F1Journal.com - Alex Zanardi, fra Formel 1 fiasko til ChampCar succes, fra rullestol til vinder igen

Det var en trist weekend. Få dage forinden havde det største angreb mod vestens demokrati fundet sted. Osama bin Laden og hans kujoner havde kastet deres vrede mod USA og George Bush og kastet et langt blodrødt spor efter sig. Det er weekenden efter den 11. september 2001. Vi befinder os på Lausitzring Eurospeedway, hvor det første CART løb i Europa skulle finde sted.

Efter flere års tilløb skulle CART til Europa, hvor det første German 500 løb skulle køres. På grund af de triste begivenheder dagene før skiftede løbet navn fra German 500 til American Memorial. På banen blev der sat en hyldest op til minde om ofrene fra 11. september terroren og fredag var der to minutters stilhed til minde om ofrene.

Jeg var til stede på banen sammen med Formula One Club Denmark, der havde benyttet ChampCars succes til at skifte en Formel 1 tur ud med ChampCar løbet. Vi tog af sted torsdag aften og ankom til banen fredag morgen, hvor vi blev mødt af mørke skyer og mindre byger hele dagen igennem. Da ChampCar bilerne ikke kører på en våd ovalbane blev det meste af dagen brugt på at se de fra CART medbragte lastbiler med store jetmotorer til at blæse vand af banen og tørre banen. Selve CART weekenden startede allerede torsdag, men hele torsdagen var regnet væk, og det virkede som om, at fredag også ville blive en no-show. Heldigvis stoppede regnen og sent fredag eftermiddag kom bilerne endelig på banen til en kombineret træning og kvalifikation.

Lørdag skulle løbet køres, men der var stadig frygten for regnvejr. På trods af enkelte smådryp var vejret så godt, at løbet blev afviklet. Vi sad på tribunen før start/mål langsiden og der var glæde blandt de mange tilskuere, da løbet startede. Sikke et show. Hastighederne var meget høje på ovalen, og hurtigt mistede man overblikket midt i feltet.

Et privatfoto af mindesmærket på
Eurospeedway © Michael Ewert

En af de ting man dog vidste var, at Alessandro Zanardi (hjemvendt til CART efter et mislykket år i Formel 1 og et sabbatår) endelig var ved at få lidt optur. Som altid når der sker et uheld på en ovalbane bliver der flaget med gult over hele banen, når et uheld er sket. Det viste sig, at der var sket to uafhængige uheld på samme tid. Det ene uheld var sket i det første sving og det andet i det andet sving.

Redningsmandskabet arbejder på at få Alex Zanardi ud af den ødelagte bil © LAT/CART

Vi sad som sagt i sving 3 og uden storskærm var det svært at se, hvad der foregik. Informationerne på banen fra de tyske kommentatorer var ikke meget bevendt, men da ambulancerne kom på banen kunne man godt fornemme, at noget var helt galt. Omgangene gik under gult flag og man følte sig ikke meget klogere. Vi fandt dog ud af, at Alex Zanardi havde været involveret i et uheld, men ingen var klar over hvor alvorligt uheldet egentlig havde været.

På vej hjem i bussen mod Danmark var der en bedemandsstemning. Mobiltelefonerne ringede for at finde ud af, hvad der var sket. Jeg selv modtog løbende SMS fra Lars Henrik Andersen, der dengang stod bag det nu lukkede cart.dk. Igennem korte beskeder blev man op til 160 tegn klogere for hver gang. Der var sket noget med Zanardi. Han var på hospitalet. Hans tilstand er kritisk. Zanardi har fået amputeret det ene ben. Zanardi har fået amputeret begge ben. Hans tilstand er stadig meget kritisk. Heldigvis dukkede beskeden om at Alex Zanardi havde forladt denne jord aldrig op, og det var en lille trøst i en alt andet end god weekend.

