Jacques Villeneuve har ikke fået det comeback han gerne ville, siden han i efteråret 2004 satte sig i en Renault R24 siddebrønd og satsede på at slå igennem igen i motorsportens ypperste serie; Formel 1. Den franskcanadiske stjerne der vandt VM i 1997 hos Williams er kun en skygge af sig selv for 8 år siden, og problemer med selvtillid og en fysisk form der kunne have været bedre har givet udslag i et par meget kritisable løb for Sauber i sæsonens første to løb.

Det hele startede da Villeneuve blev fyret af BAR-Honda på gråt papir mod slutningen af 2003 sæsonen. Han blev sur og ærgerlig over den måde han blev behandlet på, og valgte ikke at stille op i sæsonpremierens sidste løb på Suzuka banen i Japan, hvorfor den lokale helt Takuma Sato fik startet sin karriere hos holdet ét løb førend planlagt. Den så karismatiske personlighed der altid havde talt lige ud af posen havde ikke i sinde at lade sig ændre fordi han blev fyret, og fortsatte sin stil selvom det kostede ham jobbet. Han forsvandt dog ganske hurtigt ud af pressens søgelys, og pludselig var der helt stille omkring ham. Vi hørte intet om hans gøren og laden i over 9 mdr., indtil navnet pludselig befandt sig hos diverse nyhedssider omkring et comeback.

Det comeback kom fordi nogen havde set ham luske rundt i det schweiziske hos Peter Saubers fabrik i Hinwil. Pressen skyndte sig at mandsopdække alle der eventuelt måtte vide noget om det, og hemmeligheden holdt da også kun i ganske få uger, førend det mere eller mindre blev bekræftet at han ville starte hos Sauber i 2005. Problemet var bare, at der stadig var lang tid til sæsonstart 2005, og Flavio Briatore var godt træt af italienske Jarno Trulli der ikke ville forlænge kontrakt. Trulli blev fyret og Jacques Villeneuve var ledig til tre løb hen imod slutningen af 2004 sæsonen. For Briatore et PR-mæssigt scoop at få den tidligere verdensmester ned i sin racer før Peter Sauber, men et scoop der skulle vise sig at give bagslag.

For da Jacques Villeneuve første gang satte sig ned i en Formel 1 racer igen måtte han umiddelbart bagefter sande, at selvom han kun havde været væk fra sporten i under et år, var det alligevel nok til at sætte ham langt tilbage udviklingsmæssigt, både hvad angik teknik og fysik. Det skulle vise sig at blive en kamp op ad bakke, og nu her i april måned 2005 er han stadig ikke nået toppen.


Det korte comeback med Renault motorer var ikke nogen succes for JV – ©Renault F1 Media

Alle løbene for Renault i 2004 vil gå i glemmebogen, da der intet godt kom ud af dem for hverken holdet eller Jacques Villeneuves karriere. Det var måske god træning for Villeneuve, men kun i den henseende at han fik banket det ind med syvtommersøm, at han var milevidt fra den form der ville være påkrævet for at kunne gøre sig bemærket igen. Bevares, han fuldførte alle løbene, men måden hvorpå han fik slæbt bilen over stregen imponerede langt fra nogen i hverken paddock eller presse.

2005 – DET STORE TRÆKPLASTER HOS SAUBER PETRONAS

Efter den korte stroppetur hos Flavio Briatores halvskidte R24 racer i 2004 var Jacques Villeneuve så klar til at sætte sig ned i en fuldtidsstilling hos Sauber, og være med til at få C24’eren gøre nogle overraskende præstationer i ny og næ. På trods af vindtunnel i ypperste klasse og en kører der har vundet en VM-titel udeblev resultaterne dog i årets første løb.

Australiens Grand Prix 2005 i Albert Park blev første rigtige styrkeprøve for den åbenmundede racerkører. I en kvalifikation der bedst kan betegnes som kaotisk gav ham rimelig gode kort, da han var nogenlunde heldig med regnen og den fjerdeplads han hev hjem forsvarede han i anden kvalifikation således han ville starte i anden startrække. Et resultat der umiddelbart viste, at både Sauber og Villeneuve havde gemt noget i ærmet til denne sæson. I løbet skulle den tese hurtigt blive modbevist!

