F1journal.com retter
Af Michael Ewert
Da F1journal.com i august udgaven havde en artikel om ChampCar er der desværre sneget sig et par fejl ind. Fejlene er ikke graverende, men rettes skal de alligevel.
I artiklen fremgår det at Open Wheel Racing Series købte rettighederne til ChampCar sidst i 2002. Fakta er, at CART først gik i betalingsstandsning i sidste halvdel af 2003, og først efter en retssag mod arrangørerne af Indy Racing League omkring overtagelsen af rettighederne fra CART (IRL havde budt flere penge for rettighederne, men ville ikke overtage gæld eller sikre seriens overlevelse) lykkedes det for Paul Gentilozzi, Kevin Kalkhoven og Gerald Forsythe at sikre sig rettighederne.
Det betyder, at den sidste CART mester hedder Paul Tracy og den første OWRS mester blev Sebastien Bourdais (McDonals Newman/Hass Cosworth). OWRS er i gang med deres andet år og 2006 bliver det tredje opstartsår inden det går rigtig løs i 2007.
Næste års foreløbige kalender er allerede blevet offentliggjort. Den kan ses på www.champcarworldseries.com og indeholder kun overraskelser ved at mangle løbet i Kina/Beijing. Til gengæld er der sket store ændringer i supportklassen Atlantic.
Ny motor, nyt chassis og en præmiesum på $2.000.000 til vinderen, så han/hun kan stille med startpenge i ChampCar.
F1journal.com beklager fejlen.