle sidegaderne, og alle de flotte bygninger man kan beundre i Barcelona. Det endda uden være stødt på Gaudis fantastiske arkitektur og indflydelde på Catalaniens hovedstad. Når først Gaudi bliver involveret bliver det endnu mere fantastisk og ”syret”.

Det afholdt mig dog ikke fra at suge til mig af den fantastiske stemning, som der var i Barcelona denne weekend. Overalt hvor jeg gik var folk glade, men jeg ved selvfølgelig godt, at kommer man væk fra turistdelen af Barcelona, så kan man godt støde på en anden stemning. Men da jeg kun var i Barcelona i ganske få dage, og vi først kom hjem om aftenen, så satte det et naturligt præg på, hvad og hvor meget man kunne se inden man blev nødt til at overgive sig til Ole Lukøje.

Bandet Barrio Condola spillede op ved starten af Ramblaen

En af de mange menneske-statuer

Et par performere ved enden af Ramblaen

Roser fra en blomsterbod på Ramblaen

Ferrari store i Barcelona lufthavn

Derfor oplevede jeg også kun en brøkdel af det jeg gerne ville opleve, men så kan jeg glæde mig til den næste gang jeg får muligheden for at besøge Barcelona igen. For eksempel spillede FC Barcelona på udebane denne weekend, så det blev ikke til et besøg på Camp Nou. Til gegæld blev det til to timers besøg i Barcelona Zoo på hjemrejsedagen. Der var lige et par timer, der skulle slås ihjel og i turistbrochurerne kunne man opleve den verdenskendte albinogorilla Snowflake, men jeg kunne ikke finde ham i haven. Det skyldtes dog at han døde flere år tidligere, men det havde jeg ikke lige læst nogle steder. Dog var haven flot og sammenlignet med de danske zoologiske haver også mere spændende.

Indgangsskiltet til Barcelonas zoologiske have

Skelettet af en blåhval

En albinokænguru

Man behøver ikke være køn for at være charmerende

Bernie Ecclestones fugl – En rigtig grib

Jeg skulle dog tilbage til hotellet for at blive samlet op inden turen skulle gå med fly hjem til Danmark omkring 16.30. Naturligvis var flyet dog forsinket, så det blev til mere end fire timers ventetid inden jeg kunne sætte mig op i flyveren hjem mod Danmark. Jeg vil gerne rette en tak til Grand Prix Tours for en god tur. Vi ses helt sikkert en anden gang.