1976 — Et år med konflikt, drama og den sidste olie... Af Flemming Hansen.

Selv her over 30 år efter, er 1976 sæsonen stadig en af de mest forvirrede, kontroversielle og omdiskuterede. Det kunne også være endt i en tragedie den 1. august på Nürburgring, da den suveræne Ferrari 312T2 med Niki Lauda bag rattet forulykkede på den lynhurtige Bergwerk sektion. Årsagen er aldrig afklaret - men det formodes, at der var tale om en punktering. Til gengæld kan man se følgerne den dag i dag i Nikis ansigt.

Men hvordan var det lige det hele startede?

I 1975 havde de suveræne Ferrarier løbet med alle overskrifterne. Den lille Østriger Niki Lauda var blevet en overbevisende verdensmester foran 1974 mesteren Emerson Fittipaldi. Så forventningen om en gentagelse af denne duel var til at få øje på - indtil Emerson Fittipaldi lavede sit livs fejltagelse. Brormands Copersucar team baseret i Brasilien var alt for tillokkende af rent patriotiske årsager. Det ville svare til at Michael Schumacher valgte at køre for Spyker, for at sætte tingene lidt i relief!

Niki Lauda siddende i bilen omgivet af Clay Regazzoni i køredragt, Daniele Audetto og et par Goodyear folk.

Til erstatning for den tidligere verdensmester hos McLaren kom James Hunt. Også kaldet Hunt the shunt, som følge af en del afkørsler i karrieren. Han havde hidtil kørt for Lord Hesketh, og havde vundet et enkelt løb i 1975 og generelt vist sig, at være en rigtig god kører. Men den kære Lord fandt ud af, som så mange før ham, at måden at få en mindre formue ud af at køre racing er, at starte med en stor formue. Så han trak stikket ud af kreditkortet efter 1975 sæsonen. Heldigvis for Hunt var der ret sent blevet et sæde ledigt hos McLaren, som så derved ikke var optaget! Hvem købte resterne af teamet? Jo det var såmænd en fyr der hed Frank Williams - men det er jo en helt anden historie.

Brasiliens GP Interlagos.

I de gode gamle dage var der to ting der hang sammen i starten af sæsonen - Argentinas og Brasiliens GP. Men i 1976 var der politisk uro i Argentina, så dette løb blev aflyst. Sæsonen startede derfor senere end planlagt... den 25. januar. Ja det var i sandhed andre tider.

Hunt viste sig særdeles effektiv i Fittipaldis gamle McLaren. Pole position foran den ellers så suveræne Ferrari 312T med Niki Lauda bag rattet, og den noget mere upåagtede Jean Pierre Jarier i Shadow. Ikke overraskende var Emmo 5'er i sin Fittipaldi på hjemmebane. Men der vil onde tunger sikkert påstå at det har været på raketbenzin, med en 4 liters motor!

En nyhed i feltet var Ligier med deres 'tepotte' og 12-cylindret Matra motor, der hidtil havde kørt så godt i sportsvognsracing. UOP Shadow havde i 1975 haft et lille forsøg med de 12-cylindrede - dog uden succes. Nu kom det Franske team så på banen med den iltre Guy Ligier ved roret og Jacques Laffite bag rattet.

I den tunge ende fandt vi de to Lotus'er med Ronnie Peterson og Mario Andretti. Det blev Ronnie hurtigt ret træt af, at han til næste løb havde skrevet en ny kontrakt med March for at blive erstattet i Lotus af en anden svensker - Gunnar Nilsson.

Nr. 2 i 1975 til nummer nærmest sjok i 1976. Skiftet til brormands Copersucar team var nok Fittipaldis største fejl i karrieren. Båret frem af nationalfølelse.

Regazzoni var helt ustyrlig i starten af løbet, da han stormede i front foran Hunt og Lauda. Der blev han i 8 omgange inden han vinkede Lauda forbi og Hunts motor gik på 7 cylindre. Hunts speeder kabel satte sig 9 omgange før mål, hvorved han spandt rundt og ramte de på den tid meget anvendte fanghegn. Han kom på banen igen med en bil der lækkede olie, hvilket senere fik Jarier i Shadow til at spinde af... Lauda endte dermed i front foran Depailler i Tyrrell og Tom Pryce i Shadow.