Først søndag fik jeg set det skrækkelige uheld på tv. Efter et kort splash´n´dash forlader Alex Zanardi pitten. På vej ud af pit lane spinner Zanardi rundt og ender på banen, hvor Alex Tagliani kommer kørende med høj fart uden chance for at undgå en kollision. Selve uheldet gav Alex Tagliani psykiske problemer i tiden efter uheldet, og han sagde i et interview et par dage efter uheldet, at han først ville få det bedre den dag Alex Zanardi gik rundt på benene, om end kunstige igen.

I dagene efter uheldet ligger Alex Zanardi på et hospital i Berlin. Lægerne overvåger ham konstant, men det er Zanardis egen livsstyrke og støtten fra hans kone og lille søn, der gør udfaldet. Hvor pessimisten ville have sagt farvel til livet vil Alex Zanardi det anderledes. Beretninger fra hospitalet siger, at Alex få dage efter ulykken lavede sjov med hospitalspersonalet, og da løbet på den engelske Rockingham oval skulle køres ugen efter Zanardis uheld var han mere interesseret i, hvem der var på pole position end hans egen tilstand.

Med en livsstyrke på størrelse med den kinesiske mur og på højde med Eiffeltårnet kommer Alex Zanardi igennem den svære tid og få måneder efter uheldet oplever vi i slutningen af 2001 for første gang Alex Zanardi på benene. Til stede ved denne begivenhed var Michael Schumacher, der var meget rørt over at se sin gamle ven på benene igen.

Tiden før uheldet

Alessandro Zanardi startede sin karriere som racerkører som 14-årig. Som så mange andre racerkørere skete det i en gokart, og det var først i 1989 at den unge Alex skiftede til den italienske F3 serie. Det gav store problemer, da en formel racer var meget anderledes den vante gokart, men i 1990 fik han hul på bylden. Med sejre på Varano og Vallelunge banerne i Italien, pole position i Monaco i supportløbet til Formel 1 Grand Prixet og som samlet vinder af Le Mans European Cup endte Zanardi med en kontrakt i F3000 i 1991.

I 1991 deltog Zanardi i det internationale F3000 mesterskab. Han vandt på Vallelunga og Mugello banerne i Italien og sluttede som nummer to i mesterskabet; kun 5 point efter den senere F3000 mester Christian Fittipaldi.

Zanardi debuterede i 1991 i den Jordan-Ford, som Michael Schumacher forlod få løb tidligere © Jordan Media

Det blev indirekte Michael Schumacher som sikrede Alex Zanardi Formel 1 debuten. Da Michael Schumacher forlod Jordan til fordel for Benetton efter det belgiske Grand Prix rykkede Roberto Moreno fra Benetton til Jordan. Morenos to Jordan løb var ikke videre fantastiske, og Eddie Jordan tilbød Alex Zanardi de sidste tre løb i teamet. Debutløbet var det regnprægede spanske Grand Prix, hvor han sluttede på plads ni.

I 1992 blev han Benettons 3. kører og lærte en del af Michael Schumacher, der dengang stadig var ’rookie’. Da Christian Fittipaldi blev skadet midt på sæsonen afløste Zanardi i det britiske, det tyske og det ungarnske Grand Prix.

I 1993 skiftede Alex Zanardi til Lotus, hvor han skulle køre side om side med Johnny Herbert. Det blev til et point for plads 6 i åbningsløbet på Interlagos, men sæsonen blev afbrudt under lørdagens træning i Belgien i august. En voldsom ulykke sendte Zanardi på hospitalet og ud af Formel 1 endnu engang. Zanardi vendte tilbage i 1994, da portugisiske Pedro Lamy kom til skade under løbet på Silverstone i juli måned.

1995 var Alessandro Zanardi igen arbejdsløs i Formel 1. Uden at have gjort noget større væsen af sig befandt Zanardi sig i en Lotus Esprit turbo i BPR GT serien, hvor han deltog i GT2 klassen. Det blev til en sejr på Silverstone, men vejen til Formel 1 var spærret af dårlige resultater og pengemangel.

