En lortetur til Lars Tyndskids... Hvorfor toiletters placering er afgørende... Af Flemming Hansen.

Dette er historien om en tur til Magny Cours i 1997. En tur, hvor der for alvor skulle kompenseres for et par ualmindeligt våde ture til Spa. Ikke våde invordes - nej Spa i pisseregn! For at være med skal man nok lige kigge på hvilke løb der blev kørt det år - for der er jo sket ændringer. Udgangspunktet på det tidspunkt var at lave ture til banerne og så slå teltet op. Jeg tror faktisk det var sidste gang at vi gjorde på den måde, for med alderen er jo mageligheden også kommet... Men lad os starte med begyndelsen!

Efter at have været to gange på Spa - hver gang i pisseøseregnvejr - så måtte der ske noget andet. Med noget andet menes: 'Noget hvor det ikke pisser ned'! Når man kigger på et Europakort, med F1 kalenderen ved sin side så er det begrænset hvad der ligger inden for en 'rimelig' køreafstand af Dannevang. Hvis det også skal være godt vejr, så bliver det en meget kort liste... og hvis man ikke har en udgiftskonto i sit firma eller en større formue til rådighed så bliver listen meget, meget kort!

Silverstone - dyrt og hurtigt udsolgt.
Hockenheim - for mange Tyskere, og campingforhold kan kun betegnes som middelalderlige!
Spa - det var det med regnen.
Hungaroring - godt vejr - men der er meget langt.
A1 ring, Zeltweg, Spielberg(!) eller hvad den nu kaldes - at det var så flot vejr var vist undtagelsen der bekræfter reglen. Desuden er det koldt og høje bjergtoppe, så camping = brrrrrrr.
Nürburgring sidst i september bør være lig med temperaturer på frysepunktet og regn - igen en undtagelse der bekræftede reglen.
Monaco - det var det med økonomien - og der er meget langt.
Monza - vejret er ok - men der er igen meget langt.
Nu mangler der vist kun én - og det er Magny Cours. Midt på sommeren og midt i Frankrig. Der kan vejret da kun være godt...?

Jeg har end ikke et billede af vinderen af løbet - ikke andet end dette gratis postkort!

Beslutningen blev taget og så skulle der jo skaffes billetter. Men hvad var nu det? Vores udsete pladser med camping i 3 dage kostede det samme som i Belgien. Nu var der bare den lille hage at pladserne i Frankrig var nummererede siddepladser, hvor pladsen i Belgien er et 'hul i jorden' på en ukomfortabel skråning... Kort sagt en lille behagelig overraskelse!

Nedturen... ja eller turen derned om man vil.

Turen derned blev lidt af en kamp. Oprindelig gik planen på at følge en turbeskrivelse ved at køre så langt ned i Tyskland det var muligt og så dreje til højre. Men et sindrigt program hos Peter Nygaard fortalte, at vejen igennem Belgien og ned igennem Paris skulle være kortere. Det måtte prøves! Tyskland var øsende regnvejr og 'stau'. Det tog derfor et pænt stykke tid at komme ned igennem Tyskland til Achen, hvor Belgien blev indtaget. Belgien var stadig regnvejr, men som ved et trylleslag var alle bilkøer væk. Da vi så skiltene mod Spa, kunne vi samtidig 'glæde' os over, at vi var halvvejs... Men det var jo let nok at finde vejen, idet alle skiltene sagde 'Paris'. Problemet var så, hvad vi skulle køre efter på den anden side af Paris, da 'Nevers' nok ikke lige er den by i Frankrig der udmærker sig ved sin størrelse og internationale atmosfære...

Et andet 'sjovt' problem var, at vi var blevet temmelig meget forsinket af at vejret havde været umådeligt dårligt på vejen. Tidsplanen var dermed skredet i svinget eller efterladt i regnen (Red bem: Bemærk at der på intet tidspunkt omtales Global opvarmning i denne artikel - selvom vejret ikke var stort bedre 10 år senere...!) Det gjorde solen også efterhånden, så på den anden side af Paris blev det mørkt - meget mørkt - og det regnede igen, igen. Undertegnedes job på det tidspunkt var kortlæser. Selv med et umådeligt detaljeret to-centimeterskort, var vi ved at komme på gale veje. (Red bem: Et kort er det papirbaserede medie man anvendte før GPS!) Tallene på motorvejsskiltene passede ikke rigtigt med kortet. Det var fordi de var i færd med at blive ændret! Herligt - men hvad hed de før? Altså var der kun én vej - ind på en tank og få en kortplacering. Det viste sig heldigvis, at vi ikke var på gale veje - vi skulle bare følge motorvejen mod Lyon. Som sagt så gjort. På et tidspunkt holder motorvejen desværre op, så der kun er landevej for resten af vejen. I bælgragende mørke! Ja - det regner stadig!