Sydafrikas GP Kyalami

Lidt af det samme vi havde set i Brasilien gentog sig i Sydafrika. Hunt tog pole foran Lauda atter engang. På de følgende placeringer kom John Watson i Penske og Jochen Mass i den anden McLaren.

Lauda tog en sikker sejr foran Hunt - på trods af en racer der trak skævt under bremsing og havde en sivepunktering på venstre baghjul. Mass tog en fin tredieplads for McLaren, så samlet set kom der lidt på sparkontoen fro McLaren. Men Laudas dominans lovede ikke godt for 1976. Han havde efter to løb fuldt hus med 18 point, hvor de næstbedste kørere - Depailler og Hunt - havde 6 point.

US. GP West Long Beach

For første gang nogensinde kom Formel 1 cirkusset forbi Long Beach. Gadebanen i den Californiske Stillehavs by huser den dag i dag racerbiler en gang om året. CART og Champcar har igennem mange år kørt der efter F1 forlod stedet i 80'erne. Banen er dog væsentligt forandret igennem tiden - dog har dele af Shoreline drive altid været inkluderet. Det er den lange højrekurve/ langside der huser pitlane i dag.

I 1976 var det som sagt det første besøg af formel 1 og det var Clay Regazzoni der satte sit kraftige aftryk på løbet. Paradoksalt nok på banen, der i 1980 skulle koste ham førligheden.

Det blev til poleposition og sejr i løbet for 'Regga' foran Lauda og Depailler. Depailler havde en kollision med Hunt, der sendte sidstnævnte ud af løbet. Der er mange billeder af Hunt stående i banekanten med en knyttet næve pegende mod Depailler!

Måske ikke den bedste bil i 1976 - men den mest omtalte. Tyrrells sekshjuler. Her ved debut'en i Spanien.

Spaniens GP Jarama

Ved Spaniens GP trådte CSI's nye F1 regler i kraft, hvilket fjernede de ellers så dominerende indsugningsbokse over motorerne. De måtte nu ikke være højere end styrtbøjlen. Der skulle også være styrtbøjle henover kørerens knæ - i praksis lige bag rattet, således at den lige linie mellem de to styrtbøjler ikke måtte brydes af kørerens hjelm. Også bagvingen blev rykket fremad. Den måtte nu maksimalt rage 120cm bag bagakslen.

En anden markant ting var den længe ventede debut af den nye Tyrrell P34. Populært kaldet 6 hjuleren. Men også Ferrari præsenterede en ny model - den nye 312T2, der skulle følge op på forgængerens succes.

Ikke desto mindre var det igen Hunt der trak poleposition foran Lauda. Men lad os sige at Lauda var lovligt undskyldt, da han kørte rundt med et brækket ribben. Adventuresport? Moto Cross? Kampsport? Næh nej - han væltede med en traktor.


Her ses det tydeligt - der er 1,8cm for meget i bredden!

Det blev en flot fight mellem de to duellanter i løbet. Lauda to starten, men Hunt kæmpede godt igen og vandt løbet, foran Lauda, Depailler og Mass.

Det vil sige han vandt indtil CSI fandt ud af at Hunts McLaren var 1,8cm for bred! Denne afgørelse blev anket af McLaren - men indtil da var det Lauda der var vinder af løbet.

6 hjuleren måtte udgå med bremseproblemer, men opnåede tredie hurtigste tid i løbet. Så en ok debut for de seks hjul.

Den helt store overraskelse i 1976 er Pensken med John Watson.

Belgiens GP Zolder.

Med indehaver af en 8 cylindret Cosworth motor så verden rigtig skidt ud efter Belgiens GP. Løbet blev en overordentlig dominerende affære for de to 12 cylindrede Ferrarier. Igen med Lauda forrest. For at gøre ondt værre var det også en 12 cylindret på trediepladsen - Lafittes Matra, mens den nye 6 hjuler fik sit første point med Jod Scheckter bag rattet på 4. pladsen.

Hunt måtte udgå med en problematisk gearkasse, så efter dette løb var Lauda så langt i front at det hele næsten kunne være ligemeget. 42 point havde han. Nærmeste konkurrent var Clay Regazzoni med 15 point og Hunt havde 6 point.

Der var dømt gaaaaab.

