RUBENS BARRICHELLO – EN SKYGGE AF SIG SELV… OG ANDRE!

Den følelsesladede brasilianer er der ingen der har meget ondt at sige om. Og det med rette. Han har altid formået at udvise en stor sympati for alle i Formel 1, og har selv vundet mange venner både i feltet og blandt fans verden over. Han startede jo som lærling under legenden Ayrton Sennas vinger, men da denne alt for tidligt blev frarøvet os, skulle en ung og uerfaren Barrichello pludselig stå på egne ben i motorsportens fuldblodsklasse; en klasse der ikke tager nogen fange, men som hvert år spytter unge rookies ud til siden for derefter at glemme alt om dem. Sådan gik det ikke Barrichello, der siden hen har gjort en flot karriere med seks respektable år hos Ferrari, der også har givet ham en del sejre på kontoen. Men hvad nu? Næste år hedder det BAR-Honda. Et hold der aldrig har vundet noget som helst, og med 2005 sæsonen i mente kan det være lidt svært at tage det seriøst når Barrichello nu forventer pludselig at kunne give sin holdkammerat fra Ferrari, Michael Schumacher, baghjul og vinde VM.

For Rubens Barrichellos problem hos Ferrari har jo netop været, at han er blevet kørt agterud i alle seks år af Hr. Schumacher. I 2001 og 2002 var der momentvise glimt af en brasilianer der begyndte at true Schumachers omgangstider, men det var kun få øjeblikke der gav os håb om en intern dyst. Og de få gange hvor Rubinho rent faktisk var hurtigere end tyskeren, blev han beordret til at slække på tempoet og lade førstevalget fra Maranello køre forbi. I starten gjorde han det modvilligt, som vi så tydeligt så på A1-Ring i 2002. Men som månederne og årene gik fik Ferrari hevet det trodsige ud af ham, og han udviklede sig til en lydig skødehund for Jean Todt og co. Det vil han dog ikke længere være, og nu proklamerer han således at han vil træde ud af skyggen fra Ferrari og blomstre hos BAR-Honda. Undertegnede har lidt svært ved at tro på det.

Barrichello har aldrig kunnet true Schumacher, og det har sat sine spor – © Schlegelmilch Photography

For det er ikke kun Schumachers skygge han skal træde ud af. Der ligger også et spøgelse ved navn Senna og lurer over Barrichello. Han har altid, og vil i al tid fremover stå i skyggen af større kørere end ham selv, og netop fordi han har spildt sine bedste år ved at være andenkører for Michael Schumacher, levner jeg ham ikke mange chancer for at indfri sin drøm som verdensmester for BAR-Honda. I hvert fald ikke i 2006, og slet ikke i årene derefter!

TIDEN ER IKKE BARRICHELLOS VEN

Netop tiden er afgørende her. Han gjorde sin debut hos Jordan teamet tilbage i 1993, og som enhver brasilianer der kom ind i sporten på det tidspunkt blev han hyldet som ’den næste Senna’, netop fordi denne på dette tidspunkt havde nettet hele tre VM-titler. Det blev til fire år hos Eddie Jordan og co. førend han fik kontrakt med Sir Jackie Stewart hos Stewart-Ford, og så begyndte der at ske ting og sager for unge Rubens. Det første år var godt med en podieplacering i Monaco, teamets første nogensinde, men året efter var en sand katastrofe. Da tingene begyndte at gå godt igen i 1999 gav det udslaget som Rubens havde håbet på i flere år: En kontrakt med et stort team. Rubens var klart den bedste kører hos Stewart-Ford i ’99, men det var alligevel Johnny Herbert der scorede holdets sejr på Nürburgring. Det var dog ikke nok til at fratage Rubens æren som bedste kører i teamet det år, og kontrakten med Ferrari fra 2000 og fremefter var i hus.

Hos Ferrari har Rubens opnået flotte ting. I 2000 fik han sin første sejr, som mange vil huske, da han grædende tog imod publikums hyldest på Hockenheim. En emotionel sejr han dedikerede til sin mentor; Ayrton Senna da Silva. 2002 var det bedste år for Rubens hos La Scuderia da han sluttede som nummer to i mesterskabet, og siden hen har han nettet adskillige sejre for Ferrari. Her i 2005 er tingene dog ikke gået helt efter planen. Efter et år med total dominans fra Michael Schumacher og Ferrari i 2004 er holdet og Rubens Barrichello nærmest gået i glemmebogen. Vi ser ikke længere brasilianeren oppe i front, lige i hælene på holdkammeraten og i samme øjeblik virke som den fine stopklods for modstanderne, han så effektivt har ageret de sidste seks år. Barrichello forsøger alt hvad han kan, men materiellet er ikke til det. Han tvivler dog stadig ikke på sit talent, hvorfor han vil søge nye græsgange og håber han får muligheden for at vise sig dér.

Det gør han bare ikke! For efter 13 sæsoner i Formel 1 er Rubens Barrichello ved at være en bedaget herre. Han er godt nok kun 33 år gammel og har således masser af tid foran sig, men i Formel 1 regi er han en af den gamle garde der også tæller navne som Coulthard, Trulli, M. Schumacher, Villeneuve og Fisichella. Drenge der har været med i lang tid. Og det er som sådan ikke alderen der er noget problem, men netop at de har været der for længe, og der står mange nye, friske, ansigter på spring. Deriblandt de værste af dem alle: Kimi Räikkönen og Fernando Alonso.