Shinji Nakano sørgede lidt for undeholdningen - og det var ikke engang regnvejr... endnu!

Målet i sigte

Efter omkring 20 stive timer efter starten kan et næsten surrealistisk syn skimtes i mørket. En art rumstation ude på Lars Tyndskids marker. Circuit Nevers Magny Cours! Endelig! Men inden man kunne lægge sig til at sove var der lige en detalje. Det her var jo Ikea turen, så der var nogle telte at slå op. Heldigvis regnede det ikke (ret meget) på det tidspunkt, så det gik rimeligt glat. Så meget for sol i midt-frankrig!

Nu skrev jeg godt nok 'Lars Tyndskids marker', men det burde være 'Flemming Tyndskids marker', da jeg på vejen ned havde udviklet en kritisk tilstand i de nedre regioner, til medpassagerernes store fortrydelse! Så det blev et studie i lokumsstandarder på vejen! Tænk engang - i Tyskland sidder der som regel en eller anden farvet person der tilbyder forskellige mønter på en underkop. Underlig idé...!

På Magny Cours blev det herefter historien om hvorfor en toiletrulle blev det kæreste eje. Efter at have døjet med det 'lort', helt til søndag gjorde jeg det som jeg nok vil anbefale andre i lignende situationer: Besøg infirmeriet - men gør det med det samme! Kun der kan man få medikamenter der effektivt stopper den slags. Hvad man kan få i håndkøb kan kun klare et mindre tilfælde, og skal bruges for at forebygge. Heldigvis var det Magny Cours, hvor der er rimelige toiletter overalt - hvis det havde været Spa... Uha!

Jan Magnussen kører ud på banen...

Men lad os komme tilbage til fredag morgen. Den startede i regn! For første gang i min F-1 'karriere', så havde jeg kun meget lidt lyst til at stige ud af teltet. Men da lyden blev fyldt med det velkendte 'wroooommm', så trak det alligevel. Her har vi så fordel nummer 2: Fra teltet og til vores pladser på tribunen var der ca. 10 minutters spadseretur. Ikke noget med endeløse ture på mudrede stier op og ned ad bakker for så at ende i et hul, hvor du skal blive stående hele dagen, hvis du har de mindste intentioner om at se noget... Alle de store tribuner på Magny Cours er ret smart samlet i en trekantet inderkreds, hvor de jammerlige 'Bernie-Boder' også er. Dvs. at alt hvad man skal bruge af mad, memorabilia og for mit vedkommende toiletbesøg er samlet på ét sted! Særdeles publikumsvenligt.

... og kommer tilbage til pitten...

Da stedet nu ligger, hvor det gør, så tager man enten mad og drikke med hjemmefra eller også bliver man 'flået' på banen. Jeg betalte bla. den fyrstelige sum af 45 FF for 1½ liter koldt kildevand. Det kan synes urimeligt, men med de (daværende!) lave billetpriser taget i betragtning så er det da ok. Man skal bare ikke forvente at få tingene foræret!

Oversigtsforholdene ved Imola chikanen hvor vi sad var fænomenale. Man kunne se det sidste stykke af langsiden ned mod 'Adelaide', det første stykke efter Adelaide og så fra broen op op mod Imola og den efterfølgende snævre kurve. Som et ekstra pift kunne vi også se målstregen og den lille chikane ved pitindgangen, hvis vi vendte os om. Vi sad nemlig på de ypperste pladser allerøverst på tribunen. Det negative var jo så desværre, at bilerne var meget langt væk set med en fotografs øjne. Der er de andre tribuner langs langsiderne ned mod 'Imola' nok bedre - men der er mindre 'action' og der er mindre overblik. Så det er med som så meget andet, en afvejning.

Fin udsigt fra tribunen overfor pitten.