Monacos GP Monte Carlo

Hvis nogen havde håbet på bedring i Monaco, måtte Lauda vise noget andet. Pole postion og sejr... Foran begge de sekshjulede med Scheckter på 2. pladsen og Depailler på 3. pladsen. Hunt? Han startede på en 14. plads og udgik med motorproblemer.

Hvis nogen på dette tidspunkt ville indgå et væddemål om at Hunt ville blive verdensmester, kunne vedkommende sikkert have fået nogle rigtigt fine odds!

Fra frontløbere i 1975 til problemer i 1976 med Alfas 12 cylindrede boxer.

Sveriges GP Anderstorp.

Det Svenske GP blev det helt store gennembrud for de sekshjulede. Men det blev også en genkomst for Lotus med den nye 77 model, som Ronnie havde forkastet efter Brasilien. Mario Andretti fik en flot 2. plads på gridden lige bag Scheckters mange hjul. Mere uventet havde vi Chris Amon i Ensign på en tredieplads. Genkald gerne Spyker scenariet i dagens F1!

Ferrarierne var underligt 'off the pace' og James Hunts McLaren var heller ikke overbevisende i træning.

Lotus'en tog starten men blev idømt en straf for en påstået tyvstart, hvilket gav sejren til Scheckter i Tyrrell, da onkel Ken hele tiden sørgede for at holde Tyrrell'en indenfor afstand. Dette blev dog akademisk da Lotus'ens Cosworth motor sagde 'bum'.

Scheckter blev fulgt til dørs af den anden 6 hjuler med Depailler bag rattet. Lauda fik en tredieplads og Hunt opnåede point for 2. gang (Bortset fra sejren i Spanien som endnu ikke var tildelt!)

James Hunt i vant afslappet positur udadtil.

Frankrigs GP på Paul Ricard

Frankrigs GP viste sig at blive et vigtigt vendepunkt i 1976. I det mindste for Hunt. I løbet af et par dage vandt Hunt to løb! Han vandt det Franske GP i overbevisende stil og om mandagen tilkendte CSI ham sejren i det Spanske GP.

For yderligere at hjælpe Hunt på vej, så var begge Ferrarier ganske usædvanligt i store mekaniske problemer og må begge udgå af løbet. Hunt bliver fulgt op af de usædvanligt velkørende Tyrrell'er. Depailler som 2'er og Scheckter som 6'er

Så på magisk vis er Hunt lige pludselig blevet 2'er i mesterskabet. Desværre for ham har Lauda 52 point mod Hunts 26.

Max Mosley i pitlane som er ganske velbesøgt! Stedet er Brands Hatch i Kent, syd for London.

Det Britiske GP på Brands Hatch

Hvor det Spanske GP var første runde i 1976 polemikken. Så blev Brands Hatch så absolut 2. runde.

Hunt var jo nærmest en folkehelt på banen - helt i stil med den bølge der fulgte Nigel Mansell mange år senere. Dette skulle være afgørende for gennemførelsen af løbet.

Lauda på pole og Hunt ved siden af. Bagved Andretti og Regazzoni. Regazzoni laver en kanonstart og kommer forbi Hunt og op på siden af Lauda. I Paddock Bend rammer de to Ferrarier hinanden og spinder rundt. Hunt rammer en Ferrari og kører momentant på to hjul og lander med ødelagte ophæng og styretøj. Flere andre biler er stødt sammen og flyder i svinget sammen med vragrester. Officials kaster det røde flag og afbryder løbet.

I mellemtiden er Hunts McLaren blevet repareret og Teddy Mayer gestikulerer at Hunts bil skal med i omstarten. Problem... Reglerne siger at kun biler der afslutter omgangen inden det røde flag kan deltage i omstarten.

Dette blev ikke modtaget vel af publikum, der startede en pibekoncert. Nok klogeligt valgte officials at lade Hunt starte. Ligeledes startede Lafitte og Regazzoni, vis biler også var blevet skadt i starten.

Superswede Ronnie på Nürburgrings bakker.


Hunt vandt det Britiske GP fair and square, da det først gik i gang. Lauda blev to'er. På trods af at det var en Ferrari der startede kaos, holdt det ikke teamet tilbage i en protest over Hunts deltagelse. Dette resulterede i en diskvalifikation af Hunt - og Lauda blev tildelt sejren.

