Er der nogen der kan huske Fart og Tempo og Mark Breton? For nylig kom filmen om Michel Vaillant. Det er en og samme person. Artiklen her vil afdække hvad det hele drejer sig om. Tegneserier fra før verden gik af manga!

Der var jo engang det var de gode gamle dage. Alt efter hvornår man nu er kommet til verden er det nok en særdeles fleksibel størrelse! I mit tilfælde befinder vi os i området af 60’erne og 70’erne, hvor tegneseriebladet Fart & Tempo var mit foretrukne ugentlige tidsfordriv. I praksis eksisterede bladet kun ’rigtigt’ mellem 1966 og 1976. Herefter sygnede det hen i en skønsom blanding af diverse mere eller mindre talentfulde tegneserier af … ja ikke af samme klasse som det originale ’Fart og Tempo’. Skiftet til ’Tempo’ midt i 70’erne var ikke af det gode. Det originale Fart og Tempo præsenterede derimod en lang perlerække af superlative Franske og Belgiske tegneserier der alle må kaldes varianter af Tintin tilsat en del mere kapow!

Dan Cooper af Albert Weinberg var piloten fra Canada, der oplevede alt fra krig i Mellemamerika over Tiger Meets i Europa til sågar rumrejser.

Allan Falk fra Tibet’s hånd var detektiven der kom på mere eller mindre troværdige opgaver i det meste af Europa. Mange af historierne er for relativt nylig genudkommet i albumform

Luftens ørne var to franske piloter der også kom ud for lidt af hvert a’la Dan Cooper, men holdt sig dog til oplevelser i tilknytning til det Franske flyvevåbens storke eskadrille. I Fart & Tempo hed de af den ene eller anden årsag Max og Smack, hvor de i de albums der udkom hed Tanguy og Laverdure. Sidstnævnte er også de franske navne der er anvendt i serien, hvor desværre kun et fåtal af de mange albums er udkommet på dansk. Tanguy og Laverdure er en duo, hvor Tanguy er den gode og kloge, mens Laverdure er den ligeledes gode – men temmelig fjogede makker, der i reglen kommer galt af sted – men klarer sig naturligvis!

Asterix og Obelix kræver nok ikke den store præsentation. På den tid udkom Asterix også i albumform sideløbende med at de selv samme albums blev bragt i Fart & Tempo – men dog kun som midtersideopslag så et album tog et lille års tid at komme igennem. Goschiny og Uderzos gennemhumoristiske serie har et stort publikum og fortjener at blive læst igennem i en voksen alder, da mange af de små gags og ordspil nok går hen over hovedet på de fleste børn.

Blueberry. Charlier og Girauds mesterlige serie om ’Braknæse’ – soldaten Blueberry fra Nordstatshæren der deltager i mere eller mindre autentiske scenerier og sekvenser fra tiden i og omkring den Amerikanske borgerkrig. Tegnekvaliteten er i denne serie helt i top, hvor den trods alt lidt enkle form fra Tintin er afløst af en temmelig realistisk streg i denne serie. Serien lever stadig på album form – på dansk endda, hvilket desværre er et særsyn. Der er sågar lavet en film kaldet ’Blueberry’… Den har aldrig været vist i danske biografer, men kan fås på DVD. Anmelderne på nettet er dog langtfra begejstrede!

De ovennævnte serier var Fart & Tempos grundserier – eller i det mindste dem der havde min hovedfokus. Derudover var der så denne Mark Breton. En ejegod fyr fra verdensfirmaet Vaillant der giver den som racerkører i samme firmas altid futuristiske biler. Mark Breton navnet blev anvendt i Fart & Tempo, men da serien –eller rettere begrænsede dele af den – blev udgivet på et andet forlag havde vor helt skiftet navn til det oprindelige fra Jean Gratons serie – nemlig Michel Vaillant. I lighed med Dan Cooper der deltager i alle typer af flyvning, deltager vor helt i alle mulige (og umulige) former for racing. Det er lige fra motocross over formel 1, Indy 500 til rally. Igennem serien møder man mange karakterer, der alle må betegnes som temmelig firkantede. De gode er meget gode og de onde er usædvanligt onde!