Det er disse to herrer, og deres generation, der står i vejen for Rubinhos drøm – © Schlegelmilch Photography

For det bliver de to der umuliggør Barrichellos drømme om en titel. Ikke Michael Schumacher. De to unge løver der i år forsøger at blive enige om hvem der skal være Schumachers arvtager vil helt sikkert sætte sig solidt på tronen de næste år, og der vil ikke blive levnet Barrichello mange chancer. Derfor kan skiftet godt virke lidt som en panikhandling af en mand i… ja, panikalderen. Den periode hvor man lige skal ud og have noget nyt legetøj, for at vise at man stadig har evnen til at begå sig, selvom man reelt godt ved man har toppet. Det nye legetøj er næste års BAR-Honda racer, og mulighederne for at bevise noget bliver svære. Bliver Jenson Button i holdet, skal Rubens stå meget tidligt op. For Button vil helt sikkert stadig kæmpe for at blive nævnt i samme sætning som Räikkönen og Alonso når folk taler om arvtagere til Schumacher som den førende i feltet. Marketingsværdien i Button er også langt større, hvorfor teamet utvivlsomt vil koncentrere sig om briten, der også reelt har mere fremtid foran sig i Formel 1 end Barrichello. For uanset hvordan vi vender og drejer det, og forsøger at kaste glans over Rubens’ skifte fra Ferrari til BAR-Honda, så vil det, eller de, år hos BAR-Honda være Barrichellos otium i Formel 1. Den periode hvor de sidste millionlønninger bliver presset ud af sporten, for derefter at glide ud på sidelinien og velsagtens ernære sig ved gode investeringer og et par loppetjanser som F1-ekspert i diverse medier på modersmålet. Lidt ligesom David Coulthard gør det p.t. hos Red Bull og Jacques Villeneuve hos Sauber. Barrichello har så fundet sin plads hos BAR-Honda.

HVAD SÅ MED DEN TITEL?

Når man kigger nøgternt på mesterskabet anno 2005 skal man være en seriøs optimist hvis man tror BAR-Honda kan udgøre nogen trussel i 2006. Det vil helt sikkert være Renault og McLaren der igen kommer til at ligge i front, mens Ferrari sikkert vil kæmpe med næb og kløer for igen at gøre sig gældende. Derudover er Toyota på fremmarch, så det bliver svært for BAR-Honda at hænge på. Jokeren her er dog de nye motorregler. Det betyder altså, at hvis Honda får knebet en bedre V8-motor ud fra fabrikken end konkurrenterne, står de måske en chance for at overraske i ny og næ. En sejr? Ja, alt er jo muligt i Formel 1 så vi da Fisichella vandt Brasiliens Grand Prix i 2003 med en Jordan racer. Det er nok lignende, måske knap så dramatiske, omstændigheder der skal til førend Barrichello kan sikre sig endnu en Grand Prix sejr i Formel 1.

Et verdensmesterskab skal han dog kigge langt efter. Der er i år sket et regulært generationsskifte i sporten, og det er Barrichellos generation der er blevet ædt op bagfra af de unge løver, og når først de friske ben har fået momentum venter de altså ikke på de gamle, slidte, løver. Tværtimod. Der bliver lagt afstand, og det bliver gjort uden nåde.

Rubens Barrichellos skifte til BAR-Honda kommer et par år for sent. Han har ladet sig lulle i søvn hos Ferrari efter et flot år i 2002, der uden tvivl øgede hans markedsværdi, men han glemte bare at profitere herpå og i stedet sejle den sikre rute i det stille vand, og hente endnu nogle sejre og sæsoner hos det vindende hold. Ville Barrichello vinde en titel, var det på daværende tidspunkt han skulle være gået fra Ferrari. I stedet brugte han tre sæsoner på at lade sig indlogere som en almindelig medarbejder hos La Scuderia Ferrari Marlboro, gjorde som han fik besked på, og lod momentet fare forbi.

Tilbage i 2002 var Rubens i hopla og på toppen, men sådan er det ikke længere – © Schlegelmilch Photography

Det er naturligvis altid dejlig nemt at afsige dom over en kører når han har trådt i spinaten. Bagklogskab er en herlig ting, men den er ikke pæn. Så mens denne svada affærdiger Barrichellos chancer for et mesterskab på CV’et, så skal der også være plads til at rose den sympatiske racerkører. For Rubens Barrichellos indsats er prisværdigt. Han har altid været uforbeholdent loyal overfor sin arbejdsgiver, lige fra da han gjorde sin entre hos Jordan, til de magre og lærerige år hos Sir Jackie Stewart til mens han var på toppen hos Ferrari. Altid har han sat teamet forud for sig selv, og altid er han blevet husket herfor. Det er ikke mange tidligere arbejdsgivere der siger noget ondt om Barrichello. Han er en rigtig ’teamplayer’, og det er ikke mindst denne kvalitet der har gjort ham så attraktiv for BAR-Honda. For de kan være sikre på at få en kører der vil yde sit bedste uanset hvad, og tilsidesætter med garanti eget ego når han kan se det fornuftige i at lade holdkammeraten komme forbi.

Når han så taler om mesterskab her under kontraktskrivningen er det så reelt bare varmt vand? Ja, det er ikke meget andet. Han bilder sig det selv ind i en periode, men vil hurtigt indse at det ikke bliver til noget, og så tøffer han ned i det stilsikre tempo hvor han tilgodeser teamet og overrasker på en god dag. Barrichellos karriere er præget af én ting: forudsigelighed. Han gør lige præcis det folk forventer han vil gøre, og det er lidt kedeligt. Der er ikke samme spontanitet som der var hos Senna, ej heller samme vildskab som der er at finde hos Räikkönen, Alonso og flere andre i feltet. Han savner det sidste glimt i øjet der adskiller de store fra de middelmådige. Rubens Barrichello falder desværre i sidste kategori, hvorfor jeg ikke tror på han vinder et mesterskab, endsige en Grand Prix sejr med BAR-Honda.

Sad but true…

Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com