Tysklands GP Nürburgring


Niki Lauda som han så ud inden uheldet på Nürburgring.

Den 1. august 1976 blev en skelsættende dag i F1 historien.

Det eneste sædvanlige ved løbet var startgridden. Som vi havde set igennem det meste af sæsonen, var Hunt hurtig i kvalifikationen og havde endnu en pole position. Igen foran Lauda og Depailler i Tyrrell.

Inden starten blev kørerne advaret om at der var våde pletter og regn på store dele af banen. Husk på at dette var er ikke det nymodens stadion - men Nürburgrings grønne helvede på næsten 25 km gennem bjerg og dal og en omgangstid på over 7 minutter. Der kunne være regn i den ene ende og sol i den anden ende.

Kun Mass i den anden McLaren vovede at starte uden regnvejrsdæk. Som 'lokal' kendte han banen som sin egen bukselomme og ikke mindst at banen hurtigt ville tørre op.

På den første omgang fandt mange kørere ud af at banen slet ikke var så våd som forventet og 14 af de 26 kørt i pit efter første omgang. Dækskifte i 1976 var ikke den 6 sekunders affære som vi kender idag. Dækskifte var kun noget man gjorde af nød, så det kunne sagtens tage mellem et halvt og et helt minut. Så kaos rådede i pitten efter første omgang.

Peterson på regnvejrsdæk førte nu foran Mass på slicks. Både Hunt og Lauda havde været i pit og det var under jagten på tabt tid at Lauda forulykkede ved Bergwerk. Ferrarien røg igennem fanghegn hvilket punkterede tankene, der straks eksploderede i en ildkugle. Guy Edwards undgik lige akkurat at ramme Ferrarien der røg tilbage over banen, men Brett Lungers Surtees smadrede ind i vraget. Edwards, Merzario, Lunger og Ertl gjorde en heroisk indsats for at hive Lauda ud af det brændende vrag.

I ulykken var Laudas hjelm blevet revet af, så det var kun hans balaclava, der kun lige knap gav ham beskyttelse mod flammerne. Han havde også indåndet den giftige røg udover de massive brandskader i ansigtet og på hænderne.

Det var en Lauda i særdeles kritisk tilstand der blev bragt til hospitalet.

Løbet blev genstartet og Hunt vandt en glædesløs sejr foran Scheckter og Mass, mens Lauda kæmpede for livet.

Guy Edwards (gul jakke), Arturo Merzario (Stetson), Harald Ertl (fuldskæg) og Brett Lunger (bemærk fodtøjet!) hædres i Østrig for deres indsats for at redde Lauda.

Laudas kamp for livet er legendarisk. På et tidspunkt bemærker Lauda en præst der kommer for at give ham den sidste olie... Nej fandeme nej! Lauda nægtede sin skæbne og langsomt fik han det bedre. Helt ufatteligt kom han tilbage på Monza knap 6 uger efter sit uheld...

Østrigs GP Österreichring, Zeltweg

Det føg med beskyldinger mellem Ferrari og Goodyear efter løbet i Tyskland. Ferrari mente at Laudas afkørsel skyldtes en punktering. I al polemikken besluttede Il Commendatore - Enzo Ferrari at han trak sig fra F1. Det blev dog heldigvis kun til det Østrigske GP - men det betød jo at der var fri bane for Hunt til at æde af Laudas forspring.

Det var dog ikke Hunt der vandt løbet - men til gengæld Watson i den enlige Penske. Iøvrigt det der kostede ham fuldskægget. Den altid perfekte og glatbarberede Roger Penske var ikke så meget for Watsons fuldskæg - men han havde lovet, at fjerne det hvis han vandt et løb. Som sagt så gjort.

Bortset fra dette skægge indslag så var løbet faktisk et af de allerbedste i 1976. Det var den klassiske kombination af en bane der tørrer op efter et regnvejr og favoritternes fald - af den ene eller anden grund.

Ronnie i patriotiske farver på Paul Ricard.

Det var derfor et usædvanligt podie i Østrig. John Watson på 1. pladsen, Laffite på 2. pladsen og Gunnar Nilsson i Lotus på trediepladsen. Hunt får tilkæmpet sig en beskeden 4. plads i en McLaren med kronisk understyring.