Jean Graton har i tidens løb nærmest levet sig totalt ind i rollen. I 1957 lavede han fem små korte serier med racerkøreren Michel Vaillant til et belgisk blad. Succesen var der med det samme og begyndte at lave lange historier på 44- 62 sider. Den første blev ’Kampen om motorsportens blå bånd”, der herhjemme startede i det første nummer af ugebladet Fart og Tempo i 1966. Her kaldte man Michel Vaillant for Mark Breton, mens bilmærket stadig blev kaldt Vaillante.

Op gennem årene blev næsten alle Michel Vaillant historier trykt i Fart og Tempo. Efter at Tempo, som bladet senere hed lukkede i 1979, overtog ’Zack’ bl.a serien om Michel Vaillant. På grund af uoverenstemmelser med forlaget, der udgav Tempo, blev han døbt om til sit originale franske navn: Michel Vaillant.

’I dag’ har familien Vaillant en enorm bilfabrik i Frankrig, med egen testbane og en stor eksport til udlandet. Vaillant producerer alt fra personbiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og altså også racerbiler af enhver kaliber.

Familiens overhoved, Henri Vaillant, startede med et lille autoværksted i 40’erne, men gav sig i kast med bilproduktion i stedet. Fabrikken voksede, og da hans ældste søn, Jean-Pierre Vaillant blev uddannet som ingeniør, overtog han langsomt flere vigtige poster i firmaet. I dag er han administrerende direktør, mens Henri Vaillant har trukket sig delvist tilbage.

Familiens anden søn, Michel Vaillant / aka Mark Breton, interesserede sig mere for, at køre end at drive virksomheden. Han blev derfor Vaillante-racerholdets førstekører. Han mødte tidligt Steve Warson, med hvem han blev gode venner. Warson blev også hurtigt topkører for Vaillante.

Senere er både Jean-Pierre og Michel blevet gift, med henholdsvis Agnes og Francoise, og de har begge fået en søn. Andre vigtige personer er den tyske pige Gabriele Spangenberg, der nu kører for Vaillante. Ruth der var Steve Warsons store kærlighed, indtil det gik op for ham, at hun var chef for den suspekte bilfabrik ”Leader”, der har voldt Vaillante holdet mange problemer i tidens løb.

Endelig skal nævnes Henri Vaillants ældre bror, Benjamin Vaillant, der driver et transportfirma i Marseilles på den Franske Middelhavskyst. Firmabilerne er naturligvis fra Vaillant!

Texas Drivers er den første ’hovedfjende’, der optræder i de tidlige historier med den altid smilende (not) kører Cramer som det ’onde’ midtpunkt. Han bliver hængende i dyndet og ender hos det meget onde dynasti bag Leader teamet.

Men ikke alle historier handler om fiktive personer. Mange ægte racer stjerner har i tidens løb optrådt sammen med Michel Vaillant i forskellige sammenhænge. Der har været vellignende tegninger af Jacky Ickx, Francois Cevert, Didier Pironi osv.


Fra ’Massakre på banen’ – starten er gået på Sebring 1970. Hjelmene tilhører fra venstre. Pedro Rodriguez, Jo Siffert, Henri Pescarolo, Francois Cevert, Jacky Ickx og Mark/Michel.

Hovedvægten var fra starten af lagt på Le Mans. Michels evige kamp mod de andre teams, sågar teamkammerater og med en mor der altid er inderligt nervøs på sin søns vegne. Det er ikke et indhold der vil give Nobels litteraturpris, men er god gedigen spænding til tider. Som i så meget andet har Jean Graton sine gode indfald, sine knap så gode indfald og så dem der på godt dansk ’stinker’.

I Fart og tempos – siden Tempos - liv var der et bredt udsnit af længere og kortere serier. Af de bedste er i reglen de lange, hvor man fornemmer at der er en reel glæde ved at tegne den. De kortere kunne også have en vis værdi, men er som regel bihistorier, der ikke har så meget at gøre i Mark Bretons ’livsforløb’.

De tidligste serier er historiemæssigt også i den bedre halvdel. De historier blev omkring 1990 udgivet under navnet Carlsen Classics:

• Kampen om motorsportens blå bånd . Den tidligste historie, hvor Steve Warson mødes for første gang. I starten som den Amerikanske opkomling. Det handler om en konkurrence på racerbiler på tværs af Atlanten. Hvem er bedst? Det ender i fryd og gammen naturligvis.
• Køreren uden ansigt . En noget tynd historie om en mystisk kører, der kører med en hjelm så man ikke kan se ansigtet. Det viser dig at være brormand Jean-Pierre, der ville konstruere en speciel formel 1 racer. Den får Steve Warson så lov til at køre.
  