Løbet blev en katastrofe for Villeneuve. Han startede som firer, men blev hurtigt overhalet af andre og fortsatte den deroute hele løbet igennem. Da han kørte over stregen blev han krediteret for en sølle 14. plads, mens makkeren der startede bagerst var endt på en 10. plads. Ikke nok med at Felipe Massa satte sin mere erfarne holdkammerat på plads rent stillingsmæssigt, så var deres respektive hurtigste omgangstid også i brasilianerens favør, hvis bedste tid var næsten ét sekund hurtigere end Villeneuves ditto.


Villeneuves debut for Sauber i Australien vil ikke blive husket – ©Schlegelmilch Photography

 En syngende lussing af dimensioner, der hurtigt gav genlyd i pressen. Ingen var imponeret, og teamchef Peter Sauber gik endda selv ud og sagde offentligt at han var skuffet over Villeneuves præstation. Pressens jungletrommer var hurtige til at fange disse signaler, og det blev gjort til en intern krise hos Sauber Petronas holdet. Villeneuve var dog for en gangs skyld hurtig til at være diplomaten, og ville ikke kommentere teamchefens ytringer, og sagde han hellere ville koncentrere sig om næste løb. Ikke desto mindre væltede pressen sig som frådende hunde i de divergerende meldinger fra Hinwil-hovedkvarteret, og navnet Anthony Davidson fik lov at poppe op for første gang. Et navn der ville blive genopdaget igen 14 dage senere, da præstationen i Malaysia også lod meget tilbage at ønske fra Villeneuves side.

Kvalifikationen på Sepang banen blev endnu et spark bagi fra Massas side. Sammenlagt over et sekund hurtigere i de to kvalifikationer og to startplaceringer bedre end Villeneuve. Løbet blev en kort affære, for mens han startede stille og roligt, gik han helt i stå da han udbremsede sig selv på 26. omgang og kørte ud i grusset hvorfra han ikke kunne komme i gang igen. Ét stk. nedgravet C24 i det malaysiske grus, og én tidligere verdensmester der igen gav pressen masser af kasteskyts i de kommende dage.

BLIVER VILLENEUVE FYRET? OG HVEM ERSTATTER HAM?

Fyring er et velkendt begreb i Formel 1. Lever man ikke op til de tårnhøje krav med det samme, er taburetten under én aldrig mere sikker end man kan blive verfet ud til højre i løbet af 24 timer. Vandtætte kontrakter eksisterer simpelthen ikke i Formel 1.

Derfor startede pressekorpset da også op mandag morgen med rygter om en eventuel erstatning hos Sauber for Jacques Villeneuve, der tydeligvis ikke levede op til de forventninger der var sat til ham. To løb hvor holdkammeraten sætter én på plads er ikke særlig godt, når man selv tjener mange gange flere årslønninger end ham den unge man ikke kan hamle op med. Man bliver en udgiftspost hvis niveau er for højt til at negligere, og Peter Sauber har unægtelig været nødt til at tjekke godt og grundigt op på Villeneuves kontraktmæssige forhold.

Jacques Villeneuves mangeårige personlige ven og manager Craig Pollock forsikrer dog os alle om, at kontrakten er god nok, og han vil fortsætte resten af året ud. Pollock, der også tidligere var Villeneuves teamchef hos BAR, forsvarer sin kører med, at han ikke har den fornødne tillid til bilen, og at han mangler køretid i bilen.


Manager Craig Pollock forsvarer naturligvis Villeneuve i pressen! – ©Schlegelmilch Photography

 Saubers tekniske direktør Willy Rampf forsvarer da også Villeneuve i pressen. De nye regler med ét sæt dæk der skal vare et helt løb, samt en motor der skal kæles for i hele to løb er markant anderledes end de forhold hvor Villeneuve startede sin karriere i motorsport, og Formel 1. Det kræver tilpasning, og det er ikke nemt med begrænset køretid. Sauber er ikke just det hold der tester allermest på den kolde spanske asfalt i off-season, så Pollocks og Rampfs argumenter er ikke helt ude i skoven. Forudsætningerne for en god forberedelse til sæsonstart har ikke været optimale for Villeneuve, da han har skullet justere sig til både nyt hold, ny holdkammerat, ny bil, nye regler og t nyt sprog, da Sauber jo er schweizisk, og ikke engelsk som de fleste andre hold. For Jacques Villeneuve har det været som at starte fra nul. Løbene hos Renault har han ikke kunnet hive ret meget på.