Om fredagen er der frit tribunevalg, sålænge du har en tribunebillet. Dog ikke for den lige overfor pitten. Så jeg valgte at tilbringe 2. frie træning på tribunen lige efter pitten. Det gav langt mindre overblik på banen, men til gengæld kunne man næsten spytte ned i cockpittet til kørerne! Det giver altså gode billeder, hvis du kan knipse hurtigt nok. Ulempen her er, at bilerne kører meget tæt på tribunen idet de kører på ideallinien når de klistrer sig op ad væggen. Dvs. det kan være svært at se bilerne i løbet. Så den optimale plads set fra et fotosynspunkt er simpelthen ved målstregen. Pudsigt nok koster billetterne også mest der! Men er alligevel en ren foræring i forhold til 'Guldtribunen' overfor pitten på Spa.

Fredagen regnede stort set væk. Det gik heller ikke så godt for Jan Magnussen, da hans bil brød sammen næsten med det samme - men heldigvis kun i den frie træning. Der sad vi så og bandede over, at man kritiserer Jan sønder og sammen - men i virkeligheden handler det om at hans materiel ikke duer. Giv ham dog en bil der virker! Heldigvis viste det sig jo at Frankrig blev vendepunktet - men det kunne vi jo ikke vide på det tidspunkt. Sandt at sige så det ikke så godt ud! (Red bem: Skrevet i 1997 - nu ved vi jo hvad der kom efter...)

Fredag aften blev det efterhånden bedre og bedre vejr. Endelig noget der kunne minde om 'sommer'. Desværre forholdt det sig sådan, at nogle klaphatte som vi først antog måtte være Tyskere havde taget deres 'lille' stereoanlæg med - de kom dog fra Schweiz. Med dette anlæg som et mellemstort band ville blive misundelige over, agtede de at spille hård rock 24timer i døgnet. På et skilt stod: ACHTUNG 24 STUNDEN HARDROCK. På et tidspunkt om natten vågnede jeg i den tro, at jeg befandt mig i en live-koncert. Det viste sig at være en liveoptagelse med AC/DC! Anlægget befandt sig 200 meter væk...

Jean Alesi i regnen og i Benetton B197

Heldigvis var der jo nok andre end os, der gerne ville have en form for nattero, så der skete 'desværre' det i løbet af lørdagen, at det beredne politi slog lejr lige overfor tumberne. Det havde en hurtig og effektiv indvirkning på Db niveauet...

I nattens løb havde jeg besøgt de stedlige toiletter (flere gange!) og arrangørerne klarede 'mængderne' stort set til UG. Det var faktisk rigtigt pæne toiletter... indtil hen på morgenen, hvor jeg 'skulle' igen. Lang kø... foran alle toiletter - undtaget et par stykker. Hmm tænkte jeg? Dørene var åbne og de så ikke optagede ud, så jeg listede hen og kiggede ind. De var sådan set ikke optagede det var rigtigt nok. Til gengæld kunne man heller ikke sidde på dem, idet de var fyldt med lort til randen og med top på! Godt nok 'skulle' jeg. men jeg syntes ikke lige at jeg ville bidrage til bjerget så jeg listede hen i køen igen, mens andre der havde været ind og kigge grinede...

Lørdag og solen skiner!

Nu blev det så lørdag og hamrende godt vejr. På trods af modgangen klarede Jan sig særdeles hæderligt, så det var med en del spænding, at vi så frem til løbsdagen... Men inden da så gør dig den tjeneste at tage et kig på Ligier museet. Det er guf for en gammel F1-fan der kan huske længere tilbage end årets aktuelle Lig... Prost. Ind imellem vises der også film med racerindhold naturligvis. Godt nok foregår det på fransk - men et dybt velpolstret lænestolsagtigt biografsæde siger man jo ikke nej til på det tidspunkt!

Kan du huske Damon Hill i Arrows? En mærkelig affære. Ville vel svare til at Kimi næste år skulle køre for Force India!

Søndag starter igen med regn!

Men heldigvis ikke hele tiden.