• Frygten kører med . En udbygning af konceptet fra nr. 1. Der dannes hold fra USA, Europa og Sovjet. Der skal kæmpes om den samlede sejr. Men nogen saboterer andres biler. Drabelige ulykker præger – så frygten kører med. Mark Breton og Co. Vinder naturligvis.
  
• Natruten . Vi har forladt racerbanerne i denne historie. Den er ok som kriminal- /spændingsserie og viser for første gang Jean Gratons evne til også at skrive historier der ikke nødvendigvis har noget med race at gøre.
  
• Nr. 13 starter. Nok ’klassikeren’ over dem alle. Der er mange elementer fra denne historie der går igen i Luc Bessons film om Michel Vaillant. Nr. 13 tilhører det berygtede ’onde’ team ’Texas Drivers’ (Og ikke som Leader i filmen). Normalt er der jo ingen der starter med nr. 13 i racing, da det betragtes som uheldigt – men det gør de banditter dæleme. Det går da også de onde ganske skidt og Mark Breton vinder.
  
• Den Amerikanske forræder. Steve Warson ’sandbagger’ i løbene. De gamle ’venner’ Texas Drivers truer Warson til at køre dårligt. Blev trykt i Fart og Tempo under titlen: Mark Breton i Texas

Efter hæfte VI udkom der ikke flere albums i serien. Problemet lå nok delvis i at de var temmelig dyre i forhold til andre hæfter. Så det er mig bekendt det sidste der er udkommet med Mark Breton / Michel Vaillant på dansk.

De senere historier kan derfor mere eller mindre kun ses i gamle Fart og Tempo blade. Enkelte udkom dog i løbet af Fart og Tempos levetid som deciderede hæfter.

Første gang vi møder Leader teamet er på en serie fra 1970, hvor hovedvægten er på Le Mans. Titlen er ’Mystik på racerbanen’ – jo det var drabeligt. Texas drivers var for almindelige åbenbart, så til lejligheden opfindes en mystisk rigmand, der finansierer dette setup. For at føje til mystikken så render han rundt i hvide gevandter med bandager om hovedet, mens hans gorillaer tæver løs på Breton og venner. Bilerne stiller op på Le Mans – men får uheld og ja Mark han vinder næsten til sidst – slået på målstregen af Ickx. Slutningen er tydeligt inspireret af Le Mans afgørelsen i 1969.


Før starten på Le Mans i ’Mystik på racerbanen’ – fra dengang man skulle løbe hen til bilen. Det er vist tydeligt for enhver hvem der er de ’onde’…

’Massakre på banen’ er straks en anden sag. De utiltalende Texas Drivers hyres af den nu maskeløse Leader til at knuse Mark Breton. Breton og venner samarbejder med Ford om at køre i sportsvognsserien i 1970. Serien hænger godt sammen og viser realisme fra Sebring, Le Mans osv.


Fra serien ’Massakre på banen’. Bob Cramer får fremvist den (naturligvis) hemmelige Leader fabrik der er bygget ind i et bjerg – langt, langt væk!

Den næste rigtigt gode serie kommer i ’Rush mod Ildlandet’ – et rally, hvor man kører fra Alaska i nord til Ildlandet i syd – naturligvis garneret med de stygge Leader kørere som modspil hele vejen. Historiens handling er en fortsættelse af ’massakre på banen’.


Små buler ser man ikke så meget af i serien…

Et andet højdepunkt er ’Mark Bretons ensomme kamp’ fra 1971/1972, der har fokus på formel 1 sæsonen 1971. En god skildring af Marks problemer med sin kørsel og den pludselige tvivl der opstår om hans evner. Udbrændt eller bare uheldig?

Resten af de historier der trykkes i resten af Tempos levetid begynder at blive af blandet kvalitet. Det er som om de ikke helt når op på samme højde – i det mindste i danske medier.


Fra den næstsidste Mark historie i Tempo: ”Oprør i toppen”, hvor en ny familie trænger sig på. Fabri. Lige knap så kriminelle som Leader, men alligevel!