Som en solstrålehistorie kom Alex Zanardi i kontakt med Chip Ganassi fra Indycar serien. Chip Ganassi drev et team med Jimmy Vasser og Bryan Herta som kørere, men Chip var ikke tilfreds med Bryan Herta og søgte en afløser. Zanardi flyttede til USA, hvor han i 1996 stillede til start i en helt ny pakke. Et Reynard chassis med Honda som motor og Firestone som dækleverandør. Året før havde holdet kørt med Lola chassis, Ford motor og Goodyear dæk. Debuten blev hård mod Zanardi. På den nye ovalbane Homestead speedway gik det mindre godt. Sæsonens andet løb viste Zanardi de positive takter som han skulle blive kendt for i USA. I hans kun andet løb dominerede Zanardi store dele af løbet og endte med at slutte på plads fire.

På Portland banen blev pole position udskiftet med sejr, og det var en tændt Zanardi der senere vandt på banen i Mid-Ohio og sluttede sæsonen med årets mest spektakulære overhaling, da han tog sejren på Laguna Seca banen foran den kører der kørte for det samme team året før. På vej op mod Cork Screw på sidste omgang satte Zanardi alt ind i et do-or-die overhalingsforsøg og med to dæk i sandet passerede han Bryan Herta og kunne femogtyve sekunder senere tage sin tredje sæsonsejr og årets rookie titel.

Alex Zanardi i den Reynard-Honda som han tog Rookie of
the Year titlen i ©: Target Chip Ganassi

Godt nok vandt Zanardis holdkammerat CART mesterskabet, men det var Zanardi der vandt fansenes hjerter. 1997 var Zanardis år. Med sejre i Long Beach, Cleveland, US500 løbet på Michigan International Speedway, Mid-Ohio og Road America tog Zanardi mesterskabet og titlen som årets mest farvefulde kører samt Automobile Magazine Man of the Year Award.

Alex Zanardi poserer før 1998 sæsonen går i gang ©: Target Chip Ganassi

Alex Zanardis mesterskab gav genlyd i Formel 1. Var Formel 1 fiaskoen bare uheldig. Kunne Alex Zanardi gøre sig gældende i Formel 1 i den rigtige bil for det rigtige team. Der var dog ingen ledige pladser i Formel 1 det år, så i stedet fortsatte Zanardi med at vinde og vinde i USA. Da han vandt løbet i Long Beach var han startet langt fremme, faldet helt igennem og kørt sig op igennem hele feltet inden han tog sejren. Det blev til endnu en sejr på Gateway ovalen i St. Louis inden Zanardi tog fire på stribe med sejre i Detroit, Portland, Cleveland og Toronto. Den sidste CART sejr kom i Surfers Paradise i Australien. På dette tidspunkt var et kommende skifte til Formel 1 en realitet.

Med Jacques Villenueve på vej til det nye British American Racing og Heinz-Harald Frentzen på vej til Jordan blev Ralf Schumacher Zanardis nye holdkammerat. At kalde Zanardis tilbagevenden til Formel 1 som et flop er måske ikke helt fair, men meget rammende. Skiftet fra en tung CART racer til en let og nervøs Formel 1 bil lykkedes aldrig og Zanardi vidste allerede midt på sæsonen, at han ikke var ønsket i teamet i år 2000.

Zanardi i problemer hos Williams i 1999 ©: alex-zanardi.com

Zanardi var rystet efter 1999. Efter at have vundet to mesterskaber i træk i 1997 og 1998 og så floppet i Formel 1 i 1999 var det en noget desillusioneret racerkører, der valgte at holde sig væk fra de store motorsportsbaner i år 2000. Først sidst på sæsonen begyndte Zanardi at vise sig igen. Formel 1 var ikke længere en mulighed, men da Zanardis gamle løbsingeniør Morris Nunn kontaktede Alex Zanardi og spurgte om han ville køre for ham i år 2001 i hans helt nye team sagde Alex ja.