Hollands GP Zandvoort

I Holland vendte Ferrari tilbage med en enkelt racer til Regazzoni. Måske i et forsøg på at begrænse Hunts anslag mod Laudas forspring. Det var kun en begrænset succes. Hunt vandt løbet foran Regazzoni. Løbet var igen en opvisning af Watson, der for alvor havde fået blod på tanden efter sejren i Østrig. Han har en fin duel med Hunt i starten af løbet, men må dog senere udgå med gearkasseproblemer.

Situationen var nu den at Hunt kun havde 14 point op til Lauda. Forude lå det Italienske GP.

Brasiliansk no-hoper - her med Ingo Hoffmann bag rattet. Spørger du 'hvem'?

Italiens GP Monza

Lauda var tilbage. I bandager godt nok - men tilbage i relativt fin form efter næsten at have været på vej i graven 1½ måned tidligere!

Nu var der jo så et lille problem med Hunt. Lauda skulle jo gerne hive point i land. Hunt skulle ikke. Nu faldt det så, så heldigt ud for arrangørerne, at Hunt - samt Mass og Watsons tankindhold blev testet og minsandten om resultatet ikke blev det, at brændstoffet indeholdt et oktantal der var højere end det tilladte. Derved kunne denne trussel så praktisk parkeres på sidste række på gridden. Tilfældigt?

Desuden var der en tredie Ferrari til rådighed for Carlos Reuteman, der nu var blevet temmelig ærgelig over Brabham Alfa'erne. Så alt var gjort klar til en Ferrari dominans på hjemmebane. Teddy Mayer og Co. hos McLaren kunne godt glemme alt om at appellere afgørelsen.

Penskes overbevisende 1976 racer med Watson bag rattet. Men så trak onkel Roger stikket ud.

Starten på løbet blev en ypperlig duel mellem Ronnie Peterson i March og Scheckter i Tyrrell. Men Tyrrell'en holder ikke i længden og Ronnie løber med sejren på den bane der paradoksalt nok skal koste ham livet to år senere...

Lauda kæmper sig heroisk igennem til en 4. plads til publikums jubel. Hunt er uden for pointplaceringerne. Lauda er 17 point i plus.

Canadas GP Mosport.

Med tabet af sejren i England samt 'oktan affæren' på Monza, var Hunt og McLaren teamet alt andet end positive forud for Canadas GP. Canada blev endnu et vendepunkt for teamet.

Hunt dominerede løbet på trods af flot opposition fra Depaillers Tyrrell og Lauda måtte nøjes med en pointløs 8. plads med et beskadiget ophæng. Med to løb tilbage i sæsonen førte Lauda nu kun med 8 point...

Nu begynder det at ligne noget for Lotus. Det slutter med en sejr.

US GP Øst - Watkins Glen.

Ferraris dominans er brudt. Lauda er fortvivlet over at teamet er stået stille i hans fravær. Dette dybe skel der opstår her er medvirkende årsag til at Lauda efter 1977 tager til Brabham. Man tørrer ikke Lauda ustraffet.

Også Watkins Glen er en sejr for Hunt foran Scheckter. Lauda klarer skærerne lidt og begrænser skaden ved at tilkæmpe sig en tredieplads.

Der er nu kun tre point mellem de to kørere inden det allersidste løb i den opgående sols land Japan.

Evig uheldige Chris Amon bag rattet i sin Ensign.

Japans GP Fuji

Det var første gang at F1 kom til Japan. Intet mindre en 4 lokale kørere dukkede op, samt to biler fra samme. Den ene var Masahiro Hashemi i Kojima KE007 og den anden var Maki med Tony Trimmer bag rattet. Sidstnævnte bil er dog senere beskrevet af Trimmer som dødsens farlig!

Ferrari havde under Laudas ledelse testet intensivt på Fiorano, for at kurere problemer med bilen siden Watkins Glen.

Hunt var også fuld af selvtillid og klar til kamp om titlen. En kamp som Lauda havde været i føring af siden Brasilien.

Lotus der gennem sæsonen havde vist sig hurtigere og hurtigere, slog for alvor til i Japan. Mario Andretti tog pole foran Hunt, Lauda, Watson og Scheckter.

Hunt bruger flittigt sin sponsors produkter. Det ser man ikke i dag!

Løbsdagen oprandt i modsætning til de foregående solskinsdage i en typisk Japans 'monsun' som det er set så mange gange senere.