Efter warm-up'en skulle vi jo så slæææææææææbe os igennem de ikke specielt ophidsende supportraces. Når man først har set F-1, er en toptunet Porsche noget af en lam slæde at se på! En sjov overraskelse var dog Renault Spider bilerne. De LYDER af noget og så blev løbet ganske særdeles underholdende da der kom olie på banen lige foran vores tribune! I Imola chikanen hvor vi sad skete der sammenstød på første omgang så en bil smed en del olie på banen. Det opdagede officials 'desværre' ikke med det samme, med det resultat at de efterfølgende omganges vilde dueller blev sjovere og sjovere at se på i netop denne chikane. De kære officials fik virkelig kam til deres hår med alle de biler der fløj igennem gruset. Nogle kom på banen igen - andre sad fast. Lige pludselig var 'linien' gennem Imola tilsølet i olie og grus! Herligt! Folk var i ekstase! Endelig får man noget for pengene. Men så sker det, der netop ikke må ske i den situation... man hænger det gule flag og 'olieflaget' ud. Magen til usportslig optræden fra arrangørernes side skal man lede længe efter. Desuden hældes der også cementstøv på banen ISTEDET for at hælde mere olie på. Behøver jeg nævne, at resten af løbet var en ren procession?

Museet var en positiv overraskelse - hvis man er til Ligier vel at mærke!

Nu vi er ved processionerne så kom vi jo så også til det punkt vi egentlig kom efter: F1-løbet. Meget positivt kan man sige om Magny-Cours - desværre må man sige at løbene kun har kunnet omtales som søvndyssende. Det var det her også! Efter en med danske øjne lovende start, hvor Jan presser sig foran Rubens (Jubel), så sker det uundgåelige jo... Stewarten brænder sammen. Derefter var det (gab) meget, meget, meget søvndyssende... Indtil det begynder at regne! Se det skaber jo altid lidt liv, når bilerne kører med slicks. Men ingen - absolut ingen - kan røre M. Schumacher. Han er så tæskeoverlegen den dag, at det reducerer alle andre kørere i feltet til statister. Det er faktisk ekstra tydeligt hvor vi sidder. Han er tydeligt meget hurtigere end alle andre igennem den chikane. Imponerende!

Den specielle Hogo Pratt bemalede 1992 Ligier pryder indgangen.

Hjemturen

For ikke at skulle mase ud af Magny-Cours på de ikke specielt brede landeveje, vælger vi at blive på banen. En god ide viser det sig. Bernies hærdebræde vagter har ikke på samme måde som Spa bredt sig hertil, så med lidt tålmodighed og udnyttelse af den almindelige forvirring får min makker Allan sneget sig ind i pitten, hvor det lille lommekamera kommer i flittig anvendelse! Jeg ville hellere på lokummet! Den dag i dag er det mig en gåde hvordan han er kommet ind? For at komme ind i paddocken skal man passere en bro over banen der er ganske smal. Foran indgangen stod to vagter. Allan er ikke lille. Allan kan ikke gøre sig usynlig. Alligevel står han pludselig grinende bag vagterne ude på broen?

En ændring blev det til på hjemvejen. Istedet for at trille afsted på de franske landeveje i flere timer, vælger vi at tage vejen mod Bourges, hvor der er en ny (betalings)motorvej der går den direkte vej mod Paris. Vi kommer godt nok til at betale, men slipper til gengæld for uendelige lange landeveje i sneglefart. Samlet bruger vi 248FF på motorvejsafgifter, hvilket må siges at være givet godt ud, da faciliteterne langs disse er i høj klasse (Især toiletterne!)

Det var en umådelig lang tur. Jeg stod for første stint og jeg var bombet på grund af manglende søvn, dårlig mave og for at det ikke skulle være løgn så pissede det bare ned i stride strømme igen. Det var bælgmørkt og det tog sin tid at komme hen til den motorvej og så komme nordpå. Men hjem kom vi da omsider efter mange timers kørsel gennem Frankrig, Belgien og Tyskland.

Kørerne vinker farvel..eller! Bemærk solskin! Det holdt ikke ved. Jan i hvid køredragt nr. 8 fra venstre.

Jeg vil sige som Bernie - jeg kan ikke sige ret meget positivt om Magny Cours og jeg er heller ikke vendt tilbage til stedet i de forløbende 10 år og jeg må indrømme, at jeg heller ikke har planer i den retning. Magny Cours ligger bare ikke særligt attraktivt - lad os få Paul Ricard tilbage. Den ligger på den rigtige side af Alperne!