Det nye hold havde store problemer med at få tingene til at hænge sammen. Med Mo Nunn som teamchef og Tony Kanaan (IRL mester 2004) som holdkammerat burde det have været et mindre problem at få teamet til at fungere ordentligt. Konkurrencen var dog blevet intensiveret i de to år som Zanardi havde været væk. Tidligere havde Chip Ganassi været det dominerende team. Nu stod kampen mellem KOOL Green teamet, Players Forsythe teamet, Rahal-Letterman teamet og Penske Racing teamet.
Inden Europa debuten havde Zanardi kun tre top ti placeringer. De to af dem på ovalbaner, og kun i Toronto var Zanardi helt fremme, da han kom fra en startplads som nummer 24 og kørte sig op til plads 4. Zanardi havde ikke lige heldet med sig i sit comeback til CART og så blev det lørdag den 15. september 2001. Vi ved allerede nu, hvad der skete den uheldige lørdag.

Derfor skete uheldet

Zanardis uheld var det første af sin slags. Der er sket mange alvorlige uheld igennem årene på ovalbaner. Derfor er chassiset i CART blevet forstærket og bilen kan klare store g-påvirkninger og alle chassiser skal gennemgå de obligatoriske crash tests.

Er man rigtig uheldig rammer man muren lige på. Det kan være meget farligt og for at undgå benskader har man forstærket næserne med materialer, der minder om de samme materialer der bruges i skudsikre veste. Det er derfor en meget hård næse bilerne kører rundt med, og det var sådan en næse, der forårsagede det tragiske uheld.

Så voldsomt var uheldet, der stoppede Alex Zanardis CART karriere ©: LAT/CART

Da Alex Zanardi spinner rundt i udgangen af pit lanen ender han på banen næsten med hele siden imod de modkørende kørere. Første kører er Patrick Carpentier, der når at undvige Zanardi. Alex Tagliani derimod har ligget i den blinde vinkel af Patrick Carpentier, så han når ikke at se Zanardis bil. Rent instinktivt trækker han ned på banen, og rammer Zanardis bil i en vinkel på ca. 45 grader lige inden det forreste hjulophæng. På grund af den forstærkede næse borer bilen sig igennem Zanardis monoque og torpederer Zanardis ben. Zanardis bil bliver hvirvlet op over banen, mens Tagliani rammer muren og glider med muren et godt stykke hen af banen. Farten på træftidspunktet menes at have været i nærheden af de 300 km/t

Den første tid efter uheldet

Alex Zanardi bliver fløjet med helikopter til Klinikum Berlin-Marzahn, hvor han straks kommer på operationsbordet. Meldinger fra redningsmandskabet på Eurospeedway lyder på, at Zanardi var ved bevidsthed, da han blev bjærget ud af sin knuste bil. Andre meldinger siger, at Zanardi havde hjertestop, men at det lykkedes for redningsmandskabet at genstarte hjertet.

Støtten til Zanardi var massiv © LAT/CART

På hospitalet indser lægerne hurtigt, at Zanardis liv kun kan reddes ved at amputere hans ben. På grund af massiv blodmangel og frygten for at Zanardi skulle gå i chok lægges Zanardi i koma, mens lægerne først amputerer det ene ben under knæet og siden det andet. Da Zanardi vågner kigger han på sin kone Daniela og siger ”Jeg er døende” og hun siger ”Nej du er ikke” Netop kommentaren fra Daniela var måske det, der reddede livet og fik Alex til at indse, at livet alligevel var værd at leve. Daniela er også kvinden, der fortalte Alex om hans skader, og det forlyder, at Alex sagde ” Det er i orden, så længe jeg har dig og Nicoló (Alexs søn).” Siden startede måneders genoptræning og støtten fra familie, venner og de mange racerkolleger hjalp ham gennem den første svære tid.