Den slags er pressen dog ligeglade med. De er ikke interesserede i dårlige undskyldninger og bortforklaringer, men hungrer stadig efter den næste sensation der lurer om hjørnet. Pollock afviser kategorisk nogen præstationsklausul i Villeneuves kontrakt, og affejer også navnet Anthony Davidson som ren sensationsjournalistisk fra de britiske medier i endnu et forsøg på at få en englænder i Formel 1.

Ikke desto mindre vejrer der også et lille Dannebrog i kulisserne. Pludselig begynder Nicolas Kiesas navn at poppe op på tyske internetsider, og danskeren selv bekræfter kontakten til Sauber. Godt nok som ’fredagsmand’, og langt fra noget endeligt. At Kiesa skulle erstatte selveste Jacques Villeneuve hos Sauber lyder da også usandsynligt, selvom man med dansk blod i årene naturligvis krydser alle fingre hver gang Kiesa og dennes bagland forsøger at kile sig ind i sporten igen.

VILLENEUVE HAR SIN SAG FOR – KAN KUN BLIVE BEDRE

Det er ikke hverken Davidson eller Kiesa Villeneuve skal frygte. Det er pressens søgelys der er farlig for ham. Fortsætter han med at blive sat til vægs af Massa, vil den ubønhørlige pressehetz fortsætte ufortrødent, og på et tidspunkt giver den dårlige presseomtale ikke Peter Sauber andre muligheder end at fyre ham. Sauber kan, som et lille privat hold, ikke holde til udelukkende dårlig omtale med spydige sidebemærkninger som ’intern krise’ osv. Det er ikke nemt for Saubers marketingsafdeling at sælge reklameplads på C24’eren og dennes efterfølger, hvis firmaerne kun hører Sauber navnet i pressen sammen med ord som krise, dårlig form og skuffelser. På et tidspunkt er chefen selv nødt til at trække en streg i sandet.

Der er derfor pres på Jacques Villeneuve. Han skal til at levere varen. Ikke bare for at tækkes den skrevne presse, men også for sin egen skyld. Navnet Villeneuve er en institution i Formel 1. Faderen Gilles Villeneuve er en legende og martyr i sporten, og da Jacques Villeneuve selv kom ind og hurtigt begyndte at vinde løb og endda den forjættede titel hans fader ikke fik, gjorde han ikke navnet mindre betydningsfuldt. En bane er opkaldt efter Gilles! End ikke Fangio, Senna eller Schumacher har fået den æra, selvom der har været og stadig bliver kørt løb i de herrers lande. Navnet Villeneuve og dennes betydning i Formel 1 kan umuligt overdrives.


For denne herre bliver 2005 et afgørende år for eftermælet i Formel 1 – ©Schlegelmilch Photography

Netop derfor skal Jacques virkelig sætte sig i selen og tage sig sammen. Ikke bare for sin far, men for den arv efternavnet er, og vigtigst af alt; for sig selv. Han har en karriere bag sig der er plettet pga. de kedelige år hos BAR, men han har altså også to fantastiske sæsoner i ’96 og ’97 hvor det hele kulminerede på Jerez hvor han tvang selveste Michael Schumacher til at gå over i urent trav for at hive titlen hjem. Det fejlede som bekendt, og Villeneuve kunne fortjent træde ind i det selskab af Formel 1 mestre hvor kun Mika Häkkinen siden har gjort ham selskab. Den historie han og hans far har skabt sig i sporten er for god til, at den skal besudles af en kedelig 2005 sæson hos Sauber. Villeneuves svanesang må ikke blive en katastrofe.

Desværre er der ikke meget der taler til Villeneuves fordel. Han er som sagt ny mand under nye forhold og nye tekniske regler, og det med begrænset køretid til at lære faget om igen. Det er en kamp op ad bakke for Jacques Villeneuve, og da bilen ikke giver ham en kinamands chance for at nå podiet, bliver det næsten umuligt for ham at give den præstation der giver ham oprejsning. Han kan kun håbe på, at han når sæsonen er ovre sammenlagt har slået Massa i det interne opgør, og har kørt en håndfuld point hjem til Peter Sauber. Succeskriterierne er lavt internt, men i pressens øjne skal der meget mere til førend han igen kan blive beskrevet som en god kører.

Villeneuves comeback er stadig ganske voldsomt op ad bakke!

Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com