Lauda er alt andet end begejstret, da han havde det sidste våde løb i meget klar erindring - Nürburgring.

Mange andre kørere var også i syv sind i at køre race på en bane de kun havde kendt i tørvejr. En bane hvor vandet nu løb på tværs af banen og havde kæmpe vandpytter overalt - og ja det øsede ned.

Efter to timers forsinkelse gik starten i lidt bedre betingelser og Hunt og Andretti kørte alt hvad remme og tøj kunne holde for at oparbejde et forspring. Da feltet kom forbi målstregen for første gang var Hunt i spidsen foran Watson Andretti og Scheckter.

På anden omgang vælger Lauda at køre i pit, løsne selerne og hoppe ud. Lauda skal ikke nyde noget i de forfærdelige forhold. Der er andre ting i tilværelsen er er vigtigere end et VM var hans kommentar.

Omkring halvvejs i løbet begyndte banen at tørre op, hvilket gav kørerne et nyt problem. At holde liv i de bløde regnevejrsdæk. Hunt var i front med 24 sekunder ned til Depailler. Nu begyndte dramaet for alvor. Hunt vidste at Lauda var ude, så 4 point og han var verdensmester. Han satte derfor farten ned og blev på 62. omgang overhalet af både Depailler og Andretti. Depailler fik dog problemer med en punktering og nu var Hunt igen oppe på 2. pladsen, mens også Andretti kørte konservativt for at skåne dæk.

Et nærstudie af sekshjulerens sindrige ophæng.


Med ganske få omgange igen punkterede Hunts ene forhjul og han måtte haste pit, der var ét kaos. Han kom ud på en 5. plads, hvilket ikke var nok til VM. Med nye dæk satte Hunt dog pres på og overhalede både Alan Jones og Clay Regazzoni. Det er dog en fortvivlet Hunt der passerer det ternede flag. Vi er lang tid før noget der her radiokommunikation mellem pit og kører og alt det andet tingel tangel. Så det er først da Teddy Mayer får fortalt ham at han er verdensmester at Hunt forstår det. Andretti vinder løbet, men alt dette glemmes næsten fuldstændigt i dramaet.

Et dramatisk slut på en kontroversiel sæson. Hunts VM var vel i bund og grund ikke 'fortjent'. Han slog aldrig Lauda på lige vilkår og havde Lauda ikke haft uheld på Nürburgring, så ville han og Ferrari klart have vundet VM. Ferrari vandt konstruktør VM, men det var og er stadig sekundært til kører VM.

Efterskrift:

James Hunt vandt kun dette ene VM og stoppede karrieren i 1979. Han blev makker med Murray Walker på BBC som Formel 1 kommentator. Han døde desværre i 1992.

Niki Lauda slog igen i 1977 ved at vinde VM. Han tog en sabbat fra F1 mellem slutningen af 1979 og 1982 sæsonen, hvro han vendte tilbage til F1 hos McLaren. VM blev hans for sidste gang i 1984. Kommenterer i dag F1 for RTL. Læs mere om Lauda her.

Mario Andretti fik for alvor styr på Lotus gennem 1977 og 1978 og vandt overbevisende VM i 1978. Sluttede sin karriere i CART og er i dag team ejer og pensionist.

Jody Scheckter skiftede Tyrrell ud med Wolf og siden Ferrari. VM blev hans i 1979. Stoppede karrieren i 1980 og lever i dag som økologisk landmand (!)

Patrick Depailler vandt sin første sejr i Monaco 1978 i en Tyrrell. Skiftede til Ligier. Faldt ned med en drageflyver og brækkede begge ben. Kom tilbage i F1 hos Alfa Romeo i 1980. Omkom under privat træning på Hockenheim.

Clay Regazzoni blev gået til fordel for Carlos Reuteman og havnede hos Ensign i 1977. Havde lidt mere held i 1979 som andenkører hos Williams, men blev gået igen og havnede hos Ensign, hvor han havde sin ulykke. Døde for nyligt i en bilulykke (Se leder i forrige nummer).

Referencer:

Autocourse 1976
Automobile Year 1976/1977
Motorsporten Årbog 1976/1977
Bilen Motor og Sport 1976
Motorsport 1976
DUKE DVD 1976.