Heldigvis har Alex Zanardi et par solstrålehistorier at tænke på. Tilbage i 1990 styrter landsmanden Alessandro Nannini ned i en helikopter. Han mister sin ene arm, men sidder i 1993 i en Alfa Romeo DTM racer, hvor han med sekventielt gearskifte er med helt fremme i feltet, og det lykkedes også at tage to sejre.

I 1992 testede han en modificeret Ferrari Formel 1 racer og deltog i det italienske standardvognsmesterskab, hvor han tog tre sejre. Senere deltog han i FIA GT mesterskabet i en Mercedes CLK-GTR.

Jason Watt stiller op til foto inden Grand Prix Danmark
2001 © Michael Ewert

En anden solstrålehistorie er vores egen Jason Watt, der efter den tragiske motorcykelulykke kæmpede sig tilbage til motorsportens verden og ikke bare deltog, men siden vandt DTC mesterskabet i Danmark.

Genoptræningen var i gang og der gik kun få måneder før Zanardi overraskede hele verden

Zanardi overrasker alle

Tre måneder efter det tragiske uheld sidder Alessandro Zanardi i en rullestol. Stedet er Palazzo dei Congressi i Bologna og showet hedder ”Caschi d´Oro” arrangeret af det italienske motormagasin Autosprint og er et award show for forskellige løbsvindere. Michael Schumacher er til stede som regerende Formel 1 verdensmester. Jean Todt var også til stede som repræsentant for Ferrari. Ayrton Sennas søster er der. Andrea Montermini er der og en masse mennesker befinder sig i salen.

Inden Michael Schumacher skal hyldes henledes publikums opmærksomhed til et par storskærme, hvor man ser klip fra Alessandro Zanardis karriere og fra genoptræningen. Folk rejser sig og klapper, da Alex Zanardi bliver kørt ind på scenen i sin rullestol.

Alex Zanardi overrasker alle ved at stå på egne ben tre måneder efter ulykke
© Scannet billede fra Gazzetta dello Sport

På den ene side af Alex står Dr. Claudio Costa. På den anden side står en ven. Meget overraskende løfter de Alex op fra rullestolen og lader ham blive stående. Alene. Uden rullestolen. Publikum er ellevilde og klapsalverne vil næsten ingen ende tage. Michael Schumacher er tydelig rørt. Det samme er Alex Zanardi, der holder en kort tale for publikum. Alex takker for den megen støtte han havde oplevet, og en kommentar vækker specielt publikums hyldest.

“Det er meget længe siden, at jeg har været så begejstret. Jeg er så begejstret, at mine ben ryster”

Præcis tre måneder efter uheldet var Alessandro Zanardi på benene igen, og det var noget, som vakte genlyd over hele motorsportsverdenen. I USA blev Alessandro Zanardi hyldet og i juli måned 2002 var det Alessandro Zanardi, der flagede CART løbet i Toronto i gang.

Også i Formel 1 kredse var Alessandro Zanardi en velkommen gæst i paddock. Da CART i 2003 vendte tilbage til Eurospeedway havde de en overraskelse i baghånden. I 2001 manglede Alessandro Zanardi at køre 15 omgange for at gennemføre American Memorial. I 2003 havde CART fået modificeret et Lola chassis, så den kunne betjenes med håndkontrol.

10. maj 2003 kørte Alex Zanardi de resterende omgange under stor hyldest af de mange tilskuere på tribunerne og til stående bifald blandt de mange i pitten. Alle omgange foregik med en gennemsnitsfart på over 320 km/t.

Fremtiden så igen lys ud for Alessandro Zanardi

Zanardi nu i ETCC

Få måneder efter Zanardis opvisning på Eurospeedway finder vi igen Alex bag rattet af en racerbil. Denne gang er det en BMW 320i som Alex Zanardi skal køre i. Det skal ske i den sidste afdeling af European Touring Car Championship (ETCC), hvor han skal køre for Team Italy Spain. Løbene går godt og Alex slutter på plads syv i sæsonens sidste løb.