De historier der har været bragt i Fart og Tempo/Tempo er som følger i kronologisk rækkefølge:

• Kampen om motorsportens blå bånd 1966
• Køreren ude ansigt 1967
• Frygten kører med 1967 / 1974
• Natruten 1967
• Nr. 13. starter 1968 / 1974
• Mark Breton i Texas 1968
• Den ottende kører 1968
• Kampen om verdensmesterskabet 1968
• Mark Breton og gangsterkørerne 1968 /1977
• Mark Breton og luftakrobaterne 1969
• Hurtigere end lyden 1969
• Mark Breton kører stock-car 1969
• Mystik på racerbanen 1970
• Intriger på banen 1970
• 5 piger kører med 1970-1971
• Mark Breton kører moto cross 1971
• Mark Breton og spøgelsesridderne 1971
• Massakre på banen 1972
• Bomber mod Mark Breton 1972
• Rush mod ildlandet 1972
• Mark Bretons ensomme kamp 1972-1973
• Mark Breton kører månebil 1973
• Mod nye sejre 1974
• Verdensmester 1975
• Safari pr. sportsvogn 1976
• Steve Warsons hemmelighed 1976
• San Francisco Circus 1976
• De unge ulve 1978
• Oprør i toppen 1978
• Den hvide prins 1979

I 1979 gik Tempo over til at være ’Super Tempo’ og udkomme én gang om måneden med hele historier. Der kom kun en enkelt titel med Mark Breton i den periode – nemlig Rally på vulkaner i Super Tempo 2 – 1982. Få numre senere var det endelig slut for det eventyr. Kvaliteten af de serier der blev præsenteret i Super Tempo var simpelthen for ringe, så køberne blev givetvis væk.


Michel Vaillants svanesang I Danmark. Forsider fra nogen af de sidste magasiner.

I mellemtiden var der så sket det at et ny blad fra Interpresse havde set dagens lys – Zack. Desværre var det typisk Interpresse tegneseriehæfter – det vil sige sort/hvid. Det blev til to mindre historier her. Det var så i denne periode, at han blev omdøbt til Michel Vaillant – da Gutenberghus havde rettighederne på Mark Breton navnet

Efter ’Fart og Tempo’ æraen udkommer:

• Knock out for Steve Warson (Zack nr. 2 1980)
• Galejslaven (Zack nr. 6 1980)
• De forsvundne formel 1 kører (Serie Solo 1 1981)
• Rally på vulkaner (Super Tempo 1982)
• Warson mod Vaillant (Serie Solo 4 1982)
• Kampen om motorsportens blå bånd (Serie Solo 1983) Indeholder ’fraklip’ fra tidligere udgivelser

Herefter kom kun de 6 hæfter fra Carlsen – omtalt i indledningen. Efterfølgende er Michel Vaillant ikke udkommet på dansk. Men han er langtfra ’død’. Jean Graton tegner stadig nye hæfter med jævne mellemrum. Desværre skal man kunne fransk, hvis man skal få noget ud af det.

Men Michel Vaillant er ikke begrænset til tegneserier. Flere gange er der faktisk startet en Vaillante på Le Mans! Courage Competition startede bla. I 1997 med bil nr. 13, der blev kaldt Courage Vaillante C41.

I 2002 dukkede der minsandten så en ’rigtig’ Vaillante til start på Le Mans… og en Leader i en passende ’ond’ Panoz! Grunden var den at Luc Besson – den berømte franske filminstruktør – skulle indspille en Michel Vaillant film med omdrejningspunkt på Le Mans. Filmen kom aldrig i danske biografer, men er for nylig udkommet på DVD. Filmen lægger sig rimeligt tæt på udgangspunktet i tegneserien. Blandingen af kriminelle typer og racing lever i filmen, hvor både Mark og Steve er meget unge taget i betragtning af at de dukkede op for første gang for næsten 50 år siden! Det skal man nok ikke tænke så forfærdeligt meget over… Filmen vil nok ikke vinde mange Oscars eller hjerter i Politiken for den sags skyld. Men det er en god gedigen spændingsfilm garneret med lidt racing, nogle skønne damer og flotte actionsekvenser.

Den ultimative Le Mans film efter min mening film er dog stadig den fra 1970 med Steve McQueen, der i det seneste Motorsport kaldes ’pure racing porn’… Jeg kan ikke være mere enig.

Så Michel Vaillant lever videre i bedste velgående – men desværre ikke længere for alvor i Danmark.

Flemming Hansen