Successen med Alex Zanardi var så vellykket, at Alex Zanardi fortsætter for teamet og deltager i hele 2004 ETCC mesterskabet. Alex Zanardi er meget vellidt og han er en af de populære kørere i mesterskabet. Det bliver dog ikke til nogen sejre, men kontrakten med BMW bliver fornyet og Zanardi er nu klar til det omdøbte ETCC mesterskab. I 2005 hedder mesterskabet World Touring Car Championship.

Sæsonen 2005 bliver ligesom tidligere de tidligere år en dyst mellem BMW og Alfa Romeo. Favoritterne hedder Jorg Muller og Andy Priaulx. Ingen regner Alex Zanardi som andet end en populær tilføjelse til den populære løbsserie. Men søndag den 28. august ændrer det sig. Alex Zanardi vinder sin første sejr siden Surfers Paradise løbet i 1998, og det er en meget populær kører, der efter sine i lang tid savnede do-nuts kører ind til publikum og specielt teamets hyldest.

Alessandro Zanardi sagde efter sejren, at det havde været nervepirrende, og at han slet ikke var sikker på at han havde vundet. Tilskuerne havde været vilde, men han havde ikke fået de bekræftende sejrsord fra teamet. De kom først senere, da hele holdet græd af glæde.

Zanardi fortalte til Gazzetta dello Sport, at han ikke hørte noget over radioen, så han troede, at der var sket noget, og at hans sejr ville blive taget fra ham.

De sidste par omgange sagde Alex, at:

”Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg ikke måtte lave nogle fejl. Det var som om en slangebøsse skød mig frem ad i starten. De andre angreb mig, men jeg holdt dem tilbage. Jeg brød mig virkelig meget om mig selv. Jeg var perfekt, ligesom i de gamle dage. Som omgangene talte ned kunne jeg se navnene bag mig ændre sig. På et tidspunkt signalerede de, at det var de sædvanlige BMW´er der var bag. Det var irriterende.”

”Jeg tænkte at det var op til dem at overhale mig, mens jeg bare skulle lade være med at lave fejl. Jeg ville ikke kunne klare at slutte toer eller treer. Jeg sagde til mig selv. Kom så Alex! Daniela er i pitten. Skuf hende ikke. Nicoló er der hjemme og ser det på tv.”

”Jeg så BMW´erne blive større og større i sidespejlene. På et tidspunkt lå Jorg Muller på min venstre side, mens Priaulx lå på min højre side. Jeg risikerede at blive mast og fyldet i en sandwich Men jeg blev foran og vandt.”

Kun 0.2 sekunder foran Alex Priaulx og 0.5 sekunder foran Jorg Muller.

Endnu en kæmpe bedrift af Alex Zanardi. Efter at have været værre tilredt end Jason Watt efter hans motorcykelulykke i 1999 er det fantastisk at se, hvordan endnu en kører overvinder manden med leen og sine fysiske handicap og vinder en stor sejr i en stor serie.

Fremtiden ser lys ud for Alex Zanardi. Sir Frank Williams og Patrick Head har lovet at modificere en Williams racer og give Alex Zanardi en test i en Formel 1 bil senere på året.

Som en af de personer, der oplevede tragedien i 2001 på næsten nærmeste hold må jeg nok indrømme, at der faldt en tåre, da jeg så Alex Zanardis sejr på Oschersleben. Knap fire år efter tragedien og lidt ironisk i det samme land, som ulykken skete er Zanardis karriere igen på rette vej, og sejren på Oschersleben bliver nok ikke den sidste i Alex Zanardis standardvognskarriere.

Zanardi fik sidste år overrakt Laureus prisen for hans
enestående præstationer

Af Michael Ewert